Skal vi bytte lejligheder? Hvorfor har du brug for en treværelseslejlighed? siger en nabo i gang.
Jeg og min datter Freja bor i en ganske pæn lejlighed, som jeg har arvet af min mor. Det er en treværelseslejlighed, hvor hvert værelse er adskilt, og der er ingen gennemgang.
Der er en rummelig gang, separat toilet og badeværelse, kun køkkenet er lidt, men med en meget stor altan. Hver af os har sit eget værelse, og vi har også en stor stue. Vi er meget tilfredse, og vi har ingen planer om at flytte i den nærmeste fremtid.
Så sker det. En nabo på gaden træder hen til mig, som om vi allerede har aftalt alt, og han giver mig straks et råd.
Ved du, tænker jeg. Du bor jo sammen med din datter, gør du ikke? Hvorfor flytter du ikke ind hos mig, så jeg kan flytte ind hos jer? Vi har to værelser, det er da nok til dig! Hvorfor har du brug for en treværelseslejlighed? Tænk dig om. To værelser er nok til dig, nok til to personer. Bekymr dig ikke om, at vores lejlighed er lille der er altid plads! Vi har lejet efter en større lejlighed i lang tid, men udbuddet er dårligt. Og jeres lejlighed er præcis, hvad vi har brug for! Bare rolig, vi betaler flere tusinde kroner ekstra.
Jeg lytter meget opmærksomt til min nabo, virkelig meget opmærksomt! Jeg afbryder ham, når han begynder at tale om, hvordan vi komme ud af det sammen. Jeg spekulerer endda på, om han allerede har besluttet alt for mig og Freja, så jeg bare skal flytte ind i hans lille lejlighed. Det er jo fantastisk!
Jeg tror, du laver sjov. Og hvis du mener det alvorligt, hvordan kan du tro, at vi vil flytte til en mindre lejlighed? Hvor kommer du overhovedet fra? Tror du, jeg er klar til at forlade min rummelige lejlighed og flytte ind i en, der næsten er en papkasse? Hvis jeg nogensinde vil bytte min treværelseslejlighed, så gør jeg det ikke mod sådan en. Og hvad mener du med nok til to? Jeg har ingen lyst til at bytte.
Naboen mumler så noget i retning af: Vi vil bare det bedste, så alle trives. Vi i jeres, og I i vores. I ved ikke, hvad der er godt for jer!
Vi bor stadig i vores lejlighed. Min nabo og hans familie hilser ikke længere på mig. Det ser ud til, at min afvisning har såret dem dybt.
