Du, jeg bliver altså nødt til at fortælle dig om, hvordan det står til med min søn og hans unge kone. De bor i en lejlighed, ikke så langt fra mig, og jeg bad min søn om en ekstranøgle til deres hjem sådan at hvis der skulle ske noget, kunne jeg hurtigt tage derhen. Nu er jeg jo på ferie, mens de begge knokler på arbejde, så jeg tager derhen om morgenen, når de er taget afsted.
Så hygger jeg mig med at lave mad til dem frikadeller, kartoffelmos, og gammeldags kylling med persille, du ved, sådan noget min søn er helt vild med. Han elsker jo de der simple, klassiske retter, der mætter og smager af barndom. Når maden står klar, går jeg i gang med at gøre rent. Hans kone, Iben, er ikke den store tilhænger af rengøring, må jeg indrømme.
Tingene ligger lidt over det hele, og der er altid opvask i køkkenvasken. Jeg tænker, at jeg måske kan vise Iben lidt om, hvordan man lettest holder hjemmet. Og når de kommer hjem, er alt pænt og rent, maden er klar, og min søn sætter sig med god appetit som om han er tilbage hos mig, og alt bare er trygt. Men du ved, det er ikke helt sådan.
Iben virker tit utilfreds hun spiser nærmest kun lidt af min mad, og siger det er for fedt og usundt. Hun lever mest af øllebrød og salater med alt muligt grønt, og jeg kan mærke, hun bare venter på, at jeg går hjem, så hun kan få fred. Jeg kan kun håbe, at de på et tidspunkt finder en balance, men hold nu op, det er altså svært ikke at falde tilbage i gamle vaner og bare ville passe lidt på dem.
