På min fridag fra arbejde havde jeg travlt med at ordne husholdningen. Pludselig ringede min gode veninde og fortalte, nærmest uden at spørge først, at hun og hendes søn ville komme forbi. Jeg prøvede at forklare, at jeg var midt i rengøringen, men det var som om hun slet ikke lyttede.
Ti minutter senere stod de i min entré. Jeg må indrømme, jeg var ikke specielt begejstret over besøget af Mads, for han er en meget energisk dreng.
Vi satte os ud i køkkenet med en kop kaffe, mens venindens søn så tegnefilm i stuen. Efter et stykke tid lød der et kæmpe brag. Jeg gik ind i stuen og så til min store skræk, at mit akvarium var smadret. Fiskene lå spredt ud over gulvtæppet, og vandet sivede ud over det hele op i hjørner og ned langs væggene.
Min veninde skyndte sig hen til Mads for at tjekke, om han var okay. Jeg kastede mig desperat over kluden for at tørre vandet op, så jeg ikke skulle oversvømme underboen. Så snart der var nogenlunde rent, sagde min veninde, at de var nødt til at tage hjem.
Skal vi ikke sammen bære tæppet hen på renseriet? spurgte jeg.
Nej, jeg er nødt til at berolige min søn, han er meget bange, svarede hun hurtigt.
Jeg spurgte Mads, hvorfor han havde smadret akvariet. Han fortalte, at han jagtede et papirfly og ville fange det. Det mærkelige var, at flyet ikke var lavet af almindeligt papir; han pegede op i skabet, hvor han havde fundet papiret. Så gik det op for mig, at han havde brugt min vielsesattest.
Det gør da ikke noget, jeg får bare lavet en kopi, sagde min veninde nonchalant.
Naturligvis, hvorfor skulle jeg overhovedet bekymre mig? Jeg skulle bare købe et nyt akvarium, skaffe en kopi af vielsesattesten og betale for eventuelle vandskader hos min underbo. Til sidst mente min veninde endda, at det var min skyld jeg skulle ikke have lagt dokumentet så synligt!
Da de var gået, gik jeg ned til min underbo for at sikre mig, at alt var i orden. Efter at have gjort rent og sat fiskeudstyret på plads, lagde jeg mig i sengen fuldstændig udmattet. Senere på aftenen modtog jeg en sms fra min veninde. Hun skrev, at jeg skyldte hende penge, fordi de havde været hos en psykolog, og Mads var rystet. Jeg svarede ikke, jeg blokerede bare hendes nummer.
I dag har jeg lært, at man både kan miste roen og sine papirer, hvis man ikke sætter sine grænser og tør sige nej især på sin fridag.
