MÆRKELIGE NABOER
Ind i lejlighed 222, på Nørregade 8, flyttede der nye naboer ind. Et ægtepar i begyndelsen af 50erne. Begge små af bygning, slanke. Han havde skæg og bar altid en grå frakke. Hun kunne tit ses i en lang nederdel og en blomstret baskerhue. De var rare og smilende, og holdt elevatoren åben, især når man kom slæbende med tunge indkøbsposer. Og ikke mindst de var stille, hvilket man sætter pris på i moderne lejlighedskomplekser.
Det var i hvert fald første indtryk, men allerede to uger senere begyndte Madsen fra 221 og Lauritzen fra 223 at høre de nye naboer ret tydeligt. Det blev hurtigt et fast samtaleemne over aftensmaden.
Hos Madsen, et par i fyrrerne, der havde haft fælles efternavn halvdelen af livet, lød det sådan her:
Har du lagt mærke til de nye naboer?
Ja, kørte med dem i elevatoren i går.
Hvad synes du om dem?
De virker da meget flinke og rolige. Hvorfor?
Ja, altså de er godt nok kærlige.
Hvordan det?
Når folk er taget på arbejde eller ærinder, og der bliver stille i opgangen, så kan man høre alt. De har gang i lege som voksne, skulle jeg hilse at sige. Tredje dag i træk de fyrer den af.
Seriøst?
Ja ja, og de er kreative. Det lyder helt som en film.
Ha, det er da sjovt!
Prøv selv at høre næste gang, men jeg må indrømme, det er distraherende når man skal arbejde hjemme.
Kom nu, det er da meget hyggeligt. De er over 50 og stadig i gang!
Ikke som os, tænkte han, men sagde det ikke højt.
I weekenden blev også manden i huset ufrivillig lytter til naboernes rollespil. Det klassiske gartneren og fruen”-scenarie blev udspillet. Hele familien Madsen sad og rødmede.
*****
Hos Lauritzen, de yngste på etagen begge omkring de 30, gift på femte år og venter deres første barn:
Esben, har du mødt de nye naboer?
Ja, mødte ham i opgangen i går. Hvorfor?
De er altså sjove. Hun laver fantastisk mad til ham nærmest hver dag, som på en gourmetrestaurant. Og han overøser hende med gaver. Ikke en dag uden blomster eller noget.
Hvor ved du det fra?
Jeg går tur hver dag, og det dufter bare så dejligt fra deres hoveddør! Har også mødt ham to gange med blomster, og engang med gavepose. Han spurter hjem, som om de skal på date hver aften.
Hm.
Måske er de slet ikke gift måske bare forelskede?
Aner det ikke De bor da sammen.
Og om aftenen i køkkenet hører jeg dem fnise og småsnakke og det er ikke fordi de larmer med tallerkener. Sådan helt nyforelsket vibe.
Nå, jeg smutter, nyhederne er lige begyndt.
Fredag aften mødte Esben Lauritzen manden fra 222 i opgangen med blomster, en flaske rødvin og virkelig høje forventninger til aftenen.
*****
Der gik tid en måned faktisk med de mærkelige naboer i lejlighed 222.
Familien Madsen fra 221 havde efterhånden vænnet sig til lydene fra nabolejligheden. Det virkede som om 222 bare nød livet hver eneste dag, intet var for meget. Nye rollespil eller bare søde suk og den obligatoriske knirk fra sengen. De levede, som om de havde travlt med at nyde hinanden, mens tid var.
En aften sagde Vera Madsen, mens hun så væk:
Jeg var inde i Magasin i dag, og kom forbi lingeriafdelingen. Se lige, hvad jeg har købt, sagde hun og åbnede sin morgenkåbe.
Nikolaj Madsen fik røde kinder og slikkede sig over læben.
Jeg smuttede nu også forbi en specialbutik forleden, sagde han, har købt noget nyt ikke sikker på, om det er din stil, men
Tjah, skal man ikke prøve, så ved man det jo aldrig, sagde Vera og rødmede ned til kraven.
*****
Nu går det vist løs, sagde manden i 222, mens han stod lydløst med øret trykket mod væggen til Madsens.
*****
Esben Lauritzen fra 223 besluttede sig under frokosten at kigge forbi guldsmeden. Det var faktisk længe siden, han havde forkælet sin kone tidligere købte han små gaver hver uge. Selv når han ikke fandt noget stort, havde han altid hendes yndlingschokolade i lommen.
Pludselig fik han øje på en velkendt jakke.
Karen! råbte han skal du ikke hjem snart?
Jeg trængte bare til en gåtur, sagde hun med et skævt smil Hvad med dig?
Havde købt et par øreringe til dig, værsgo kunne ikke lade være.
Karen lyste op:
Tak skat, sagde hun og gav ham et kys Jeg har handlet ind til rejercarbonara til aften. Kan du huske, hvor godt det plejer at dufte? Fandt de allerbedste rejer.
Uh ja! Bare tanken gør mig sulten.
Så kom hjem til klokken 19, så står maden klar. Ikke noget genopvarmet rod i dag.
Deal, svarede Esben, og tænkte på, at lidt blomster heller ikke ville skade.
*****
Hvad siger du, hvordan går det? spurgte manden fra 222.
De står og laver mad sammen og hygger, svarede kvinden grinende og nu er der også gang i soveværelset hos dem.
*****
Efter endnu en måned var der sket det mærkeligste: Madsens virkede pludselig som to nyforelskede. Ti år yngre, kunne man næsten tro. Kunne ikke holde blikket fra hinanden, ventede bare på chancen for at være alene sammen. Nogle gange holdt de fri fra børnene og tog ind på hotel, så de kunne nyde freden.
De havde pludselig masser at snakke om, og pressede ikke længere tingene foran sig.
*****
Hos Lauritzen ventede de nu på babyen, men de var begyndt på aftendates biograf, restaurant, udstillinger. Karen havde gravet den gamle opskriftsbog frem, og Esben gav hende små gaver igen, ja, bare en chokolade gemt i tasken kunne gøre dagen. Han kunne ikke engang huske, hvornår han sidst havde set TV-avisen.
*****
Hvad så, hvordan går det ovre hos dem? spurgte kvinden fra 222.
Jojo, de nusser lidt rundt, og deres madras knirker lystigt lyder som om børnene er hjemme i dag. Jeg følger med i det hele, bare for at være sikker.
Og de andre par, hvordan har de det?
De første to lyder glade. Forførerisk kvidren i køkkenet, latter og snak. Og duften fra maden det er som at gå igennem Nyhavn.
Sådan! Vi klarede det på under tre måneder. Vi bliver et par uger ekstra, for at være sikre på, det sætter sig.
Okay. Hvem står for tur næste gang?
Simonsen, opgang 4, lejlighed 65. I 66 bor en familie, hvor hverdagen virkelig har slugt dem, og de næsten har glemt hinandens fornavne. I 64-et er der kun et: de skal have styr på soveværelset og rodet der!
Fint. Jeg lader lige dine kassettebånd ligge lidt endnu, så kan du lave lidt mere larm. Jeg annullerer heller ikke madleveringen, og de æteriske olier rækker vist lidt endnu. For resten, de roser du har passet på, er visnet. Køb lige et nyt bundt.
Det gør jeg. Gider du massere min lænd inden vi går i seng?
