Moster Birthe, vil du ikke godt hjælpe mig med mit matematik, bad lille Mikkel sagtmodigt med store, bedende øjne og kiggede over på sin fars kæreste. Jeg har prøve i morgen, og far er først hjemme sent.
Prøv lige og hør, skat, jeg har altså slet ikke tid, sagde Katrine uden at se op fra sin laptop. Jeg skal giftes om to uger, og jeg mangler stadig at ordne halvdelen af tingene. Du vil da gerne have, at det bliver den perfekte bryllupsfest for din far og mig, ikke?
Jo… svarede Mikkel, lidt forvirret og slukøret, inden han tuslede ind på sit værelse. Katrine var bestemt ikke hans kop te, men far var i det mindste glad, og for hans skyld måtte man vel bide det i sig.
Mikkels mor var meget syg og kunne ikke længere tage sig af sin søn.
Et otte-årigt barn skal altså ikke se sin mor lide!
Med de ord hentede Peter, Mikkels far, drengen hjem til sig. Naboer og venner rystede på hovedet, men Katrine sagde ikke meget det ville være dumt at starte et stort skænderi lige op til brylluppet.
Katrine gjorde virkelig en indsats for at fremstå sød og omsorgsfuld, sådan én alle ville have ondt af i hvert fald når Peter var hjemme. Men i det øjeblik han smækkede døren bag sig om morgenen, var det så som så med engagementet. Andres børn var altså ikke noget, der fristede hende.
Nogle dage før brylluppet gik Peters computer i stykker. Uden at tænke videre over det, tændte han Katrines bærbare han skulle bare sende en vigtig mail. Men så i et splitsekund af uheldig nysgerrighed klikkede han på browserhistorikken.
Hans ansigt blev mørkere sekund for sekund, inden han klappede computeren hårdt sammen og gik ind i stuen, hvor Katrine sad plantet foran fjernsynet.
Hvad er det for fis, du har gang i med at sende min dreng på børnehjem?! Peter havde svært ved at skjule vreden.
Hvad snakker du om? Katrine rynkede brynene. Du sagde jo, du kun lige skulle sende en mail, og så roder du rundt i alt muligt! Har du ikke lidt skam i livet?
Svar nu bare på spørgsmålet, slog Peter fast, uden at bøje sig for hendes bebrejdelser. Hvem har givet dig lov til at blande dig i mit barns liv?
Præcis, det er jo netop *dit* barn ikke mit! svarede Katrine og lod fjernbetjeningen lande med et bump. Vi skal nok få vores egne børn, som begge to er vores, men Mikkel ender bare med at gå i vejen. Han er jo ikke engang god i skolen man får jo grå hår af at se på hans karakterer. Hvad skal vi med sådan en dreng?
Han er stresset! Hans mor er døende! Og du har fjernet ham fra alt det almindelige i hans liv! Han har det af helvede til, og din løsning er at slippe af med ham. Peter råbte nu, og det var sikkert held i uheld, at Mikkel var i skole.
Du skal ikke råbe ad mig! Katrine rejste sig arrigt. Jeg *skal* altså ikke opdrage dit barn. Han har jo en mormor, som kan tage sig af ham, hvis du ikke bryder dig om mit forslag.
Hvornår havde du tænkt dig at fortælle mig om din geniale plan? Peter var stadig rød i hovedet. Efter brylluppet? Eller senere?
Jeg tænkte om et par dage ingen grund til at trække den, sagde Katrine iskoldt, slet ikke flov. Jeg har allerede undersøgt alt min veninde på kommunen har lovet at hjælpe, og det hele kan ordnes hurtigt. Drengen får det sikkert meget bedre.
Så kan du bare notere dig, sagde Peter overraskende roligt, at jeg aldrig svigter min søn. Jeg elsker ham højere end alt andet.
Og hvad med mig? fremstød Katrine. Betyder jeg ikke noget? Elsker du mig ikke? Ved du hvad, Peter, enten mig eller ham du bestemmer!
Ham, sagde Peter tørt og uden at blinke. Det er ikke svært at finde en ny kæreste. Men jeg får kun én søn.
Hah! Tro ikke du finder en anden kvinde, der gider dig! Katrine hvæsede nærmest. Tror du virkelig, nogen gider en mand med et fremmed barn på slæb? Du lever i fantasiland.
Du har en time til at pakke dine ting, sagde Peter, trak i jakken og stoppede ved døren Gaverne må du også tage med, det er mig ligegyldigt. Og forresten: jeg vil ikke se dig mere. Hvis du bildte dig ind, jeg var forelsket og på knæ, så tog du fejl. Alt jeg ville, var finde en ordentlig bonusmor til Mikkel.
Vent, Peter! Hvad med brylluppet? Katrine var lammet. Hun havde været helt sikker på, at han ville bukke og tage hende tilbage, og nu nu blev hun smidt ud!
Forstår du ingenting? svarede Peter forundret. Der bliver intet bryllup. Jeg har valgt, og det blev ikke dig. Hvis du stadig er her, når jeg kommer tilbage, bliver det ikke pænt.
Døren smækkede, og Katrine satte sig lænket på sofaen og anede ikke, hvad hun nu skulle stille op. Hun havde allerede set sig selv som ejer af denne fine lejlighed og havde absolut ikke lyst til at flytte ud.
Telefonen ringede. Katrine fór op og gik smilende ned for at tage døren Peter lavede sikkert bare sjov. Han kunne da ikke få sig selv til at smide hende ud…
Pakke til dig, sagde buddet i blåt arbejdstøj friskt, hvis du bare lige vil skrive her.
Katrine trykkede nærmest kuglepennen i stykker, mens hun skrev under. Buddet kiggede en smule sært på hende og skyndte sig væk, da han havde fået de nødvendige papirer.
I æsken lå brudekjolen, overdådigt dyr i danske kroner, sikke mange penge spildt! Katrine kastede arrigt den snehvide kjole hen i et hjørne og trampede mordbrændende på den nu var det bare et ligegyldigt stykke stof.
I arrigskab snuppede hun telefonen og ringede op til sin veninde, mens hun trak kufferten ud fra skabet.
Hvad er der nu? lød det irriteret fra røret. Du vækker mig nærmest på alle tider af døgnet. Er det bare bryllupsnerver, eller hvad?
Der bliver ikke noget bryllup! hvæsede Katrine og satte samtalen på højtaler. Jeg er ved at pakke. Henter du mig?
Hvad er der sket? Nu lød veninden pludselig alvorlig. Har han såret dig?
Ja, det skal jeg love for! udbrød Katrine og genfortalte hele den pinlige scene. Veninden svarede ikke med det samme. Er du der stadig?
Mente du virkelig, at du ville skille dig af med hans dreng?
Selvfølgelig. Som om jeg overhovedet har brug for ham jeg ville hellere have min egen.
Ved du hvad, sagde vennen efter en pause. Jeg forstår dig ikke, og jeg har heller ikke lyst til det. Jeg havde aldrig troet, du var sådan én.
Fint med dig! Katrine lukkede kufferten hårdt. Kommer du eller ej?
Nej, sagde veninden knastørt. Ring efter en taxa.
Gør jeg så. Ha det godt…
***********************************************
Peter hentede Mikkel fra skole, og de gik sammen ned i Kongens Have for at fodre ænderne. Drengen nød endelig at have sin far for sig selv, men spurgte lidt forsigtigt:
Skal du ikke hjælpe moster Katrine med brylluppet? Han frygtede det svar, der ville sende dem hjem til hende igen…
Nej, svarede Peter og så overrasket på sønnen. Der bliver ikke noget bryllup. Du bliver vel ikke ked af, at Katrine ikke skal bo hos os? spurgte han lidt usikkert. Nu hvor han havde smidt hende ud, slog det ham først, hvad sønnen selv mon syntes.
Overhovedet ikke! svarede Mikkel og lyste helt op. Slet ikke! Jeg kan egentlig ikke så godt lide hende… Jeg tror heller ikke, hun kunne lide mig.
Det skal nok gå, sagde Peter og lagde beskyttende armen om sin søn. Vi to klarer den sammen. Og på et tidspunkt, så dukker der sikkert en sød kvinde op, der kan holde af dig præcis, som du er…
