Kære dagbog,
I dag har jeg tænkt på, hvordan jeg aldrig vil lade nogen snuble ind i vores liv igen. Jeg stod i køen ved trappen på fødeafdelingen på Rigshospitalet, omgivet af en masse slægtninge, som alle råbte: Hvor er Vagn? Vi kan ikke se ham! Jeg kunne mærke forvirringen hænge i luften som en tung tåge. Hvis Vagn havde været far til den nyfødte, ville der nok ikke have været så meget snak men her var der kun Vagn som en kortform af det kvindelige navn Kirstine, så forvirringen var kun større.
Det var underligt, at Kirstine pludselig var væk og ikke holdt den lille pige på armen. Moderen til den nyfødte, enkvinde ved navn Kirstine, råbte, da hun gav sin svigersøn, Jørgen, de nødvendige papirer og et sidste brev fra den flygtende kone: Hun er løbet! Den forbandede, hun er løbet! Brevet var som et klonet eksemplar af de mange breve, farne forældre i sådanne situationer afleverer. Det stod, at hun ikke var klar til at blive mor, at hun ikke ville forsvinde helt, at hun ville betale børnebidrag, men at hendes mission var slut. Der var hverken afsenderadresse eller forklaring på, hvorfor en anstændig kvinde, som for kun et halvt år siden drømte om at blive mor, pludselig forsvandt på den måde.
Jørgen blev beroliget af Kirstines mor: Du skal ikke bekymre dig, Jørgen. Hun vil få fornuft igen, indse sine fejl, og så vender hun tilbage. Min ældste datter, Sofie, sagde ingenting, for hendes indre stemme fortalte hende, at Vagn ikke kom tilbage. Hun havde altid gjort ting med bevidsthed hvis hun besluttede at forlade, så ville hun virkelig forlade.
Kirstines mor afviste Sofies forsigtige påmindelse med en skarp kommentar: Slet ikke så fremskreden, Sofie. Hun vender tilbage. En måned eller to vil hun huske sit moderhjertes kald. Tre måneder senere kom skilsmissepapirerne. Kirstine mødte ikke retten, hun fraskrev sig forældremyndigheden, så lille Lotte endte hos faren. Sofie begyndte hyppigt at besøge sin ekskone, for at hjælpe med barnet og for at holde kontakt med Jørgen. De to delte nu en fælles sorg, for også Sofie blev forladt af sin forlovede et år efter, at hun og deres søn, Anders, var født.
De skulle giftes, når Anders fyldte tre, og Sofie gik ud af barselsorloven. Men så flygtede Mikkel og forlod hende i en storm af problemer; heldigvis viste retten, at han var Anders far, så hun fik lidt børnebidrag alligevel. Jeg så, hvordan hun frygtede, at hendes bror, Jørgen, ville forlade sin søster med barnet. Hun spejdede efter advarselstegn i hans adfærd, men talte aldrig om det med sin mor eller søster.
Det gik som en rundtur. Jørgen havde faktisk foreslået, at de skulle vente fem år for at spare op og omdanne den lille to-værelses lejlighed til en treværelses. Men Kirstine pressede ham, og resultaterne var som et chok: hun forlod lille Lotte, en fuldstændig uskyldig lille pige, så hjælpeløs som et nyfødt lam. Måske spillede det en rolle, at Sofie selv allerede var mor, eller at Lotte var som en blodbror for hende men hun begyndte hurtigt at betragte hende som sin egen datter.
Jørgen overgav Lotte flere gange til Sofie med ordene: Gå hen til mor. Han foreslog også, at Sofie skulle flytte ind med ham og Anders, så der var plads til alle, og hun kunne leje værelser ud og betale sin egen boliglån i stedet for at bede om hjælp fra sin mor.
Da Sofie flyttede ind hos Jørgen, gik hans mor straks i gang med at kritisere hende: Det er en synd at have en søn fra din søsters ægteskab. Men så smed Jørgen den tidligere svigermor ud og sagde, at hun ikke havde noget med dem at gøre. Efter en lille tåre indrømte han, at han kunne tænke sig at gifte sig med Sofie og endda skrive deres søn ind som sin egen.
Alt skal være ærligt, Sofie. Du opdrager min datter som din egen, jeg ser din søn som min. Jeg kan ikke trække dig ind i min seng, du må selv bestemme, men i øvrigt er det nemmere at holde sammen. Han sagde, at han kunne tjene penge, men at han ikke vidste, hvordan man håndterer bleer, soveposer eller suppe til små børn. Du er god til at passe børn, svarede han, men du vil aldrig tjene så meget på din arbejde, selv når du vender tilbage til børnehaven, hvor du var pædagog før barsel.
Jørgens forslag virkede meget pragmatisk, men Sofie indså, at den romantiske kærlighed, som hun havde haft, allerede havde givet hende en lille smule lykke kun med sin søn. Måske var det tid til at tage et mere jordisk greb om livet? Jørgen var en god mand, han drak ikke, ryger ikke, og han støttede dem økonomisk. Lotte var nu vant til ham, og kaldte ham mor efter to år.
Moren til Sofie mødte dem ikke til brylluppet så var de jo ikke rigtig ønskede. De drak en skål med nære venner, lyttede til lykønskninger og gik tilbage til Jørgens lejlighed, hvor de nu boede fire. Hverdagen ændrede sig næsten ikke, bortset fra at børnene nu delte et værelse, mens de voksne tog den anden.
En dag, da Jørgen ventede en levering, stod der på døren, og han så hurtigt, at den tidligere kone, Kirstine, sprang ind på hans nakke. Skat, jeg er tilbage! råbte hun. Da han skubbede hende væk, spurgte hun, som om intet var hændt: Er du ikke glad?
Skal jeg være? svarede Jørgen koldt. Han havde mange gange fortalt Sofie, at han overvejede, hvad han skulle sige, men da mødet kom, kunne han kun spørge, hvorfor hun overhovedet var kommet.
Kære, jeg vil gerne se min datter. Jeg tænker også på at genoprette forholdet. Jeg ved, at min handling ikke var den bedste, men måske kan vi alligevel finde en fælles vej som en familie?
Nej. Jeg har allerede fundet min egen familie, og jeg lader ikke forrædere komme tilbage. Taler du om Sofie? I har jo aldrig været rigtigt sammen. Hvordan kan du bytte mig ud for hende? Sofie, åh Sofie!
Sofie kom netop ud af bruseren og så den på klemte døren til børneværelset. Børnene kiggede nysgerrigt ud som om de stod bag en fæstningsmur. Kirstine så også børnene, gik hurtigt forbi Jørgen og løb hen til den lille pige.
Lotte, min skat, du er så vokset! Da hun løftede barnet, hylede Anders og prøvede at trække Kirstines hår.
Lad min søster gå, du heks! Gav hun et bid i benet på hende. Kleidet kun i strømpebukser og en kort nederdel, følte hun smerte, så hun skreg, og Lotte faldt på gulvet, mens hun greb om sit sår.
Anders sprang til sin bror, og de to gemte sig bag Sofies ben. Kirstine kastede et dødsdømt blik på scenen, hviskede: Du slange du har snud min datter imod mig Det vil jeg ikke have, så lad mig vide det!
Ingen af dem fik kontrol over situationen. Kirstine havde tidligere fraskrevet sig forældremyndigheden, så Lotte havde aldrig set sin mor fra fødsel og var derfor tøvende med at knytte sig. Moderens forsøg på at overtale Jørgen til at foretage en omvendt rokade hjalp ikke.
Til sidst brød Jørgen og Sofie al kontakt med Kirstines familie og flyttede til en anden by uden at efterlade en adresse. Nu lever de lykkeligt på et nyt sted og opdrager tre børn. Kun de nærmeste venner ved, at Lotte egentlig er datter af en rigtig heks, men at hendes mor, Sofie, er en god fe, som reddede hende og nægtede at give hende tilbage.
Anders bekræfter historien og fortæller, at hans far også må være en ond trold, fordi han forlod den gode fe og løb væk.
Det er en lettelse, at de fandt en god far, og nu har de en lykkelig familie bestående af mor, far og to små søskende. Som i de gode eventyr, må alt ende godt.
