Kvinden så på den ældre dame med dyb medfølelse. “Jeg er alene,” sagde hun sagte, stemmen næsten en hvisken. “Der er ingen, der kan hjælpe mig. Min lille folkepension forsvinder på husleje og medicin der er ikke nok til mad.” Den yngre kvinde nikkede forstående og valgte at betale for indkøbene til den fattige bedstemor.
En dag blev jeg ringet op af en gammel veninde fra min skoletid. Hun spurgte forsigtigt, om alt var godt derhjemme. Det viste sig, at hendes ven tilfældigt havde set min mormor i et supermarked, selvom hun slet ikke bor i nærheden.
Min mormor, Karen, er stadigvæk overraskende frisk for sin alder. Hun har engang undervist i matematik, og hendes tidligere elever husker hende stadig og hilser på hende med respekt. Men der, i supermarkedet, havde min veninde set ikke den energiske Karen men en knuget, bedrøvet gammel kvinde.
Med rolig stemme forklarede hun en ung kvinde, at hun var ensom og trængte til hjælp. Hun fortalte, at pensionen røg til husleje og dyre mediciner, så der ikke var penge til rigtig mad. Pigen gav straks Karen en pose madvarer.
Veninden kom ud fra Brugsen med den gamle dame, men den ældre kvinde hviskede hurtigt gå tilbage og skyndte sig væk. Jeg regnede med, at det bare var en misforståelse. Min venindes mormor har faktisk økonomisk tryghed, og vi hjælper hende ofte. Men det gik op for os, at den gamle dame blot havde ønsket at købe ind.
Den aften tog jeg hen til mormor. Jeg pakkede enhver form for beskedenhed væk og spurgte hende direkte. Hendes svar efterlod mig forvirret jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere.
Hun fortalte, at hun havde prøvet noget nyt. Hun tog afsted langt væk fra lejligheden, så ingen kunne genkende hende. Og midt i det hele mødte hun selvfølgelig min bedste veninde! Ubevidst blev min eksperimenteren afsløret. Statistikken sagde det lykkedes seks ud af ti gange. De varer, hun fik på den måde, donerede hun altid videre til kirken på hjemvejen på den måde hjalp hun faktisk dem, der havde mindst!
Jeg forstod det ikke. Hvorfor sådan en sær hobby i alderdommen? Bliver man rastløs, kunne man da få sig en hund eller måske en hoptimist. Min veninde svor, at vi aldrig ville dele hemmeligheden med nogen.
