Min bror har altid været genert, lige siden han var lille dreng. Helt ærligt, der har ikke ændret sig meget siden da. I skolen fik han stort set ingen venner, selvom Mikkel egentlig var en reel fyr. Fordi han altid har været lidt tilbageholdende, kunne Mikkel nærmest heller ikke snakke med piger på ordentlig vis. På universitetet endte han selvfølgelig på et drengehold uden en eneste pige. Så da han endelig blev lun på Sille, smuttede hun alligevel af sted med en anden, fordi Mikkel ikke kunne tage sig sammen til at spørge hende ud. Heldigvis har han klaret sig meget bedre karrieremæssigt end romantisk.
Efter universitetet landede han et job, købte en lejlighed i Valby og begyndte at hjælpe familien med praktiske ting. Årene gik, men han fandt stadig ikke en sød pige at slå sig ned med. Jeg prøvede sågar at præsentere ham for et par af mine veninder uden held. De sagde samstemmende, at søde Mikkel simpelthen var for svær at få hul på. Men på mirakuløs vis lykkedes det én kvinde at vinde min brors hjerte. Og Mikkel var fuldstændig elektrisk af lykke.
Personligt foretrækker jeg at være alene fremfor at skulle date sådan en type. Mikkels nye kæreste arbejder som ekspedient i Føtex og har to unger fra sit tidligere ægteskab. Hun har heller ingen uddannelse og bor til leje i Brønshøj. Jeg aner simpelthen ikke, hvad min bror ser i hende. Da Mikkel præsenterede sin udkårne for vores forældre, måtte mor sætte sig ned med benene oppe, og bagefter bad hun høfligt gæsten om at gå. Jeg føler sgu lidt med min bror. Han har været alene så længe, og da han endelig finder en pige, syntes vi andre altså godt, at han kunne have gjort det lidt bedre! Men Mikkel nægter pure at høre på mor og far. Kærlighed gør virkelig blind, siger man jo. Jeg håber bare, at Mikkel snart får øjnene op og tager benene på nakken.
Hvordan dælen får jeg ham til at indse det?
