Da en kollega inviterede mig til sit bryllup, havde jeg kun arbejdet på forlaget i lidt over fire måneder. Vi blev faktisk veninder nærmest fra første dag, og jeg havde aldrig mødt hendes forlovede før. Alligevel takkede jeg ja til invitationen jeg længtes efter at vise min nye kjole frem. Ud over mig havde min kollega også inviteret et par af vores fælles kolleger, som jeg ankom sammen med. Vi kom desværre en smule for sent; alle gæsterne var allerede bænket, da vi listede lydløst ind i salen.
Der var over hundrede gæster til brylluppet, og festsalen var smukt pyntet, bordene bugnede af danske delikatesser og vin. Men det var slet ikke derfor, jeg knap kunne få vejret. Da jeg så min kollegas kommende mand, ramte lynet mig. Jeg blev forelsket på stedet! Og det mest vilde: Jeg kunne straks mærke, at han følte præcis det samme. Hele aftenen føltes mit hoved som vattet, kinderne blev røde og hjertet hamrede så hårdt, at jeg troede, det ville sprænge brystet. Jeg kunne hverken spise eller drikke.
For at undgå yderligere kvaler besluttede jeg at tage hjem før midnat. Jeg var fuldstændig urolig i sjælen og måtte låse mig inde for at lade følelsen brænde ud. Da jeg forlod forlagsbygningen næste aften, stod han pludselig foran hovedindgangen og ventede. Hans unge kone holdt ferie, så hun var ikke på arbejde.
Han sagde ikke et eneste ord, men gik helt stille hen, tog min hånd og førte mig direkte hen til sin bil. Uden et ord begyndte han at kysse mig heftigt, og jeg havde ikke kræfter til at skubbe ham væk. Vores kys blev bare ved og ved, vi snakkede i timevis, men kunne ikke holde op med at røre hinanden. Til sidst tog vi hjem til mig, og det hele skete dér. Han lovede mig straks, at han ville skilles og gifte sig med mig. Og sådan gik det. Han tog hjem for at tale med sin kone, men kort tid efter pakkede han sine ting og flyttede ind hos mig. Hvad de snakkede om, fik jeg aldrig spurgt ind til, og jeg har aldrig ønsket at vide det.
Kort efter giftede vi os og købte vores egen lejlighed i København. Vi har nu været sammen i over tre år. Jeg sagde forståeligt nok mit job op med det samme. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange stygge ord der blev sagt om mig! Hans eks-kone havde arbejdet på forlaget i årevis, mens jeg bare var den nye. Selvfølgelig havde alle ondt af hende. Jeg aner ikke, hvordan min tidligere kollega har det i dag, for vi har aldrig talt om det.
Min mand og jeg besluttede at begynde på en frisk. Jeg føler mig helt igennem lykkelig nu! Folk forudsagde, at vores ægteskab ville blive kort, men nu har vi været sammen i årevis, og hver eneste dag er fyldt med kærlighed og glæde. Efter alt dette ved jeg én ting: Man må kæmpe for sin lykke!
