Maria er ikke her mere Hendes sønner kom fra København ned til landsbyen for at sige farvel. Godt, de trods alt dukkede op nu, hviskede naboerne. Mor fik i det mindste følgeskab på sin sidste rejse. Da mindehøjtideligheden var forbi, begyndte sønnerne og deres familier at gøre sig klar til at køre hjem igen. Pludselig trådte moster Grethe, Marias søster, ind ad døren. Moster Grethe, vi må til at køre, sagde den ældste søn. Huset skal låses. Måske burde du også tage hjem nu. Hjem? undrede Grethe sig. Jeg er jo hjemme! Hvor skulle jeg ellers være? Alle i stuen så overrasket på Grethe.
Freja og Mads var lige blevet gift og flyttede ind hos Mads mor.
Brylluppet var stille og roligt. De besluttede sig for at bruge opsparingen på noget andet end en bolig.
Indtil da havde de boet hver for sig Mads hos sin mor, Freja på kollegium. Freja ville ikke hjem, fordi hendes mor desværre drak for meget
Faderen kendte hun slet ikke.
Mads’ mor valgte at give dem ro. Hun tog ferie og tog hen til sin søster, Maria, på landet.
Hun brugte ofte sin ferie der. Søsteren boede alene. Manden døde for længe siden, og de to sønner besøgte sjældent deres mor. Selv opkald var der ikke mange af.
Bare et opkald fra dem, hvis hun nu havde brug for hjælp. Men de havde travlt med deres eget
Maria var ked af det over deres mangel på kontakt. Man kan vel trods alt ringe til sin mor?
Hun nægtede at bede dem om noget. Fik hun ikke hjælp, klarede hun det selv, eller bad en nabo. Nogle gange kom hendes nevø sammen med søsteren forbi.
Især Mads kunne altid finde ud af alting. Han plejede at komme med sin mor, men nu er han gift. Han glemmer vel også sin tante som hendes egne sønner har gjort. Selv deres koner har de aldrig taget med ud til Maria. Kun set dem til bryllupper de var sådan nogle københavnertyper. Svigter endda børnebørnene, det er stadig for tidligt.
Grethe! Du er her! Maria var glad over at se sin søster.
Det var nu godt at være sammen. Siden de var børn, havde de været uadskillelige indtil Grethe flyttede til byen og blev gift dér. Maria blev på landet. Begge blev enker samme år, blev aldrig gift igen.
Du må passe huset lidt, mens jeg er væk. Min ferie er først om en uge. Hvorfor kom Mads ikke med? De kunne da have taget den unge med. Eller måske tog de på bryllupsrejse til Bornholm?
Nej, de prøver at spare penge. Det var et lille bryllup, bare en hurtig vielse. Freja har næsten ingen familie. Hendes mor drikker, og hun har boet alene længe. Hun flyttede hjemmefra som ung. Det er synd for hende. Sød pige, virkelig.
Hvorfor lod du dem så ikke komme med dig?
Jeg trængte til en pause. Unge mennesker skal lære hinanden at kende uden mig i hælene. De trænger til fred. Jeg havde faktisk frygtet, Mads aldrig ville blive gift. Han var jo tredive! Tak og lov, at det skete nu. De skal bare leve livet.
De er allerede vant til hinanden, med eller uden dig. Hvorfor skal de sidde i byen i stedet for at tage en weekend hos tanten? Ring til dem. Der er masser af plads, og det er nemt at tage tilbage, hvis det blir for meget.
Dagen efter dukkede Mads og Freja op. Tanten, Maria, blev helt blød om hjertet. Hendes egne sønner kom jo aldrig.
Hvor er jeg glad for at se jer! Mine egne drenge kommer jo ikke, ligegyldigt hvor meget jeg beder dem. Ja, de har jo altid så travlt, sukkede Maria.
Freja faldt hurtigt til på landet. Hun kom i tanker om dengang, hun besøgte sin mormor som barn. Da mormoren døde, var Freja kun 15. Så måtte hun klarer sig selv både arbejde og studere
Maria arbejdede lidt endnu. Grethe nød sin ferie og lavede mad til alle. Mads fik fikset hegnet ovre ved saunaen og ordnet taget på redskabsskuret. Freja gik i haven fra morgen til aften.
Slap nu lidt af, Freja, haven klarer jeg når ferien endelig går i gang. I skal bare slappe af, I unge.
Jeg elsker sådan noget! Da jeg var barn, lavede jeg altid det hele i mormors have. Jeg slapper faktisk af, når jeg er ude i jorden. Du skal bare nyde din ferie.
Ferien fløj afsted. Gæsterne drog hjem, og Maria var alene igen. Alt var i orden nu, men hun blev trist. Hun ringede til sin ældste søn.
Hvad er der galt?
Åh, ingenting. Ville bare høre, hvordan I har det. Måske I ville komme forbi?
Det er svært. Vi har ikke tid lige nu. Ring til lillebror, måske han har ombestemt sig og vil aflyse sommerferien.
Så prøvede hun med den yngste, men han mente også, at turen til sydens sol kunne de ikke springe over. Hjem til mor et par dage nej, det lå ikke lige til højrebenet. Nå, men Mads havde lovet at kigge forbi
Årene gik. Mads og Freja fik købt en lejlighed i Roskilde. De glemte aldrig Maria, og børnene kom jævnligt med på landet. De hjalp til derude, og sommetider holdt deres unger nærmest hele sommerferien hos bedstemødrene. For nu var både Maria og Grethe pensionister.
Maria oplevede aldrig at få sine egne børnebørn. Den yngste søn havde fået en stedsøn, da han giftede sig med en kvinde, som allerede havde et barn. Den ældste var for optaget af karriere, og så blev det aldrig til noget. Sådan er det nu en gang: Mor får besøg hvert tredje år, og hun skal bare være glad for, hun ikke er glemt!
Godt Mads og Freja og Grethe var der.
Sådan gik det, indtil Maria til sidst blev alvorligt syg. Udsigten til plejehjem skar i hende. Der skulle bruges flere penge. Hun ringede til sine sønner, især den yngste, og forklarede hvordan tingene stod til.
Årh mor, du har aldrig været typen, der gik på kurbad det behøver du ikke at starte nu! Hjemme hjælper væggene også, plejer du at sige. Bliv bare rask.
Det blev i stedet Mads og Freja, der betalte for en tur til spaophold både til Maria og Grethe. Det var jo hyggeligere at tage afsted sammen.
Fire år senere døde Maria. Sønnerne kom tilbage til landsbyen for at sige det sidste farvel.
Godt de i det mindste var her nu så fik hun en ordentlig afsked, sagde naboerne lavmælt.
Familierne pakkede sammen, klar til at vende hjem til byen. Inde i huset sad Grethe og Mads familie.
Moster Grethe, vi er nødt til at køre nu, sagde den ældste søn. Huset burde låses, og du burde også tage hjem.
Jeg er hjem, hvor skulle jeg tage hen? sagde Grethe forundret.
Alle så forbavsede på hende.
Det her er mors hus! sagde den yngste søn. Så det er vores nu. Vi sælger det bare, og du kan tage noget som minde måske en lille vase eller et stel. Resten smider vi bare ud.
I må hellere tage jer af arvestykkerne, I. Men huset gav Maria til mig, da hun blev syg. Lige efter hun kom hjem fra kurbadet.
Kurbad? Gave? Hvordan det? Vi er jo hendes sønner!
Nå ja Nu kommer samvittigheden. Men mens hun var syg, dukkede I aldrig op. Ikke én eneste gang. Men nu vil I have huset. Sønner!
Sønnerne rejste. Ikke et ord til deres forsvar. Flere besøg blev det ikke til.
Grethe flyttede ind i søsterens hus. Hun lejer stadig sin egen lejlighed ud i Roskilde. Hjælper sønnens familie. Og de besøger hende hjælper og er der for hende. En god solid familie, bare uden Maria
Men hun er der altid. I minderne.
