Jeg vågnede klokken halv fem om morgenen. Vi skulle pakke og komme af sted, før det hele blev helligt. Jeg har aldrig før oplevet så stor skam i mit liv. Hvorfor skulle alt dette ske for mig? Hvor dum kunne jeg være!
Efter min datter flyttede ind i en lejlighed, stoppede jeg med at lave mad hjemme. Hver dag spiste jeg frokost på en lille café nær min arbejdsplads i København. En dag, mens jeg sad og nød min frokost, slog Mads sig ned ved mit bord. Vi faldt i snak, og det førte til, at vi indledte et forhold. Han var lidt yngre end mig, men hans flotte, grå hår gjorde ham både charmerende og en smule ældre i udstråling.
Mads forstod virkelig at forkæle mig. Vi gik på restauranter, han gav mig blomster, og han inviterede mig ud at gå under månelyset ved Søerne. Efterhånden mistede jeg helt hovedet over ham. Jeg glædede mig til hans telefonopkald og sørgede altid for at besøge frisøren før vores aftaler. Jeg var komplet forgabt i vores forhold og drømte om vores fremtid sammen.
Jeg begyndte endda at forestille mig vores bryllup og rejste i tankerne på bryllupsrejse til et varmt land.
For lidt over en uge siden inviterede Mads mig på en weekend til et feriecenter ved Arresø. Det blev aftalt, at vi skulle tage af sted fredag aften og komme hjem søndag. Jeg glædede mig som et barn til denne romantiske weekend. Jeg kunne næsten se ham fri til mig ved søens bred.
Fredag eftermiddag ringede Mads: Jeg har drukket lidt, så vi tager din bil. Det er fint, svarede jeg.
Vi mødtes efter arbejde, og jeg lagde straks mærke til, at Mads var temmelig beruset. Jeg håbede, at han ville være ok, når vi nåede frem til hytten, som han allerede havde booket. Da han åbner døren, følte jeg mig som en dronning han tilbød mig et helt nyt liv.
Vi gik på café, hvor der var stille musik i baggrunden. Han bestilte cognac: Skal du have lidt også? Vi slapper af, det skal nok gå, sagde han.
Min første mand døde af alkohol, så jeg har aldrig kunnet tåle det. Mads vidste det godt. Efter en time var han fuldstændig væk. Han prøvede at trække mig med ud på gulvet, men jeg sagde nej. Så gik han selv ud og begyndte at danse, hvor en pige hurtigt tog fat i ham. Først dansede de, så begyndte de at opføre sig helt upassende. Kort efter kom sikkerheden og bad dem om at gå.
Mads og pigen kom over til mit bord, tømte flasken i ét hug, og så sagde han: “Søde, lad være med at vente på mig i nat.” “Du er jo gammel i forhold til ham,” sagde pigen, og de forlod caféen sammen.
Mine øjne blev mørke af skuffelse, og jeg kunne ikke få et ord frem. Jeg brændte af skam. En tjener vækkede mig af min lammelse og satte en isdessert foran mig: Den er fra huset.
Tårerne løb ned ad kinderne, mens jeg spiste. Først ville jeg hjem straks, men besluttede at vente til morgenen. Hjemme vaskede jeg alt med det samme for ikke at mindes ham, ikke engang hans duft. Da jeg åbnede tasken, fandt jeg min skjorte med blod på det var Mads. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre, hvis han var blevet dræbt, ville jeg straks mistænkes; jeg havde jo motiv.
Jeg ringede til min nabo, Karen, som arbejdede hos politiet: Karen, er du vanvittig det er seks om morgenen!
Jeg græd i telefonen og kunne ikke forklare mig ordentligt. Jeg kommer nu, åbn døren, sagde Karen.
Efter at have lyttet til min forvirrede forklaring, ringede hun: Godmorgen! Hvem er på ekspertvagten i dag? Jeg er der om en halv time. Til dig, Diana. Jeg er bange for de anholder mig. Vær du bare bange, men giv mig din skjorte og Mads nummer.
En time senere ringede Karen: Rolig nu, blødet er fra gris, og Mads er en svindler. Jeg forklarer det hele, når jeg kommer.
Jeg forstod stadig ikke, hvem svindleren var. Karen kom ind og spurgte som det første: Du solgte dine forældres hus, hvor har du pengene? På kortet? Er kortet knyttet til din telefon? Kortet ligger i skabet, telefonen er ikke koblet til det. Mads kender koden, ikke? Ja, vi snakkede om årstallet på kortet. Du må spærre kortet med det samme.
Kortet var netop blevet brugt i en grillbar for få minutter siden. De lagde blod på din skjorte for at holde dig i ro, til de kunne tage pengene. Nu må vi på politistationen, før de opdager du har spærret kortet…
Jeg har lært, at man aldrig skal lade sin vrede eller sine drømme skygge for sund fornuft. Man skal stole på sig selv, før man stoler blindt på andre især hvis hjertet får lov til at løbe af med én.
