Det var min mormor, der opdragede mig. Jeg er naturligvis taknemmelig, men hendes kærlighed var ikke helt uden bagtanker.
Jeg var blot fem år gammel, da min elskede far besluttede, at han ikke ville have en familie længere, og forlod os til fordel for en yngre kæreste end min mor. Da vi i starten boede i hans lejlighed, krævede han straks efter skilsmissen, at min mor og jeg flyttede ud derfra.
Jeg blev nødt til at flytte hjem til min mormor, altså min mors mor. Min far var så “dygtig” en mand, at han fandt flere måder at undgå at betale børnebidrag på. Kort sagt stod min mor og jeg tilbage uden en krone på lommen, og vi boede i mormors lejlighed. Dengang var det utrolig svært for os. Mormor havde en meget lille folkepension, min mor arbejdede lange dage og var ofte væk, og jeg skulle selv ordne tingene derhjemme, når jeg kom hjem fra skole.
Da jeg blev lidt ældre, pjækkede jeg indimellem fra skole for at tage småjobs på byggepladser, så lektier var der ikke meget tid til. Jeg havde ondt af min mor og mormor, der knap kunne få enderne til at mødes. Jeg besluttede endda at forlade skolen efter 8. klasse og få et fast arbejde. Men så dukkede min mormors søster op, oldemor Birthe. Hun tilbød at tage mig til sig, hjælpe mig med lektierne og forsørge mig. Oldemor Birthe havde ingen børn selv, så hun ville rigtig gerne have, at jeg flyttede ind hos hende. Min mor og mormor sagde ja.
Kort fortalt, jeg flyttede ind hos oldemor Birthe. Min mor og mormor kom indimellem på besøg. Og det var faktisk meget bedre at bo hos Birthe. Hun havde en ordentlig pension, så jeg kunne koncentrere mig om skolen i stedet for at arbejde. Hun lærte mig at lave mad og endda at sy. Jeg afsluttede folkeskolen med flotte karakterer og startede på universitetet for at læse jura.
Oldemor Birthe sagde hele tiden, at så snart jeg var færdig med uddannelsen, ville hun straks skrive sin lejlighed over på mig i testamentet. Hun sagde, at hun holdt meget af mig og følte, jeg var blevet som familie for hende, så hun ville hjælpe mig. Men tingene udviklede sig helt uventet. På tredje år af universitetet mødte jeg Malene.
Hun var virkelig smuk og begavet. Kærligheden var gengældt, og jeg besluttede, at jeg ville giftes med hende. Da oldemor Birthe hørte det, lavede hun et scenarie. Hun sagde, at Malene kun gik efter mine penge og ikke elskede mig.
Hvis jeg ikke gik fra Malene, ville hun ikke lade mig arve lejligheden. Jeg fortalte selvfølgelig det hele til Malene. Min elskede foreslog, at vi kunne slå op, hvis lejligheden betydede så meget for mig, men hun sagde også, hun ville elske mig, selv hvis vi boede i et skur så meget betød jeg for hende. Kort sagt, jeg tog chancen og valgte kærligheden. Oldemor Birthe afbrød al kontakt. Jeg stod uden lejlighed, men sammen med kvinden jeg elskede.
Nu har vi lige haft vores ti års bryllupsdag. Vi har to børn, og vores kærlighed er stærkere end nogensinde før. År for år er jeg mere og mere sikker på, at jeg traf det rigtige valg.
