På min fridag fra arbejdet var jeg travlt optaget af huslige pligter. Pludselig ringede min veninde og fortalte, at hun og hendes søn ville komme forbi. Selvom jeg prøvede at forklare, at jeg lige var i gang med at gøre rent, lod det til, at hun ikke rigtig lyttede til mig.
Ti minutter senere stod de i min stue. Jeg var ikke særligt begejstret for at have Mads på besøg, da han altid var lidt for livlig.
Vi sad i køkkenet og drak kaffe, mens min venindes søn så tegnefilm. Efter lidt tid lød der et højt brag. Da jeg kom ind i stuen, så jeg, at akvariet var smadret. Alle fiskene lå spredt ud over tæppet, og vandet løb ud i alle kroge af stuen.
Min veninde løb med det samme hen til Mads for at tjekke, om han havde det godt. Jeg kastede mig over sagerne og begyndte at tørre vandet op med en klud, så det ikke skulle løbe ned til naboen. Da vi var færdige med at rydde op, bekendtgjorde hun, at de ville tage hjem.
Hjælper du mig ikke med at bære tæppet ned til vaskeriet? spurgte jeg. Nej, Mads er meget chokeret, jeg skal berolige ham.
Jeg spurgte Mads, hvorfor han havde ødelagt akvariet. Han forklarede, at han havde set et papirfly, og han prøvede at fange det. Til min forundring var det ikke bare et stykke papir Mads pegede på skabet og sagde, at han havde taget papiret derfra. Jeg indså, at han havde lavet flyet af min vielsesattest.
Så laver du da bare et nyt. Det er ikke et stort problem, sagde min veninde.
Selvfølgelig hvorfor skulle jeg være bekymret? Jeg må købe et nyt akvarium, ordne dokumentet og betale for naboens reparation. Meget tankevækkende, og min veninde lagde endda skylden på mig jeg skulle ikke have haft attesten liggende fremme.
Da mine gæster var gået, gik jeg ind til naboen for at tjekke, at alt var i orden. Jeg fik gjort ordentligt rent og lagde mig i sengen for at slappe af. Senere på aftenen skrev min veninde til mig, at jeg skyldte hende penge hun sagde, at de havde været hos psykolog, og at Mads stadig var meget urolig. Jeg valgte ikke at svare og blokerede bare nummeret.
Af og til viser livet os, at ikke alle med et smil på læben har samme forståelse for ansvar og empati. Det er vigtigt at kende sine egne grænser og stå fast på dem ellers kommer man hurtigt til at betale prisen for andres manglende hensyn.
