Den rigtige bus kom aldrig. Sofie, som allerede havde opgivet alt håb, forlod busstoppestedet og besluttede at prøve at få et lift. Men ingen biler stoppede.
Hun var lige ved at ringe efter en taxa, da en sort, dyr bil bremsede op ved siden af hende. Ruden gled ned, og bag rattet sad en mand med briller. Sofie takkede straks ja til hans tilbud om kørelejlighed. Hun kiggede nysgerrigt på bilens ejer og sagde så: “Du ligner virkelig min første mand. Som to dråber vand…”
Chaufføren smilede og tog sine briller af. Sofie spærrede øjnene op af overraskelse. “Nå, goddag Sofie. Hvordan går det?” sagde hendes eksmand og satte brillerne på igen. “Hvordan har du det?” spurgte Sofie forvirret. “Selvom jeg nok ikke burde spørge. Det er jo tydeligt. Du lever et luksusliv. Du har sikkert fundet dig en rig kvinde.” “Så godt kan du heller ikke gætte,” svarede Anders. “Er du blevet gift med en fattig pige?” fortsatte Sofie. “Også forkert,” sagde han med et smil. “Har du taget dig af en forældreløs, måske?” “Sofie, jeg har ingen kone. Jeg har boet alene, siden vi gik fra hinanden.” “Virkelig? Ti år for dig selv?”
“Ja.” “Det kan jeg næsten ikke tro. Du bor nok bare sammen med én, uden at være gift?” “Nej.” “Så lever du dit liv, som du vil?” “Det kan man ikke helt sige, men jeg har ikke planer om at gifte mig igen.” “Hvorfor ikke? Er du lykkelig uden en kvinde? Kan du huske vores aftener sammen…”
“Jeg har glemt det hele. Jeg har ikke brug for at huske. Lige efter vi gik fra hinanden, havde jeg det faktisk godt.” “Så du mener, jeg ødelagde din lykke?” “Jeg forklarer bare, så du ikke bliver ked af det. For jeg kender dig. Kan du huske mine vaner?” “Du kan bare sige det, jeg bliver ikke fornærmet. Alt det er fortid alligevel. Hvorfor kunne du egentlig ikke købe sådan en dyr bil, mens vi var sammen? Brugte jeg for mange penge?” “Tværtimod. Du sparede for meget. Nu gør jeg noget, du aldrig kunne acceptere. Jeg er bryllupsarrangør.” “Så du droppede dit arbejde og har tjent penge til bilen på at arrangere bryllupper?” “Jeg arrangerer bryllupper for kendte folk og tjener gode penge på det.” “Nej, det kan jeg slet ikke tro.” “Tro det eller ej.”
“Da vi var sammen, tjente du ikke nær så meget som nu. Hvorfor?” “Lad nu være. Giv mig nu ikke skylden.” “Nej.” “Du lod mig ikke udvikle mig i den retning. Når jeg gik til et bryllup, blev du altid jaloux. Du tjekkede min telefon og troede, jeg var sammen med en anden.” “Du kunne da bare forklare, at du kun skrev manuskripter til bryllupperne?” “Du var endda jaloux på brudene.” “Som om du ikke så, hvordan de så på dig. Og jeg tror stadig, du bare finder på det hele for at gøre mig sur,” sagde hun og vendte ryggen til.
“Du skal ikke tro på mig, hvis du ikke vil,” svarede Anders og standsede bilen. “Bor du stadig på anden sal?” “Ja,” svarede Sofie. “Men forklar mig én ting hvorfor er du stadig alene? Du forlod mig jo for en anden kvinde.” Han tog brillerne af og kiggede alvorligt på Sofie. “Da vi blev skilt, var der ingen anden. Jeg forlod dig og det var den rigtige beslutning. Det giver ingen mening at blive sammen med én, der ikke støtter eller værdsætter én.”
Sofie steg ud af bilen og smækkede døren hårdt. Hvad værdsætter du egentlig mest i et forhold? En ægte relation bygges på gensidig forståelse og støtte noget, man aldrig skal tage for givet.
