Manden forsvandt med en kuffert i retning mod sin mors lejlighed i Nørrebro et mærkeligt, tåget øjeblik, som om tiden selv havde glemt, hvilken gryde den skulle putte ham i.
Hvilken gryde? spurgte den tredive år gamle Mikkel med et naturligt forbløffet blik.
Altså husleje, mad, vask, rengøring hvor meget skal du hver måned lægge i den fælles gryde? spurgte Sif, mens hun så på ham med den udtryksløse blik, som kun en drøm kan give.
Al den ulykke, der ramte Sif, kom udelukkende udefra: utro mænd forrådte deres koner, og koner forrådte deres mænd. I husstande voksede drillesyge børn, og onde svigerinder plyndrede sine svigerdøtre med nag.
Men i Sifs lille, hyggelige verden fandtes ingen plads til sådanne skavanker. Selv svigermoderen holdt sig på afstand, som en venlig skygge i et blåtgult hav.
Alle andre var selvskyldte: manden skulle holdes på en kort snor, børnene skulle opdrages, og svigermoderen skulle mødes med en høflig afstand.
Det holdt, indtil den dag, hvor Sif opdagede sin mand i selskab med sin veninde, på et sted, hvor de aldrig skulle have været, på et tidspunkt, de aldrig skulle have nået.
Det viser sig, at et hus også kan blive et forbudt sted, hvis man træder ind på det forkerte øjeblik Det var ekkelt, grimt og slyngelt. Overraskelseseffekten slog til både hende og ham ingen af dem havde ventet på dette.
På et øjeblik mistede hun alt: den trygge familie, manden, og den bedste veninde.
Dagen før havde hun tilberedt en gyldensteet makrel på en bund af stegte gulerødder og løg. De havde spist den i går aftes, og en del var sat til side til Ole, som arbejdede som arkitekt fra sin stue.
Makrellen var en sand sensation: først skulle den skæres i tern og ligge i en halv time i en blanding af sennep, mayonnaise, honning og krydderier, så blev den bagt først indpakket i folie, så bragt til en gylden sprødhed. Ole elskede den!
I køkkenet spiste veninden med sin mand makrellen og grinede. På ham var kun underbukser, på hende en skjorte, som skjulte noget udefinerbart. I soveværelset lå sengen neddækket, som i en dårlig film en absurd scene.
Veninden blev naturligt flov, mens manden mumlede noget tåbeligt: Tja, Tatjana kom forbi, men du er jo væk!
Sif spurgte: Ventede du uden trusser?
Ole svarede: Hvorfor uden trusser? Der er jo stramme undertøj! så var manden klar over den skæve underside i veninden.
Sif gik ind i soveværelset, greb en bunke tøj og kastede det i ansigtet på det stadig siddende par direkte på bordet med den halvt spiste fede fisk.
Derefter udbrød hun med et kendt dansk udtryk: Sæt jer på den røde tråd! og gik ud i stuen. Bag døren lød der stadig en summen, indtil indgangsdøren smækkede i hallen, og manden kom ind for at genoplive situationen.
Hvad i alverden starter du på? Jeg har endnu ikke gjort sengen projektet er stadig på bordet! sagde han.
Slet da, så kan vi dele varmen du kom jo med, svarede hun.
Lys, trist, så mødte hun sin mand med en drøm om en tog, der skiftede spor og gik i høje hastigheder, som hendes bedstemor plejede at sige. Til likkeringen! som en slags udbrud fra en kirkegård.
Ingen forsoning var mulig. Hun huskede, hvordan hun en morgen lagde sit tæppe over sin pude, mens manden stadig sov. Nu lå tæppet på gulvet i soveværelset.
Resultatet var, at Ole, efter et venligt farvel, forlod lejligheden med en kuffert til sin mor i Brønshøj. Lejligheden var Sifs. Den gode svigermor, som hun havde haft et fint forhold til, boede også der.
Men de gode relationer kunne kun fungere på afstand. Pludselig dukkede den elskede 28årige skæve onkel, morens lille kanin, op med en kuffert ved døren til den lille etværelses lejlighed.
Den gamle mor var fuld af kærlighed, som en gulerod af liv, og alle de nye forbindelser skabte kun kaos i den nyfødte samfundscelle.
Efter skilsmissen kunne Sif næsten et år ikke se en mand uden at føle sig kvalm. Heldigvis havde hun ingen børn de havde kun boet sammen i to år, og da hun var 24, gik hun i stykker.
Tiden gik, og hun begyndte at smelte igen. En ny kærlighed, den charmerende Dima, en år yngre, kom ind i billedet. De gik ind i et intimt forhold i hendes lille lejlighed, og han overnattede flere gange.
En dag erklærede Dima, at han ville flytte ind permanent. Vi elsker hinanden, lad os sove og vågne sammen, lille hare! sagde han.
For Sif var dette naturligt, men hun var ikke klar. Hun vidste, at et lykkeligt ægteskab er, når den ene snorker og den anden ikke hører det. Men Dima snorkede som en savmølle, og han kastede sine ben over hende, som en ballettens danser i et uventet piruette.
Hun sov næsten ikke i de to nætter, og da han bad om at blive her for altid, vendte hun ham væk med et skarpt Nej, tak!.
Mellem de mange mænd, som kom og gik, dukkede Morten op efter seks måneder. Han var god i sengen, men havde ingen erfaring med husholdning hans mor havde opdrættet ham til kun at spise. Han vaskede aldrig sin knold, og han kunne ikke tænde vaskemaskinen.
Han levede af lejeindtægten fra en etværelses lejlighed, som han delte med sine forældre. 40.000 kr. kom ind hver måned, nok til at hans forældre kunne spise, mens han købte sine ønsker. Han ville også flytte ind hos Sif: Jeg vil vågne op ved dig, Sif!
Sif svarede: Okay, men lad os først aftale, hvordan vi fordeler budgettet og husholdningsopgaverne. Hvor meget vil du lægge i den fælles gryde?
Morten så forvirret ud: I hvilken gryde taler du?
Sif gentog: Al husleje, mad, vask, rengøring hvor meget vil du bidrage med hver måned?
Morten rystede på hovedet, som om han var forbløffet, men han svarte ikke.
Lejligheden var Sifs, så hun ville betale. Hvorfor skulle hun også vaske hans tøj? Sådan var den danske drøm om lighed.
Morten spurgte: Vil du gifte dig?
Sif: Forsøger du at fri til mig?
Morten: Ja, hvis vi kan trække i samme retning!
Ordet hvis var nøglen, og de trak ikke i samme retning. Michael forsvandt også, og sagde farvel med: Du er ond!
Sif spurgte: Som den første kone, eller endnu mere ond?
Snart dukkede Slava op, en rig mand med mange apoteker, som var en drøm om en perfekt kærlighed. Han vaskede vinduer, støvsugede, hængte vasketøj Sif troede, hun havde fundet lykken.
Men så forsvandt han, fordi han løste sit ægteskab før de skrev under. Svigermorens tårer lød i telefonen: Tag ham, tag hans sjæl, Kristus, jeg beder!
Sif var ligeglad, for han havde allerede forladt hende. Til sin 30-års fødselsdag stod hun alene i sin storslåede ensomhed. Hendes mor ringede hver dag: Hvornår kommer børnebørnene? vennerne undrede sig: Så smuk, så klog er du i en konservatorium?
Sif svarede med en spøg: Der er ingen værdige mænd til mig.
Hun adopterede en kat, en lille sort fyr, som hun kaldte Mus. Mus blev hendes fortrolige; han lyttede uden at give råd, kun en kort mjav. Psykologer anbefaler!
Sif blev vildt forelsket i den smukke apoteksejer Valdemar Iversen. Han var rig, selvstændig og barnløs. De var en drømmekombination, men da han i toilettet sparkede Mus, så det ud som om han ville skade ham, blev Sif chokeret.
Mus sprang ikke efter ham, men gik roligt fra punkt A til B gennem deres stue, som en drømmeplan. Valdemar så ned på ham og lo, som om det var helt normalt at sparke katte.
Sif stod målløs. Valdemar sagde: Er det fordi en kat stoppede vores forhold? og gik ud med en spydig bemærkning: Du er en dum… pige! Giv mig mine gaver tilbage!
Sif svarede: Det er for sent man skal tænke sig om! og lukkede døren bag ham, smed sin rensede minkfrakke og to ringe ud på trappen.
Bedstemoren protesterede: Du har ødelagt dit liv, pige! Børn skal laves, ikke katte! Men Sif rystede bare på hovedet; i dag kan man få børn til pension.
Bedstemoren sagde videre: Hvis du elsker kirsebær, så lær at spytte kernerne ud! en østlig visdom, som i Danmark kaldes filtrer snakken.
Sif begyndte at filtrere sine valg. Hvem ved, måske var det bare en forvirring? Men hun følte, at alt var baseret på følelser, som en berømt skuespillerinde.
Hun valgte den fyrre år gamle Nikolaj, en fraskilt, attraktiv gentleman, som ikke var fattig. Han drak ikke, hjalp til med husholdning, gik i supermarkedet og tog affaldet ud uden påmindelse.
Han havde ingen store fejl, kun en lille fedtplet i badekarret. Det var ikke en rungende snorken, men en lille plet, som kunne bringe ham til at flamme som en åben tandpasta.
Nikolaj og Mus blev venner med det samme. Moren kunne snart blive bedstemor en graviditetstest viste to streger.
Sif gik ind i badeværelset, så Nikolaj stå på en lille vandpyt, tørrede den med en klud og sagde: Jeg er snart her! Glem ikke Mus!
Hun grinede, spyttede ud en kirsebærkerne og råbte gennem den påklemte dør: Jeg kommer snart! Lad ikke Mus savne mig!
Drømmen fortsatte, som en tåget nat med flydende gader og talende møbler, hvor hver beslutning var en sky, og hver sky bar en ny mulighed.
