Ti år med ægteskab er det meget eller lidt? Så længe havde Louise og Mads været sammen. Udadtil lignede de en lykkelig dansk familie, men så blev Louise gravid.
De mødte hinanden kort efter universitetet, flyttede hurtigt sammen i en lejlighed på Vesterbro og giftede sig i Frederiksberg Kirke. Mads sagde altid klart, at børn ikke var noget for ham. I årevis brugte Louise prævention, men en dag svigtede det. Den morgen hun så de to streger på graviditetstesten, sank hendes hjerte.
I flere uger skjulte hun det for Mads. Louise gik alene til gynækolog i Indre By, fik lavet blodprøver og scanning alt var i orden med barnet. Først derefter samlede hun mod til at fortælle Mads det. Hans reaktion kom som et chok rasende og kold skubbede han hende væk. Han beordrede hende til abort med det samme. Hvis ikke, truede han, ville han søge skilsmisse.
Louise kunne ikke få sig selv til at afslutte graviditeten. Dagen efter, da Mads havde pakket sine ting i en IKEA-pose og forlod lejligheden, troede hun, han var væk for altid. Men i virkeligheden holdt han øje med hende. Han sad endda nervøst på trappen foran Rigshospitalets ultralydsklinik og overhørte, at de ventede tvillinger. Da tvillingerne kom til verden på Hvidovre Hospital, listede han ind til børnelægen og fik et glimt af dem uden at turde sige hej til Louise.
En dag betroede en sygeplejerske sig til Louise og fortalte, at hendes mand kom og kiggede til tvillingerne. Louise sagde ikke meget, men indeni voksede et lille håb.
En tidlig morgen stod Mads pludselig i døråbningen. Hans stemme var ru:
Louise, undskyld. Lyt nu. Da jeg var tre, mistede jeg min mor under fødslen. Hun var alene. Min far blev væk. Både hun og mine tvillingebrødre døde. Siden den dag har jeg aldrig haft mod på at blive far til nogen ikke for enhver pris.
Louises tårer trillede ned ad kinderne, da hun trak ham ind til sig. Sorgen og fortiden spejlede sig i øjnene. Uden ord blev de forenet igen, denne gang ikke kun som et par, men som en familie på fire.
Årene gik, og kærligheden mellem Louise og Mads voksede sig kun stærkere. Nu manglede de ikke andet end netop dét, to små børn, for at deres lykke var helt fuldendt.
