Kære dagbog,
I sidste uge mødte jeg en fyr til min venindes fødselsdagsfest her i Aarhus. Det viste sig, at han var en ven af hendes kæreste. Vi faldt ret hurtigt i snak, og jeg kunne mærke, vi begge var interesserede. Efter festen inviterede han mig ud.
Vi aftalte at ses, men da vi mødtes, sagde han pludselig, at vi skulle i Føtex og købe lidt ind, før vi skulle videre hjem til en af hans venner. Det var virkelig koldt udenfor, og han nævnte ikke noget om en café eller bio, så jeg sagde ja.
Han foreslog, at vi skulle købe en pizza og et par småting. Vi gik ind, fandt en indkøbskurv og begyndte at handle. Men så begyndte han at fylde kurven med dyr cognac, et lækkert pølsebord, ost, ananas og alt muligt andet, jeg slet ikke havde forventet.
Jeg blev ærligt talt lidt overrasket. Jeg kom egentlig bare for at mødes og måske spise et eller andet, ikke købe stort ind. Jeg tog selv et net mandariner og nogle småkager. Jeg havde ikke så mange kroner med, jeg troede jo, vi skulle på en date, ikke shoppe.
Så tænkte jeg, at han måske bare var rundhåndet eller ville imponere.
Nu stod vi i køen, foran os stod fem personer. Pludselig trådte han til side fra kurven og sagde, at han lige var tilbage. Jeg fattede ikke helt, hvad han lavede. Da det så blev vores tur, tog jeg bare mandarinene og småkagerne op og lod resten ligge.
Ved udgangen så jeg ham stå og vente. Han tog posen fra mig, mærkede straks at der ikke var ret meget i, kiggede nede i den og spurgte forvirret: Hvor er resten?
Jeg pegede bare tilbage på butikken. Han råbte efter mig, at jeg var nærig, at jeg kunne have betalt det hele og at jeg havde spildt hans tid.
Det var vidst ikke nogen date for mig.
