For nogle år siden flyttede vi til et nyt kvarter i Gentofte. Før det gik min søn, Mads, på en skole ude på landet. Det blev så besværligt til sidst, at jeg besluttede mig for, det var bedre at finde en skole tættere på hjemmet.
Vi fandt en skole kun halvanden kilometer væk. Jeg arbejder hjemmefra, så det passede mig fint at hente Mads og køre ham i skole om morgenen. Skolen er moderne og fyldt med aktiviteter. Lærerne virker rare, jeg har mødt dem til forældremøder. Men især blev jeg betaget af Birgitte, som underviste i dansk hun var også klasselærer for Mads.
Det viste sig, Birgitte boede lige rundt om hjørnet. Da Mads skiftede til den nye skole, begyndte jeg nu og da at støde på hende i parken, på torvet eller i Netto. En morgen, mens jeg var på vej ud ad døren, kom hun gående lige mod mig. Det var tidligt, så jeg vidste, hun skulle i skole. Jeg kunne jo ikke andet end at tilbyde hende et lift.
Birgitte, hop ind Mads er klar, og vi skal alligevel mod skolen.
Hun accepterede uden tøven, og det føltes ikke mere besværligt for mig. Vi kørte, hun takkede og gik ind, og Mads var lidt pinlig over at give sin lærer et lift. Føles det mærkeligt at kende lærerne lidt for godt?
Det skete tilfældigt nogle gange, at jeg kom til at tage Birgitte med på vej til skolen. Først senere opdagede jeg, at det var blevet en slags mønster. To eller tre gange mere satte jeg hende af ved skolen.
Så en dag i april tikkede der en SMS ind.
Godmorgen. Skal du til skolen?
Det var fra Birgitte. Jeg skrev ja. Jeg kiggede ud hun stod allerede ivrigt ved bilen. Mads så uforberedt ud; jeg indrømmer, jeg blev faktisk selv lidt forlegen. Jeg trådte ud i den kolde morgen og gik mod bilen.
Hvor er det skønt, du tog mig med i dag. Jeg har hele tre pakker med hæfter de er tunge at slæbe.
Nej, jeg kunne ikke sige nej men jeg forstod også, at det ikke kunne blive ved sådan. Jeg måtte beslutte mig for noget. Birgitte blev lidt fræk i sin forventning, så jeg lagde en slags madding ud:
Birgitte, hvad siger du til vi mødes i morgen samme tid, ingen venter på nogen. Du kan tage med i bilen igen.
Jeg håbede hun ville takke pænt nej.
Ej, hvor fantastisk! Så kan jeg sove tyve minutter længere hver morgen! Sådan bliver det, jeg er hos dig kl. otte hver dag!
Det var da utroligt… Mads så opgivende på mig jeg vidste han ikke var glad. Nu overvejer jeg hvordan jeg får drejet det hele. Måske skal jeg tage tilbage til papirbutikken på arbejdet, for jeg har faktisk ikke nogle gode undskyldninger for at sige nej til en lærer…
