“Lad den sure suppe stå! Efter en familiefrokost med mine forældre pakkede jeg min kone sammen.”

For mange år siden, ved slutningen af en weekenden, tog jeg og min kone, Kirstine, hen til hendes forældres hus i Roskilde for at spise middag sammen som familie. Det var under den middag, at misforståelsen opstod.

Som det plejer, satte vi os til bords og snakkede om alt mellem himmel og jord. Men samtalen drejede hurtigt ind på mit arbejde, hvilket blev bragt op af Kirstine.

Det var heller ikke helt uden grund. For nylig havde vi talt om at bygge en lille swimmingpool ved mine forældres hus i Aalborg, noget vi havde drømt om længe, og i år mente Kirstine, at vi ikke skulle udskyde det længere.

Samtidig havde vi planer om at skifte vores bil inden vinteren satte ind. Til sommer havde vi også talt om, at tage til Skagen, for det var tre år siden, vi sidst havde været ved kysten. Det var mig, der stod for indkomsten i familien.

Jeg var tilfreds med arbejdet, og jeg klagede ikke. Dog gik min arbejdsplads igennem svære tider, og flere kolleger var blevet fyret, mens resten af os havde fået lønnen sat ned på ubestemt tid.

Jeg forklarede hende, at vi havde nogle opsparinger, men at de kun rakte til en beskeden tur til Skagen og måske en brugt bil, hvis priserne ikke steg for meget her i Danmark.

Men Kirstine satte forældrenes pool højere på listen end vores egne ønsker. Jeg var ikke enig og sagde det åbent. Samtalen endte med, at hun kaldte mig doven og anklagede mig for ikke at ville finde et nyt arbejde, så vi kunne have råd til alle hendes planer.

Ude ved spisebordet gentog hun det hele. Jeg kunne ikke tage det mere og svarede hårdt tilbage, at hendes forældre allerede fik betydeligt støtte af os hver måned. I ren frustration sagde jeg, at det hele nærmest var på min regning.

Det skulle jeg nok ikke have sagt, men ordene var ude nu. Suppen i min tallerken var blevet sur, mens Kirstine begyndte på en følelsesladet tale. Hun var så fornærmet, at jeg fik mange nye bebrejdende ord om mig selv at høre. Jeg lyttede ikke længe jeg gik ud i stilhed og tog hjem.

Da jeg kom hjem, samlede jeg Kirstines ting sammen og bar dem hen til hendes forældre. Jeg synes ikke, at ens kone skal have sådan nogle samtaler og opføre sig sådan overfor sin mand det er ikke i orden efter min mening. Nu er jeg tilbage i huset, og det er svært at finde ro. Jeg ved faktisk stadig ikke, hvordan jeg skal gribe det hele an fremover…

Rating
Mirabile dictu
“Lad den sure suppe stå! Efter en familiefrokost med mine forældre pakkede jeg min kone sammen.”