Jeg er kommet på besøg, jeg savnede dig, men børnene er som fremmede mennesker
Forældre bekymrer sig altid om deres børn. Nogle gange bliver forældre skuffede over deres voksne børn. Hvordan er de voksne døtre i vores historie i dag?
En mors fortælling.
Birgit har opdraget tre børn. Alle er de blevet voksne og lever hver deres selvstændige liv. Den ældste søn har sin egen familie og arbejder i udlandet. I ferierne sender han billeder og postkort. Moderen gemmer dem kærligt og tager dem frem, når hun savner ham.
Vi savner dig rigtig meget, min dreng. Mon du en dag kan komme hjem og besøge os? Bare så vi kan møde vores børnebørn og svigerdatter, skriver hun til sønnen.
Hendes mellemste datter har giftet sig med en officer. Familien flytter tit fra sted til sted. De har en datter sammen. Af og til kigger de forbi til et kort besøg. Birgits mand har stor respekt for sin svigersøn datteren har fundet en god mand.
Yngstebarnet, datteren Yrsa, har ikke et familieliv længere. Yrsa var gift og fik en søn, men manden forlod dem. Hun lyttede til sin mors råd og flyttede til København for at søge et bedre liv. Der fandt hun arbejde som syerske og tog sønnen med sig.
Birgit har sat sig for at besøge sin yngste datter.
Tror du, du kan klare dig uden mig i en uge? siger Birgit til sin mand. Jeg vil gerne besøge Yrsa og se hvordan de har det.
Jens følger sin kone til toget. Birgit må selv bære de tunge tasker, men hun vil gøre sin datter glad. I flere timer sidder Birgit på et forsæde i anden klasse. Hun glæder sig til at gense sin datter nu er der jo gået tre år siden sidst.
Mor, hvorfor ringede du ikke, at du kom? Jeg er på arbejde. Jeg kan først hente dig på Hovedbanegården i aften, siger Yrsa i telefonen.
Undskyld, jeg ville bare overraske dig! svarer moren.
Er du sikker på, du kan vente på mig?
Ja, det går nok. Moren ventede, men besluttede til sidst selv at tage af sted.
I døren stod barnebarnet høj, rank og mindede hende om Jens, da han var ung.
Hej min dreng! udbryder bedstemor og krammer ham.
Det er fint, mormor, trækker han sig væk.
Mor, hvorfor kom du ikke tidligere? spurgte den trætte datter, mens hun smed tasken. Jeg måtte rydde op og dække bord til dig. Jeg gik tidligere fra job, for jeg skulle lave rødbedesuppe og stege frikadeller.
Så ringede Birgits telefon. Hun forsikrede den utålmodige Jens om, at hun havde fået hjælp til at finde vejen, og at de nu sad om bordet, som Yrsa havde dækket.
Ved middagen, mens hun satte skåle med suppe på bordet, spurgte Yrsa: Vil du ha én eller to frikadeller? Birgit var så sulten og træt, hun kunne spise tre, men svarede: Bare stil dem på bordet, så ser vi.
Til sidst stod der fem frikadeller midt på bordet. Festbordet bestod altså blot af dem. Birgit tænkte, at de måske havde økonomiske problemer, og besluttede, at hun ville hjælpe dem. Men under middagen spurgte datteren uden omsvøb, hvornår moren tænkte at tage hjem igen. Birgit følte sig stødt og sagde, hun sagtens kunne tage hjem i morgen, hvis hun var til ulejlighed.
Dagen efter sad Birgit alene hjemme hele dagen, mens om aftenen sad de hver i sit værelse. Derpå gik barnebarnet ind til naboen og Yrsa ud med veninderne. Birgit blev ladt helt alene.
I sin ensomhed mærkede hun, at hun ikke længere var ønsket. Da hun gjorde klar til at tage hjem, fik hun ved et tilfælde overhørt barnebarnet spørge Yrsa: Hvornår kommer onkel? Vi skulle på stadion.
Når mormor er taget. svarede Yrsa.
Bedrøvet pakkede Birgit sine ting og forlod lejligheden uden at sige farvel. Jens, der havde savnet hende, hentede hende med glæde. Det gik op for hende, at uanset hvor meget varme og omsorg de havde givet deres børn, så var de nu ikke længere brug for dem.
