**Dagbogsnotat:**
Jeg har været gift i fire år, og hele tiden har min mand været den perfekte partner. Vi har næsten ikke haft alvorlige skænderier overhovedet.
På det seneste har vi tænkt på at få et barn. Vi prøver, planlægger, men uden held endnu. Det skyldes mine hormonproblemer, men selv på grund af det har min mand aldrig bebrejdet mig noget. Vi har aftalt, at hvis det ikke lykkes naturligt, kan vi altid overveje adoption.
Jeg troede, vi havde et næsten perfekt ægteskab – måske manglede der lidt passion, men ellers var alt, som det skulle være.
Jeg har også en god veninde, Freja. Hun er ikke gift endnu, så vi bruger meget tid sammen, ofte på shoppingture i København. Freja er smuk, passer på sit udseende, træner regelmæssigt på fitness, og hun tjener godt. Min mand kender hende også – de går i samme fitnesscenter, men deres træningstider er forskellige, så de mødes ikke ofte.
Jeg har aldrig været den jaloux type og stolede fuldt ud på min mand… indtil den ene dag. Jeg skulle lige ned i Føtex for at købe brød til aftensmaden, da jeg faldt over en ubehagelig scene mellem hylderne. Min mand, Erik, flirtede ikke bare med Freja – han holdt også om hende. Da de så mig, sprang de hurtigt fra hinanden, men skaden var sket. Jeg græd og løb ud af butikken, mens Erik skyndte sig efter mig.
Udenfor forsøgte han at bilde mig ind, at der slet ikke havde været nogen krammer, at de bare stod tæt, og at jeg havde set forkert. Han forklarede det overbevisende, og jeg ville så gerne tro på ham – men jeg kunne ikke.
Da vi kom hjem, pakkede jeg mine ting og tog til mine forældre i Århus. Jeg har ikke fortalt dem noget; de har begge stærke personligheder, og min far ville helt sikkert tage sig af det på sin egen måde. Lige nu prøver jeg at finde ud af, hvad jeg skal gøre. Der er ingen klar grund til skilsmisse, men jeg kan heller ikke sige med sikkerhed, at jeg elsker ham længere. Freja ringer også, men jeg har ikke lyst til at snakke med hende – hvem ved, hvad hun vil sige? Hvis hun forsøger at overbevise mig om, at det hele var indbildning, bliver det kun værre. Jeg stoler ikke på hende længere. Måske prøver hun bare at redde sig selv…
