Jeg sad på bagsædet og opdagede, at den lille dreng der fulgte med sin mor, ikke ville have plads der.
Min mand, vores børn og jeg var på ferie i udlandet. En dag fik vi en ubehagelig oplevelse.
Vi havde reserveret en guidet tur, der skulle føre os til nogle unikke steder, som man ikke kan nå til fods. Vi besluttede at afsætte en hel dag til turen.
Vi købte fire billetter, så hver af os havde sin egen plads. Da vi var ved at gå ombord, kom en korpusrig dame med en baby ind i bussen. Hun var lige så bred som selve køretøjet. De måtte næsten klemme sig mellem rækkerne. Damen satte sig på det bageste sæde og så, at hendes lille dreng ikke kunne passe ind. Hun rejste sig og ledte efter en anden ledig plads til barnet.
Hun kiggede på vores slanke drenge og besluttede at sætte sin søn ved siden af dem.
Min mand greb ind og sagde, at vi havde betalt for de pladser og derfor ikke skulle skubbe børnene rundt. Damen gav ikke op; hun begyndte endda at skændes med guideren.
Hun forsøgte at overbevise os om, at vi skulle gøre plads for andre passagerer. Hvorfor skulle vi gøre det? Hun foreslog endda, at vi annullerede turen og fik vores billetter tilbage. De andre turister gik med på hendes idé og tilbød at tage selfies med os.
Børnene besluttede at flytte rundt, så turen kunne fortsætte, mens chaufføren ventede på, at konflikten blev løst. Stemningen var tydeligt ødelagt.
Jeg spekulerer: Har vi ret? Hvorfor skulle vores børn sidde så trangt, når vi har betalt for billetterne? Hvad mener du?
