Jeg vil ærligt talt ikke bo sammen med min datters familie! Lad mig forklare hvorfor.
Min datter og hendes lille klan endte pludselig uden et tag over hovedet. Efter massive oversvømmelser var deres lejlighed i Odense komplet ubeboelig og skulle sættes i stand fra kælder til kvist. Naturligvis var der kun én rigtig løsning: De flyttede ind hos mig.
Det var ret tydeligt, at de ikke ligefrem stod forrest i køen til andre muligheder, så jeg åbnede mit hjem det gør vi jo herhjemme. Men efter en hurtig kop kaffe og en snak med både min datter og svigersøn, blev vi enige om, at det kun var en nødforanstaltning. De skulle hjem til eget domæne, så snart håndværkerne havde lagt sidste klinke.
Min datter, Agnete, er dejlig det er slet ikke det. Og svigersønnen, Mikkel, er sådan set helt habil. Men vi var rørende enige: I Danmark er kernefamilien dens egen cirkusforestilling; alle andre er statister, ikke direktører. Jeg mener det faktisk ret alvorligt, og her kommer lige mine (selvfølgelig) udmærkede grunde.
For det første har jeg mit eget tempo i hverdagen, som mildest talt ligger milevidt fra Agnete og Mikkels. Jeg kan godt holde ud at have Agnete i nærheden vi ligner måske endda hinanden lidt for meget men sandheden er, at Mikkel mest af alt føles som en gæst, der aldrig går hjem. Han har også krav på lidt privatliv. For eksempel ville det være komplet meningsløst at skændes om, at jeg falder i søvn til DR2 på fuld hammer, eller om hvorfor de absolut skal invitere halvdelen af Fyn til tapas onsdag aften. Hver familie har deres egne normer om, hvornår køkkengulvet er rent nok, og hvor hurtigt kaffekopperne skal ud af vasken og småting som det kan slå sprækker i selv de stærkeste bånd.
Madvanerne kunne vi også skrive en roman om: Agnete spiser øko, Mikkel elsker remoulade, og jeg nægter at lave mad uden en ordentlig smørklat. Og vi skal slet ikke begynde på mysteriet hvem har spist mit leverpostej?. Sætte hængelås på køleskabet? Nej, vel vi er da i Danmark.
Sovetiderne er så en helt anden affære. Mens jeg gerne lægger mig under dynen klokken ni med en krimi, holder de to børnebørn pyjamasparty til langt ud på natten, og Mikkel mener, at man sagtens kan spille FIFA efter midnat. Det betyder, at jeg sniger mig rundt på tær for ikke at vække nogen og manglende søvn gør mig direkte skør. Man behøver bare glemme at tage koppen ud af opvaskemaskinen, før det hele eksploderer.
Derudover ønsker jeg ikke at agere Retsmediciner-Jack over Agnete og Mikkels livsstil. Jeg har prøvet at lære hende alt, hvad jeg kunne nu vil jeg helst bare høre om det, de selv vælger at fortælle. Når man bor under samme tag, indser man hurtigt, at meget lidt forbliver hemmeligt i en dansk lejlighed, uanset hvor god lydisolering man tror, man har.
Og det vigtigste: Jeg vil selv bestemme, hvordan og om jeg vil hjælpe. Derudover vil jeg også gerne have lidt plads til at læse min avis, gå mine ture og måske nyde en enkelt håndbajer i fred og ro.
Så, kære venner, det er ikke hverken nærighed eller kulde det er bare ren dansk fornuft!
