I stedet for at købe en toværelses lejlighed til os, besluttede min mand at købe to mindre lejligheder – en til os og en til sin yngre søster. Jeg drømte om en toværelses lejlighed og havde allerede forestillet mig, hvordan jeg ville indrette den. For nylig gik det op for mig, at mine planer alligevel ikke ville gå i opfyldelse…
Min mand og jeg har boet sammen i 5 år, og i al den tid har vi sparet op til vores egen bolig. Det var hovedsageligt min mand, der arbejdede og lagde penge til side, da jeg står for husholdningen derhjemme. Jeg drømmer om en smuk, toværelses lejlighed på halvfjerds kvadratmeter med et stort køkken og en rummelig stue. Jeg har allerede set det for mig, når vi skulle renovere og købe nye møbler. For nylig indså jeg, at mine drømme ikke ville blive til virkelighed. I stedet for at købe en toværelses lejlighed til os, besluttede min mand at købe to mindre lejligheder – en til os og en til sin yngre søster.
Svend tror, at jeg ikke kender til hans planer og holder foreløbig munden lukket. Men jeg er hverken døv eller blind. Jeg vidste, at han førr eller senere ville gøre det. Indtil nu har jeg dog ikke grebet ind. Jeg vidste, at når han besøgte sin mor, diskuterede de sine planer og ikke kun drak kaffe og spiste småkager.
På hans telefon havde jeg fundet bogmærker til forskellige ejendomssider og søgeord. Der var opkald, han ikke tog, men som han ringede tilbage til, når han gik ud. Da tiden kom til at købe, sagde Svend, at han ville købe to mindre lejligheder og ikke kunne gøre det anderledes.
Jeg kunne ikke rigtig forstå, hvorfor min mand følte, at han havde en forpligtelse over for sin familie. Den eneste ting hans familie havde givet ham var en god uddannelse. Da han begyndte på universitetet, tjente han ekstra penge ved siden af, og da han begyndte at tjene mere, sparede han op.
Efter vi blev gift, lejede vi en lejlighed, fordi min mand sparede op til at købe vores egen bolig. Nu, når vi endelig har sparet det fulde beløb sammen, skal vi dele det med hans søster? Hvorfor?
Svend forklarede det sådan: “Min søster har sine behov. Hun og jeg er meget forskellige. Jeg er sparsommelig, ansvarlig og målrettet. Men hun er mere ubekymret. Først boede hun til leje med én fyr og senere med en anden. Hun har ikke sit eget sted og kan ikke stifte familie. En kvinde på 26 år vil gerne have sit eget hjem at skabe et familieliv i. Jeg begyndte at spare penge for længe siden, fordi jeg vidste, at det var nytteløst at bruge dem på klubber og fornøjelser. Jeg lovede min søster, at vi ville købe en lejlighed til hende før vores bryllup.
Efter hun slog op med kæresten, flyttede hun hjem til mor og begyndte også at spare. Moren solgte også nogle af sine smykker og lagde et par tusinde til side. Sammen har vi skaffet nok til en lille lejlighed i en ny ejendom. Det er retfærdigt. Jeg kunne ikke nyde ferier og bo i en toværelses lejlighed med dig, når jeg vidste, at min søster ikke har et sted at bo. Du skal ikke blive fornærmet eller bekymret. Jeg elsker dig og kan sørge for os. Lidt senere kan vi tænke på at købe flere lejligheder til vores børn.”
Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke efter min mands ord. På den ene side brugte han vores fælles penge på sin familie, men på den anden side ønskede han at hjælpe sin søster. Det giver mig håb om, at han heller ikke vil svigte mig i en svær situation…
