Jeg var klar til at tilgive og tage ham tilbage men tiden ville ikke nå.
Tror du, jeg vil løbe efter dig?» sagde han, mens han rakte mig en håndfuld hvirvle.
Så køb din hvirvle for en krone, og lad mig i fred.«
Hvem har du egentlig brug for?«
Der findes et ordsprog: hvad der er klar i hovedet for den ædru, er også så i den berusede. Men Rigmor, som havde levet hele sit liv i den slappe forstad i Ørestad og i sit eget hus med en evig boblende flaske i køkkenet, ville vende det på hovedet.
Hun ville sige: »Det, der er i den ædrues tanker, ender i den berusede handling.« Når folk har fået en skvæt af snaps eller en kold øl, siger de ikke bare, hvad de tænker de handler ofte på en helt anden måde.
Alkohol fjerner alle indre rammer, så efter et par glas mister man sig ikke, men finder sig selv på ny. Tag for eksempel Rigmors far, Jens. Han skjulte aldrig noget for familien, han var aldrig hård eller greb. Han drak stille, roligt, og selv i beruset tilstand formåede han at rydde op efter sig.
Da Jens igen forsvandt i en drikkende weekend, opdagede Rigmor og hendes mor, at han var taget til sommerhuset med en kasse vin, og leverede et mønster: vågner, slår sig ud, sover igen, uge efter uge. Så gik han tilbage som om intet var hændt, og livet fortsatte i den sædvanlige ro.
Ved siden af dem boede den venlige nabo, Lise, hvis mand, Magnus, fløj rundt i hele bygningen som en vild guldhane. Så ofte blev Lises to børn sat på Rigmors sofa for at holde dem væk fra hans storme. Lise sukkede, mens hun sagde, at hun var lykkelig for, at hendes mand var så rolig og stille.
Rigmor vidste dog, at hendes mor engang havde haft en elsker, men hun smed ham, fordi han var for vild, når han havde fået et par snaps. Rigmor blev lært, at hvis en mand drikker for meget, så er det ikke kun en ulykke enten drikker de, spiller eller er fanget i andre afhængigheder. Sådan slapper folk af i stressens tid. Men hvis de begynder at handle forkert under påvirkning, skal man droppe dem uden at give en anden chance.
Rigmor gav ingen chancer. På grund af det havde hun fået et ry som den kvinde, der slet ikke tåler alkohol. Selvom hun selv kun af og til tog en eller to glas vin til en god anledning, blev hun ignoreret af sladdermænd og blev aldrig set som en, man kunne drikke sammen med. Det var som om: »Man må ikke drikke ved hendes side så er det nok.«
Derfor sagde hendes tredje kæreste, som hun havde forladt de to første på grund af deres berusede lumske tricks, at han slet ikke drak. Det var en lettelse, for Rigmor havde set så mange forskellige niveauer af beruselse i sin barndom. På den anden side kunne der stadig dukke nye fristelser op. Hvorvidt de ville vise sig i fælles bo, kunne kun tiden afgøre. Hvis noget ikke passede, kunne hun pakke sine kasser og flygte, for ingen tvang hende til at springe i bryllupsgulvet med det samme.
Hun kunne betragte hinanden i den naturlige habitat og vurdere en partners adfærd. Sådan gik det.
Rigmor lærte om Nikolaj, og hun kom frem til, at han måske hellere skulle drikke. Det hele begyndte med en fejring af en bestået eksamen. Rigmor var ved at afslutte sit sidste semester, og Kasper, som var færdig et år før hende, havde mange venner blandt hendes medstuderende, så han gled naturligt ind i gruppen.
Hvor studerende er, er der altid noget at drikke. Snacks er få, men alkoholen rammer hurtigt hovedet, og idéerne flyder som at spille “sandheder”. En medstuderende tvang Rigmor til at synge i karaokebaren, fordi hun altid havde nægtet at tage mikrofonen, selv når de fandt et hyggeligt caféhjørne.
Mine kære, jeg har passet på jer, bekymret mig, men ingen vil høre mig på Halloween, tænkte hun indeni. Men diskussionen var en diskussion, så hun tog mikrofonen og sang et vers, indtil den, der havde givet hende opgaven, rev den fra hende.
Det var som om de selv var skyld i deres egen drik. En perfekt undskyldning for at låne hinandens opgaver. Katja, en principiel pige, skyndte sig tilbage til sit værelse for at hente noterne. Nogen kvækkede, nogen dansede, og på et tidspunkt gik alt helt galt Rigmor kan knap huske hvornår.
Den næste taber var Kasper, som aldrig havde drukket en dråbe. Under en leg blev Marina, en veninde af den forelskede Maja, bedt om at kysse Maja. Rigmor så på fra sidelinjen, mens Kasper så klar som glas smilede, gik hen til den rødmenende Maja og lagde sine læber på hendes.
Han kyssede så længe, indtil Maja svarede. Rigmor kiggede forvirret rundt på de andre forbløffede medstuderende, og så sprang en fjeder i hendes indre. I et øjeblik flød en flaske af klæbrig, sød sodavand ud over det kyssende par, og Rigmor, mens hun råbte et bandeord, fløj som en pil ud af værelset og ind på gaden.
Den kolde, bitre luft ramte hendes mund, og hun mærkede, at hun næsten ville begynde at græde som et lille såret barn. Hun troede, hun endelig havde fundet lykken. Men så…
Rigmor! Vent!« råbte Kasper, mens en taxa bremste ved siden af hende. Hun smed sig på bagsædet, gav adressen til sine forældres hus og greb sin taske kort, telefon, alt.
Moren, Kirsten, så straks, at noget var galt. Hun gik ikke i detaljer, men hældte en kop varm te i Rigmors hænder og sad ved siden af hende, mens teen dampede. Hun sagde, at alt ville falde på plads, at smerten ville blive til mel, som man kunne bage med.
Rigmor sagde: Jeg flytter hjem. Jeg henter mine ting fra hans lejlighed i morgen.
Moren svarede: Hvorfor spørger du om lov? Du har altid haft dit eget sted. Du kan altid komme tilbage, værelset er fri, møblerne står, og hverken jeg eller far har noget imod det.
Hvis hun havde fået en hård afvisning fra sin mor, ville hun måske have vendt sig tilbage til Nikolaj og prøvet at glemme alt. Men nu, med forældrenes stille støtte, følte hun sig som på en hest, klar til at møde verden.
Nikolaj stod i døren, da hun låste op med sin nøgle.
Hvor har du været hele natten?« spurgte han.
Det er ikke længere din hundesag,« svarede hun skarpt og gik ind på sit værelse, hvor hun metodisk pakkede sine ejendele i en stor ternet taske. To kasser skulle nok til, så kunne hun tage en taxa og glemme dette forhold, som om det var en skræmmende drøm.
Nikolaj råbte: Hvad, vil du smutte fra mig? Du kysser min medstuderende i fuld fart, så hvorfor skulle jeg blive ved med at tro på dig?«
Rigmor svarede: Det er bare et kys, en opgave jeg fik. Hvis jeg skulle sidde på nogens knæ eller danse i undertøj for dig, så ville det være okay?«
De skændtes om, hvem der havde lavet opgaven, og om hvordan man skulle reagere på en sådan situation. Rigmor sagde, at han kunne drømme videre, men hun ville ikke løbe efter ham. Hun havde så mange andre som ham på en lille plet.
Som en drøm gik hun videre, og hun fandt en ny, fornuftig mand efter seks måneder en, der faktisk holdt sig fra alkoholen. Hun havde held med den fjerde gang.
Kasper så hende stadig på gaderne og forsøgte at overbevise hende om, at hun selv havde fundet på hele historien, at hun selv havde ødelagt forholdet og ville lide af det. Men han var en god sjæl, klar til at tilgive og tage hende tilbage.
Hvem led egentlig? Kasper eller Rigmor? Det var ikke vigtigt længere. Hun havde gjort, hvad hun måtte, og gik videre i drømmens tågede landskab.
