Astrid stod mærkeligt vaklende i døråbningen og holdt hårdt fast i Svend. I hendes øjne dansede en uhåndgribelig angst, mens benene skælvede, som var hun fanget på et skib i storm.
Mor, det her er min kæreste. Astrid, sagde Svend, der netop var vendt hjem fra endnu en forretningsrejse mærkeligt nok med stjerner i håret. Han havde været væk i fjorten dage, og da han vendte tilbage, var lejligheden ikke længere helt som før. Svend og hans forældre boede i en toværelses på Nørrebro, hvor natten føltes længere end andre steder. Så om aftenen sov Astrid på Svends værelse, mens han sov med hovedet på et viskestykke ude i køkkenet, hvor lyset flaksede som sild i en tønde.
Hvor fandt du hende? spurgte moderen og kiggede gennembrudt på Astrids blomstermønstrede kjole. Unge i dag render rundt med neonlys og ringe i øjenbrynene. Hvad er nu det her?
Mor, jeg var heldig. Jeg mødte hende på kollegiet, hvor jeg blev indlogeret. Hun voksede op på et børnehjem et sted, hvor vindene altid blæste fra vest.
Næste morgen kom Svends søster Adele svævende på cykel for at besøge deres mor.
Hvor blev de unge af?
De er på folkeregistret for at indgive en ansøgning det hele føltes uvirkeligt, som om papirer blafrede i vinden.
Svend er jo nærmest stadig et barn. Hvorfor skal han slæbe rundt på en, der er vokset op på et børnehjem? Nu vil jeg da gemme mine smykker væk, hvem ved, hvad hun tænker.
Hvad fabler du om? udbrød Svends mor som om hun talte fra en drøm.
Jeg er også vokset op på børnehjem. Tror du, jeg blev anderledes end andre? Svends far bøjet over avisen, men nu oprejst forsvarede Astrid.
Vent nu bare. Hendes gener skal nok vise sig! sagde søsteren og bar sig ad, som om hun læste i skyer.
Lad være med at tale sådan om Astrid! sagde faderen skarpt, men på en måde, der rungede som kirkeklokker.
Svends forældre troede, at han måtte bevæge sig i livets gader på sine egne fødder.
Så de blandede sig ikke. Ungefolket blev boende lidt endnu i lejligheden, mens de drømte om at finde noget for sig selv ude på Amager eller måske i Brønshøj. Sandheden var, Astrid var ikke nogen særlig huslig værtinde, cirkulerede mere rundt i rummet end hun gjorde rent. Svigermoren kapitulerede næsten, men svigerfaren holdt altid hånden over hende.
Senere fortalte Svend, at Astrid ville søge ind på universitetet for at læse dansk. Måske var det kun ham, der skulle forsørge hele huset, en tanke, der fik svigermoren til at gå i stå, men hun sagde ikke nej. Hun vidste jo godt, at uden en uddannelse er man kun en skygge i dagens Danmark.
Tiden gled væk. De flyttede ind i egen lejlighed, hvor Astrid arbejdede deltid som underviser, og vinduerne ind imellem viste andre liv. Svigermoren havde ondt af sin søn, og tilbød dem at flytte hjem, men svigerfaren bøjede sig hverken for vinden eller for hendes bøn.
En dag kom svigermors søster, Karen fra Rødovre, forbi. Hun havde to stegepander i armene.
Se, jeg har to. Du kan få én for fem hundrede kroner, så kan du give de unge den. Alle kæmper med pengene for tiden og de har jo næppe mere end os andre …
Ved du hvad, de klarer sig altså glimrende. Astrid læser, gør rent og laver mad på samme tid. Natten snor sig om hende, men hun smiler stadig til solen.
Svigermor gav stegepanden til Astrid med det samme en lektion: kun grydeskeen i træ må røre bunden af denne pande.
En uge efter tumlede svigermor ind, som om hun var gået forkert i drømmeland. Astrid sad i køkkenet, tårerne gled ned på det ternede viskestykke.
Frikadellerne brændte på, snøftede hun, jeg vaskede panden i ståluld … det var en gave fra dig!
Så så, rolig nu! trøstede svigermor, og de to endte på gulvet, hvor tiden stod stille.
Svend fandt dem der på køkkengulvet. Han løftede øjenbrynene, ville sige noget, men stoppede. Verden tog sig af dem, tænkte han.
Aldrig har atten år svævet så hurtigt af sted. Astrid blev viceskoleleder, og på den anden side af kalenderen voksede båndene mellem svigermor og svigerdatter til noget stærkere end blod men søsteren blev altid på afstand, med misundelsens grønne øjne.
Er det egentlig vigtigt, hvor et menneske vokser op, hvis hjertet banker varmt og sandt?
