For mange år siden, dengang jeg var ung, var der en mand ved navn Mads, en beskeden landarbejder fra en lille landsby på Fyn. Han plejede at gå gennem skovene for at samle tørt brænde til kakkelovnen derhjemme. En dag, mens han gik gennem skoven med øksen over skulderen, hørte han pludselig kendte stemmer bag nogle buske. Han blev nysgerrig og kiggede forsigtigt gennem løvet, hvor han fik øje på sin egen søn og en pige, der hed Freja, i heftig diskussion.
Freja beklagede sig over, at de holdt deres forhold hemmeligt for alle, og foreslog forsigtigt, at de skulle vente endnu en måned, før de tog en beslutning om deres fremtid. Mads hørte ordene, og det skar ham i hjertet at høre sin søn så fortvivlet. Han gik tavs hjemad, mens han tænkte over, hvordan han ville tage samtalen med sønnen senere.
Som han stod hjemme i det gamle køkken og skrællede kartoflerne til aftensmaden, faldt hans tanker tungt tilbage på det, han havde hørt. Han var utålmodig efter at tage tingene op med sønnen, som denne dag kom hjem langt tidligere end vanligt.
Da drengen satte sine træsko i gangen, konfronterede Mads ham straks: Hvad tænker du dog på, min dreng? Hvorfor har du ikke fortalt mig om Freja noget før? Hun er jo den dejligste pige flittig, sparsom, præcis sådan en, som enhver far ville ønske sig som svigerdatter. Og så behandler du hende som luft. Det vil jeg ikke finde mig i! Hun skal have respekt, også fra dig! Sønnen, chokeret over faderens udbrud, råbte noget hurtigt, greb et par æbler fra spisekammeret og smækkede døren bag sig.
Efter denne dag blev forholdet mellem sønnen og Freja mere anspændt ligesom det mellem far og søn. Tingene blev værre efter et sidste møde mellem de unge, hvor Freja insisterede på, at deres forhold skulle være offentligt. Sønnen prøvede at overtale hende til at vente, men det førte blot til flere skænderier, og Freja krævede til sidst, at han friede.
Mads havde fået nok af al den uro og besluttede sig for selv at tage hånd om situationen. Han gik derfor over til Frejas forældres gård og traf en, for den tid og egn, måske ikke helt usædvanlig aftale om at lade de unge blive gift uden at sønnen havde fået noget at vide. Over for Freja blev der sagt, at hendes kæreste var draget til Odense for at købe reservedele til naboens cykel, og at han ville være væk et par dage.
Da sønnen vendte hjem, blev han mødt af Freja i stuen. Forbløffet spurgte han: Hvad laver du her? Freja svarede selvsikkert: Jeg bor her nu. Var det ikke meningen, at du ville gifte dig med mig? Sådanne hurtige bryllupper var dengang ikke ualmindelige i vores landsby.
I begyndelsen var han vred over faderens indblanding, men efterhånden gik det op for ham, at han ikke kunne have fundet en bedre partner end Freja. De voksede sammen i fællesskab og glæde, og sønnen kom til det sene erkendelse, at faderens handlinger, trods alt, kun var udtryk for omsorg og kærlighed.
