**Min mands datter fra et tidligere ægteskab**
Nytårsferien var ved at være slut. Efter alt det julemad og kagen var jeg træt af festmaden, så til morgenmad lavede Astrid havregrød. Det var på tide at vende tilbage til det normale.
De tre spiste sammen, da telefonen ringede i stuen. Hendes mand, Markus, gik ud for at tage den. Astrid lyttede ubevidst efter hans svar, spekulerende på, hvem der ringede og hvorfor.
Da han kom tilbage, læste hun hans ansigt. Han så ikke ked af det, men bekymret.
“Øh… Mor ringede. Hun har forhøjet blodtryk og bad mig komme forbi,” sagde han.
“Selvfølgelig, tag afsted,” nikkede Astrid.
Mens han klædte sig på, huskede hun hans ord i telefonen: *”Lige nu? Er det nødvendigt? Nå, okay.”* Normalt skyndte han sig altid, når hans mor krævede ham. *”Jeg overtænker det,”* stoppede hun sig selv.
“Jeg er snart tilbage,” råbte Markus fra gangen, og døren smækkede.
“Spis nu,” sagde Astrid til sønnen, Emil, som rodede med sin grød.
“Skal vi ikke på bakken? Du lovede det.” Han tog en lille portion og stirrede på den, før han spiste den.
“Når far kommer hjem, går vi. Okay? Men kun hvis du spiser færdig.”
“Okay,” sukkede han og tog endnu en mundfuld uden glæde.
“Hvis tallerknen ikke er ren om fem minutter, bliver der ingen tur,” sagde hun strengt og gik hen for at vaske op.
Mens hun strygede, og Emil legede med biler på gulvet, lød der en lyd fra døren. *”Endelig,”* tænkte hun og lyttede til lydene i gangen. *”Hvad tager han så lang tid til?”* Hun gik ud for at møde ham.
Men i døren stod en pige på omkring ti år og kiggede nysgerrigt på hende. Bag hende stod Markus med et skyldigt udtryk. Han lagde hænderne på pigens skuldre.
“Det her er min datter, Freja,” sagde han og så ned. “Mor bad mig tage hende med i dag.”
“Jaså. Hvor er hendes mor? På ferie med en ny kæreste?” spurgte Astrid skarpt.
Markus trak på skuldrene, men hun vendte sig allerede om og gik tilbage til strygebrættet.
“Kom indenfor,” hørte hun ham sige, og i øjenkrogen så hun pigen nærme sig Emil.
“Har vi mere grød?” spurgte Markus.
“Jeg vil ikke have grød,” sagde Freja straks. “Jeg vil have makroner med pølse.”
Han så forvirret på hende, derefter på Astrid. Hun trak på skuldrene og vinkede mod køkkenet *gå du bare og lav det.*
Lidt efter kaldte han på hende.
“Har vi makroner? Jeg kan ikke finde dem.”
“Der er rester. Jeg køber mere, når jeg er færdig.” Hun så bebrejdende på ham.
“Se ikke sådan på mig. Jeg vidste det ikke…”
“Nej, selvfølgelig. Men sagde din mor ikke noget, da hun ringede?” Hans nedslagne blik afslørede sandheden. “Skulle du ikke spørge mig? Hvad med Emil? Han skulle også have været forberedt. Nu skal de pludselig dele dig.”
Som bekræftelse begyndte Emil at græde. Astrid løb ind til ham, Markus lige bagved.
“Se her. Det er din opgave nu,” sagde hun og slog ud med armene.
Emil klamrede sig til hende, mens Freja stirrede surt ned i gulvet.
“Hvad skete der?” Markus gik til sin datter.
Det gjorde ondt at se, at han ikke først gik til deres søn.
“Hun tog min bi-i-il…” hulkede Emil.
Lyden af kogende makroner fik Markus til at løbe ud i køkkenet. *”Jeg kan ikke sige noget til hende. Hun er gæst. Den stakkels forældreløse, som min svigermor kalder hende. Men hvad skal jeg gøre?”*
“Vil du se tegnefilm?” spurgte Astrid med rolig stemme, trods sin irritation.
Freja nikkede, og Astrid tændte fjernsynet med lettelse. De satte sig sammen på sofaen.
“Har din mor igen fundet på noget? Vil hun ødelægge vores familie? Hun har altid ønsket, at I skulle blive sammen igen. Jeg hørte, hvordan hun skreg, da Emil blev født at hun kun havde ét barnebarn, Freja. Tester hun mig nu? Skal jeg vise, hvordan jeg behandler din datter?” hvæsede hun i køkkenet.
“Hun har det skidt,” forsvar
