**Dagbog**
Mit hjerte bløder af smerte og frygt. Min svigerdatter vil tage mit hjem fra mig, det hjem jeg har plejet hele mit liv, alt sammen for min søns drøm. Deres planer om et stort familiehus lyder som en dom over mig, en ensom kvinde på livets tid, som frygter at stå uden tag over hovedet. Denne historie handler om kærlighed til en søn, forræderi og kampen for retten til et sted at kalde sit eget i en verden, der føles mere og mere fremmed.
Jeg hedder Inger Møller, og jeg bor i en lille by i Jylland. For ti år siden giftede min søn, Mads, sig med Rikke. De bor i en lille lejlighed sammen med deres datter. For syv år siden købte Mads en grund og begyndte at bygge et hus. Det første år skete der ikke noget. Året efter kom der et hegn og påbegyndtes fundamentet. Så stod byggeriet igen stille – pengene slap op. Mads sparede op til materialer og mistede ikke modet. Nu står første etage, men de drømmer om et stort toetagers hus, hvor der også er plads til mig. Min søn er en familiebudet mand, og jeg har altid været stolt af hans omsorg.
De har ofret meget for dette hus. Rikke fik Mads til at sælge deres to-værelses, så de kunne flytte i en en-værelses og bruge forskellen på huset. Nu er det trangt, men de giver ikke op. Når de besøger mig, handler samtalerne kun om huset: hvilke vinduer de skal have, hvordan væggene skal isoleres, hvor elinstallationerne skal løbe. Mine smerter, mine bekymringer interesserer dem ikke. Jeg tier, lytter, men jeg føler en stigende uro. Jeg har længe vidst, at Rikke og Mads gerne vil sælge min to-værelses, så de kan færdiggøre huset.
Engang sagde Mads: “Mor, vi skal alle bo sammen i det store hus – dig, os og vores datter.” Jeg turde spørge: “Skal jeg sælge min lejlighed, så?” De nikkede og begyndte at tale om, hvor hyggeligt det ville blive under ét tag. Men da jeg så Rikkes blik, vidste jeg, at jeg ikke kunne bo med hende. Hun skjuler ikke sin aversion, og jeg er træt af at lade som om alt er godt. Hende kolde blikke, de hårde ord – det er ikke noget, jeg vil finde mig i, nu hvor livet går på hæld.
Jeg vil gerne hjælpe min søn. Det gør ondt at se ham kæmpe med dette husprojekt, der kan trække ud i årtier. Men jeg stillede ham det spørgsmål, der plager mig: “Hvor skal jeg så bo?” Flytte ind i deres trange lejlighed? Ind i et ufærdigt hus uden vand og varme? Rikke svarede straks: “Din sommerhus er jo perfekt!” Vi har en lille sommerMen at bo i en lille, uisoleret hytte om vinteren, hvor frost og kulde trænger ind gennem væggene – det ville være en umulighed for en gammel krop som min.
