**Dagbogsnotat:**
“Jeg aner intet, i feltet ‘far’ står du opført. Hent tvillingerne!” Tre år efter skilsmissen blev jeg pludselig far til to nyfødte drenge. Min egen skyld – man skal sørge for det officielle papirarbejde! Men det viste sig at være en velsignelse…
Med Jytte havde vi været gift i ti år. Vi havde to døtre tæt på hinanden i alder, Freja og Mette. Livet føltes normalt: arbejde om dagen, familie om aftenen. Men så begyndte mor at blive længere og længere væk. Hun besøgte veninder, stod i kø, eller arbejde krævede hende. Til sidst fortalte “velmenende” sjæle mig, at Jytte havde en elsker.
Jeg konfronterede hende straks. Og som sædvanlig blev angreb hendes forsvar. Hun følte sig overset, upassende kvinde, hverdagen slugte al hendes tid, og vores piger elskede åbenbart kun mig. Hun skreg og erklærede, at hun flyttede til sin elsker. Og sådan skete det. Hun forlod os og lod Freja og Mette blive hos mig.
Pigerne forstod først ikke mors fravær, men vænnede sig. Da jeg blev tilbudt en stilling på en nyafdeling i en anden by, tog jeg chancen. Vi flyttede hurtigt – for hurtigt til at nå en officiel skilsmisse med Jytte.
På det nye arbejde mødte jeg Astrid. Vi var jævnaldrende, og hun opdrog også selv to døtre. Vi flyttede snart sammen. Vores fire piger var næsten lige gamle. Aftenlarmet var konstant: når de legte, når de skændtes. Et helt børnehavekaos! Astrid og jeg elskede det, men drømte hemmeligvis om en fælles søn. Uden held.
Da det mærkelige opkald kom, havde Astrid og jeg boet sammen i to år. Vi havde næsten opgivet at få en dreng. Telefonen ringede fra mit hjemsted:
“Mikkel Hansen?”
“Ja?”
“Desværre dårlige nyheder… Din hustru, Jytte Nielsen, kom aldrigt ud af komaen og afgik i dag. Kom og hent børnene – de udskrives i morgen. Vi orienterer om Jytte.”
“Er det en joke? Jeg har ikke set Jytte i tre år! Vores børn sidder ved siden af mig.”
“Jeg aner intet. I feltet ‘far’ står du opført. Hent tvillingerne!”
De lagde på. Jeg tjekkede nummeret på nettet – det var virkelig Aarhus’ fødehjem. Astrid stirrede forvirret på mig. Vi kørte straks; efterlod pigerne hos mine forældre og afsted for at få svar om min ekskone.
Udenfor fødehjemmet mødte vi Jettes veninde. Hun forklarede at elskeren had droppede Jytte, da hun fortalte om graviditeten. Svangerskabet var hårdt (tvillinger!), og noget gik frygteligt
Vi tog tvillingerne med hjem efter Jettes hjertegribende begravelse, og vores piger strålede bare af lykke over deres to nye babybrødre mens de undrede sig over hvor magisk det var uden Astrids mave nogensinde at have vokset sig større.
