Kan du ikke lide, at jeg vil have min egen familie? Jeg er rykket væk fra jer og begyndt at skabe mit eget liv, men nu er I kommet og fortsætter, som I altid har gjort!
Rikke, tag det nu roligt, søde! Jeg ved godt, at det bliver svært for dig som bypige at bo på landet. Men jeg skal nok hjælpe dig! prøvede Jesper at berolige hende. Jeg har styr på det hele. Det skal jeg klare. Bare du er her sammen med mig!
Hun var helt rundt på gulvet.
Hvorfor havde hun overhovedet forelsket sig i en mand fra landet? Og så endda sådan rigtigt. Helt ind til knoglerne!
Hun var 28 år, havde en solid karriere, mens 30-årige Jesper havde det halve af familien i nærheden og et hyggeligt hus på landet ikke så langt fra Odense.
De havde mødt hinanden tilfældigt i forlystelsesparken, hvor Jesper var endt, mens hans mor ledte efter tilbud nede i Magasin, og Rikke blev lokket derhen af sine veninder.
De lærte hinanden at kende, udvekslede numre, og samtalerne flød derfra. Jesper forsøgte virkelig at opvarte hende, tog tit toget til byen for at besøge hende, var opmærksom og varm, og Rikke blev blød i knæene.
Og modsat alle de andre mænd, hun kendte, var han ærlig, åben og godhjertet!
Senere inviterede han hende til at blive hans kone, og hun sagde ja.
Prøv nu han er en god fyr, arbejder hårdt og vil dig kun det bedste, sagde hendes mor, Mette, da hun hørte om bryllupsplanerne. Går det ikke, så kommer du hjem til Aarhus igen, så simpelt er det.
Rikke havde intet at miste. Hendes arbejde kunne jo passes hjemmefra nu, hvor de havde indført hjemmearbejde, og hun var jo ikke helt ung længere. Og landet tja, luften skulle da være frisk. Dog
Jesper, hvad skal jeg egentlig lave derude? spurgte hun.
Du er min forlovede. Om et år holder vi bryllup, og så tager vi på ferie. Til den tid har jeg sparet nok op, så vi ikke skal tænke på penge. Han så pludselig lidt genert ud.
Jeg ved godt, du er vant til et andet liv.
Alt virkede egentlig så fint, men noget nagede Rikke. Hun kunne bare ikke sætte ord på hvad, så hun besluttede sig for bare at prøve det af!
Hun tog en uges ferie, pakkede halvdelen af sit klædeskab ned i sin koffert, låste sin lille toværelses lejlighed af den, hun havde knoklet for at få råd til og satte sig bag rattet på sin bil mod landsbyen uden for Odense, hvor Jesper stod klar.
Første aften på landet var faktisk hyggelig.
Det var sommer og varmt, så de gik ud og vandede det lille køkkenhave sammen og lavede aftensmad. Sammen klarede de hurtigt og gladeligt dagens opgaver.
Skat, mine forældre kommer og besøger os! udbrød Jesper fredag aften, tidligere hjemme end normalt.
Hvorfor det? Rikke blev helt forvirret.
De vil møde dig og give en hånd med. Og så har de min bror og hans kone med. Han gik op og ned ad stuegulvet.
Hvor længe bliver de? spurgte Rikke bekymret.
Forhåbentlig ikke for længe! Jesper sendte hende et blik. Bare rolig, vi klarer det.
Men nu begyndte nerverne at kilde i Rikkes mave.
Tag det nu roligt, skat. Tænk på det som en lille prøve. Går det galt, tager du hjem. Du har jo et sted at vende tilbage til! sagde hendes mor over telefonen. Gør tingene, som DU vil. De vænner sig til det, eller også gør de ikke. Det må Jesper håndtere.
Ja, hvad er jeg egentlig nervøs for? Jeg er jo ikke engang gift endnu! tænkte Rikke. Der er vel ingen, der ÆDER hende.
Hun var ved at dække op, da hun hørte bilen køre ind i gården.
Så er de her! sagde Jesper på vej ind i køkkenet.
Sammen gik de ud for at tage imod gæsterne.
Nå, velkommen i familien, svigerdatter! sagde en stor kvinde i blomstret kjole, mørkt kort hår og tykke vipper og gav Jesper et ordentligt bamsekram.
En rund mand hilste på sønnen og nikkede til Rikke.
Jesper lillebror var hurtigt ude og præsentere sig for Rikke på sjov, lidt drillende facon, mens hans kone, en lyshåret kvinde, nærmest lyste arrigskab og sendte et isnende blik til attraktive, unge Rikke og vendte sig vrissent mod sin mand.
Hold nu op med at stå der og glo! Kom i gang med at hjælpe! sagde hun og gik ned til bilen for at hente tasker.
Rikke inviterede alle hen til bordet med håb om, at stemningen blev lidt mere afslappet. Madlavning var hun heldigvis vant til!
Hvor er det flot, I har gjort så meget ud af det, roste Kirsten.
Peter nikkede anerkendende.
Hvad er det her? Kylling? Hvem har dog fundet på at lave det sådan? spurgte Helena skeptisk og skubbede til maden med gaflen. Folk skal altid opfinde noget smart, og så kan man sidde her og gumle løs!
Det smager super fint! indvendte broren, Martin, og sendte hende et skævt blik.
Ja, du tænker bare på at få fyldt maven, fnøs Helena og lagde gaflen med et smæld.
Jesper sendte et undskyldende blik til Rikke.
Helena, vis nu lidt respekt! Lad nu være med at være så åbenlyst jaloux. Rikke har gjort sig umage, forsvarede han sin kæreste.
Hvem har dog fundet på det navn? Vi havde også en ko, der hed Rikke, snerrede Helena.
Rikke kunne ikke holde et lille fnis tilbage.
Hvad griner du af? spurgte Jesper lavt.
Hold op, en veninde har faktisk en marsvin derhjemme, der hedder Helena! svarede Rikke dæmpet.
Men det hørte de andre alligevel.
Kirsten sendte et skarpt blik, mændene prøvede at holde masken, mens Helena straks blev rød i hovedet.
Hvem tror du, du er? Hvor vover du? hvæsede Helena.
Du kan jo. Tænkte bare, den tone må passe dig sagde Rikke med et let skuldertræk.
Martin så beundrende på svigerinden.
Jeg er Martins kone lovformelig! Hvad er du? En der bare bor her! råbte Helena. Kirsten nikkede.
Måske ikke, men jeg ved da, hvordan man opfører sig som gæst og ikke taler folk ned. svarede Rikke.
Jeg er ikke kommet for din skyld! snerrede Helena med et triumferende smil.
Og jeg har ikke inviteret dig, svarede Jesper, tydeligt irriteret. Hvor længe har I egentlig tænkt jer at blive?
En mærkelig stilhed sænkede sig over bordet. Alle gloede overrasket på Jesper.
Vi bliver til din kæreste lærer at leve som bonde, sagde Kirsten efter lidt tid. Så kan vi tage hjem igen.
Mor, stop nu. Vi har klaret os fint og klarer det også fremover.
Ja, ja, du har spændt en doven bypige på nakken. Hvor længe holder det, tror du? Helena lod sig ikke stoppe.
Den eneste dovne i familien er dig, Helena. I hvert fald ikke Rikke, svarede Jesper. Nu kan I som gæster tage det roligt, tak for mad, nu vil vi rydde af.
Jesper tog Rikkes hånd, og mens de andres sure blikke borede sig ind i dem, ryddede de sammen op efter aftensmaden.
Rikke tænkte, at det var rart at have en nogen i ryggen, der kunne tage hendes parti. Hun ville ikke lade sig tryne, og hvis det gik galt, kunne hun altid tage hjem.
Lørdagen startede ikke optimalt.
Hvad laver I? Her sover vi altså ikke over os! Morgenmad skal laves! svigermor Kirsten kom styrtende ind ad døren.
Rikke så forvirret på klokken.
Otte om morgenen!
Kirsten, der er alt, hvad der skal bruges til morgenmaden i køleskabet. sagde Rikke, krøb længere ned under dynen. Må jeg lige få tøj på?
Årh, man skal ikke tro, man er noget! Se på hende! Kirsten slog ud med armene. Det i køleren skal jo også tilberedes. Op med dig!
Kirsten stompede ud og smækkede døren.
Rikke klædte sig hurtigt på og gik ned i køkkenet.
Nå, du er oppe, skat? smilte Jesper, der stod ved komfuret.
Ja. Hvis ikke jeg havde vækket hende, havde hun stadig sovet! fnes Kirsten.
Rikke bed sig i læben.
Mor, hvorfor skulle du absolut ind til os? Jesper så opgivende på sin mor. Jeg har jo bedt dig lade være.
Man skal da ikke bare sove. Man skal også hjælpe til, sagde Helena hånligt.
Vi spurgte dig slet ikke, Helena! vrissede Rikke.
Landlivet er ikke for dig, bypige! Man skal op med hønsene. Når I får en ko, skal den ydermere malkes kl. 6! sagde Helena med et snert af skadefryd.
Vi skal ikke have en ko, svarede Jesper.
Hvorfor ikke? Frisk mælk og fløde Nå, Rikke kan nok ikke malke! Og hun gider jo ikke stå tidligt op! grinede Helena.
Det kan du jo heller ikke, men du overlever alligevel, indskød Jesper drillende.
Siden Rikke kom ind i dit liv, Jesper, er du blevet sur hele tiden, støttede Kirsten Helena.
Jesper, jeg tager hjem nu. Ring, når cirkusset er overstået! besluttede Rikke, at hun ikke ville finde sig i mere.
Hvad? Det er dig, der har ødelagt min søn! Han glemmer sin familie, kommer aldrig, hjælper os ikke! Og du tror, vi vil tage imod dig? Du splitter vores familie!
Nu er det nok! sagde Jesper og slog hånden i bordet. Stilheden sænkede sig.
Kan I ikke forstå, jeg vil bygge mit eget liv? Jeg har trukket mig fra jer, er i gang med mit eget, men så kommer I og invaderer alt igen!
Jesper, du er helt blind! Du smider alle penge efter hende, bruger al din tid! Hun er kun ude på dine penge! Kirsten var oprevet. Hun udnytter dig!
Mor, Rikke klarer sig selv, og jeg sparer op til bryllup. Jesper faldt Rikke i armen, da hun ville gå ud. Vil I gøre mig glad? Rejs hjem! Kom kun på besøg, hvis I virkelig er inviteret og især dig, Helena!
Mens familien stadig var mundlam efter udbruddet, trak Jesper Rikke blidt ind på værelset, hvorefter han gik ind i stuen, hvor familien febrilsk pakkede deres tasker.
Så vælg: mig eller hende! udbrød Kirsten.
I tog jo imod Helena, Jesper så desillusioneret på dem.
Det er da ikke det samme! Helena fnøs.
Faren og broren så afventende til.
Nå? Kirsten pressede.
Jeg vælger lykken, sagde Jesper og så sin mor lige i øjnene.
Så har jeg ikke længere nogen søn! Kirsten gik ud af huset uden et blik tilbage. Helena fulgte trop.
Du, vi er med dig! sagde Peter og lagde hånden om skulderen på Jesper. Han havde forstået sin søns pointe, modsat konen. Jeg skal tage en snak med din mor!
Martin gav Jesper et kram.
Pas på dig og din lykke. Vi må have ændret lidt vaner på matriklen!
De satte sig i bilen og kørte.
Rikke følte sig forlegen, men også glad Jesper mente det alvorligt med hende.
De klarede hverdagens pligter sammen, og hun forsøgte at støtte ham så meget, hun kunne, velvidende det ikke var let.
Imens slap stemningen løs hjemme hos Martin og Helena.
Mor, Helena! Vi har købt en ko til jer! sagde Martin og smilede bredt.
Hvad? Er du vanvittig? Kirsten så på sønnen som om han var slået af lynet.
Nej. Helena skal op og malke den hver morgen. Martin var stiv i blikket.
Martin, det er jo ikke sjovt! Helena var rasende.
Nu kan I prøve, hvordan det er at gøre alt det, I ville have Rikke til at lære. Peter løftede armene. Og desuden, mor, morgenmaden skal stå klar kl. 7 hver dag og ikke bare et par madder, men ordenlige boller med ost! Rigtige bønder står tidligt op.
Nu begyndte træningen!
Alting, de havde krævet af Rikke, fik de nu selv serveret og hurtigt var det ikke sjovt længere.
Kirsten fandt ud af, at hun havde presset for meget på. Nu skulle de desuden selv tjene ligeså godt som Rikke og det kunne de slet ikke. Uddannelsen var ikke til det, og huset krævede meget!
Ingen tid!
Kirsten blev forsonet med sin søn, men turde ikke besøge dem igen for tænk, hvis Rikke kunne endnu mere?
Og Jesper endelig frie friede til sin kæreste.
Brylluppet blev en kæmpe fest!
Hverken Kirsten eller Helena var blevet Rikkes største fans, men de holdt mund det var klogest sådan.
Rikke var lykkelig! De fortsatte med at gøre alting sammen, støttede hinanden i alt og frygtede aldrig mere uanmeldte gæster.
