Jeg var den ældste søster i en stor familie. Jeg stod for alt: madlavning, pasning, hente og bringe til børnehave og skole ja, hele pakken. Mine forældre spurgte mig aldrig, om jeg havde lyst til de opgaver. Det var bare sådan, det var.
Venner var der nærmest ikke tid til. Mine jævnaldrende grinede og sagde, at jeg da vist kun var god til at tørre ungers bagdele. Jeg blev virkelig ked af det og tudede ofte over det. Min far opdagede det og mente, at bæltespændet var løsningen. Han påstod, han slog vrøvl ud af hovedet på mig.
Barndom? Pff… den skyllede ud sammen med opvasken. Da jeg var færdig med 9. klasse, tog jeg på teknisk skole i Roskilde. Naturligvis ikke mit valg, nej, mine forældre bestemte, at jeg skulle være kok, så hele familien fremover kunne få solid mad på bordet.
Tre år senere fik jeg job på et café i Holbæk. Min far beordrede mig til at smule mad hjem, men jeg sagde fra. Min mor kaldte mig egoist og sagde, at alle måtte sulte på grund af mig. Selv min første lønseddel forsvandt lige så hurtigt, som jeg fik den. Da jeg fik min anden løn, tog jeg benene på nakken og hoppede på første tog mod Aarhus det vigtigste var bare, at det gik langt væk. Alt var bedre end det galehus derhjemme. Jeg vidste, at hvis jeg blev, ville mit liv være for evigt ødelagt.
Let var det ikke. Men at leve som forældres slave var stadig værre. Jeg besluttede at kæmpe for mit eget liv koste hvad det ville. Jeg vaskede gulve, fejede og skrubbede, arbejdede mig op til opvasker, og først der fik jeg lov til at røre en gryde i køkkenet.
Selv da min løn steg fra tre cifre til fire, sparede jeg hver en krone. Alle mine penge røg i en sparegris fra Netto. Jeg drømte om min egen lejlighed, hvor jeg kunne bestemme det hele. Imens boede jeg hos min gamle mormor i Næstved. Hun opkrævede symbolsk husleje, og jeg til gengæld hjalp hende med alt det praktiske. Hun blev min familie. Hver gang jeg kom hjem, stod hun klar med økologisk kamillete og hjemmelavede tebirkes. Det var ægte dansk hygge mit højdepunkt af lykke dengang.
Kort efter mødte jeg min kommende mand, Anders. Bryllup sprang vi over vi skrev bare under på kommunen. Jeg flyttede ind hos svigerforældrene i Odense. Snart kom der et lille pigenavn Frede og et par år efter en dreng, Asger.
Efterhånden drømte jeg tit om mine forældre. Jeg snakkede med Anders, og vi enedes om at give dem en chance. Jeg invaderede Bilka, købte gaver i massevis og lagde store forventninger for dagen. Men da de så mig, begyndte de straks at råbe og slå. Mine brødre var blevet drankere, min lillesøster træls på den ufede måde.
Mor og far ænsede ikke engang, at jeg havde børnene med. De kiggede ikke på deres børnebørn, men smækkede bare døren i hovedet på os. Nogen vil måske sige, at jeg er smålig, men jeg vendte bare om. Hotellerne? Nej, gaverne røg tilbage i bilen. Til deres begravelse der tager jeg altså heller ikke med.
