Jeg skal altså fortælle dig noget helt vildt om Lene og Mikkel. Det skete for noget tid siden du ved, sådan en aften hvor efteråret stormer udenfor, og der bare er den der tunge stemning i huset. Pludselig ringer Mikkels mobil, og han ser ud, som om nogen lige har trådt på ham.
Ja, Lene Det er rigtigt. For et halvt år siden der var der altså en anden. Mikkel kigger ned i bordet, helt knuget. Det var kun et par gange, ikke noget rigtigt. Men nu har hun hun har fået en dreng. For nylig.
Lenes hoved begyndte seriøst at snurre. Hendes trofaste mand og nu det her? Først kunne hun næsten ikke forstå, hvad han sagde.
De sad bare der. Mikkel så så lille ud, som om alt luft var suget ud af ham.
Så du, gift mand har fået en søn. Og det er ikke mig, der har født ham.
Lene, jeg vidste det ikke, jeg sværger.
Du vidste ikke, hvordan man laver børn? Du er fyrre, Mikkel.
Jeg vidste ikke, hun ville vælge at beholde det. Hun gik jo egentlig fra mig hurtigt, tilbage til sin egen mand. Jeg troede, det hele lå bag os. Så ringer hun pludselig ‘Du har fået en søn. 3,2 kilo. Sund og rask.’ Og så lagde hun bare røret på.
Lene måtte rejse sig, benene var nærmest gelé. Hun klamrede sig til det smukke efterårslandskab udenfor. Hvad så nu?
Jeg ved det virkelig ikke.
Fantastisk svar fra familiens overhoved: Jeg ved det ikke Skal du så derud? Se barnet?
Mikkel ser bare ned, helt pinligt berørt. Hun skrev adressen til Rigshospitalet, sagde han bliver udskrevet i overmorgen. Hun sagde faktisk: Du må selv om det. Jeg forventer ikke noget.
Hun forventer ikke noget Lene sukkede. Det er så naivt.
I det samme smækker døren i gangen drengene er hjemme igen. Lene griber straks det der professionelle smil år i erhvervslivet har lært hende at holde masken, selv når alt brænder sammen.
Der kommer en høj, bredskuldret fyr ind i køkkenet Viktor, ældste søn på tyve. Hey, I ser ikke glade ud Er der noget at spise, mor? Vi er sulte som ulve.
Der er frikadeller i køleskabet, varm dem lige, siger hun hurtigt.
Far, du sagde, du ville kigge på min gamle Golf den larmer vildt, råber Emil, den yngste, og klapper Mikkel på skulderen.
Lene så på dem og mærkede en smerte snøre sig om hjertet. De kalder ham far. Deres biologiske forsvandt for mange år siden sender bare nytårskort og snuser til børneopsparingen. Mikkel havde opfostret dem, lært dem at cykle, plastret knæ, gået til forældremøder, hjulpet med alt. Han var deres rigtige far.
Mikkel forsøger sig med et smil: Jeg kigger på den, Emil. Lidt senere. Mor og jeg skal lige snakke.
Drengene trisser ud igen, griner og laver larm.
De elsker dig, siger Lene lavt, og du
Lene, stop. Jeg elsker dem også. De er mine drenge. Jeg går ingen steder.
Det var en fejl, siger du? Hun ser på ham. Og nu skal der så også skiftes ble på den konto
Så drøner lille Sofie, seks år, ind i stuen. Nu kunne Lenes facade ikke klare mere. Sofie springer direkte op på Mikkels skød.
Far! Hvorfor er du ked af det? Har mor skældt dig ud?
Han krammer hende ind til sig, stikker næsen ned i hendes lyse hår. Lene ved, at for Mikkel er Sofie alt. Han ville gå gennem ild for hende den rene, vanvittige farskærlighed.
Nej, prinsesse. Mor og jeg taler bare voksensnak. Gå ind og se lidt tegnefilm, jeg kommer om lidt.
Da Sofie er væk, bliver det bare helt stille igen.
Du ved godt, alt ændrer sig nu, siger Lene stille.
Jeg går ikke, Lene. Jeg elsker dig, børnene Jeg kan ikke uden jer.
Det er bare ord, Mikkel. Fakta er, at du har fået din egen søn et andet sted. Han får brug for dig. Hun siger nu, hun ikke skal bruge noget, men tro mig, det ændrer sig, når vinteren rammer og han mangler flyverdragt eller bliver syg.
Og penge, Mikkel? Hvor vil du få dem fra? Lenes stemme bliver lav. Hans virksomhed gik ned for to år siden. Hun slæber det hele hus, biler, ferier og børnenes skolegang. Hans kort er spærrede, han kører på kontanter og hendes MobilePay, det er det.
Jeg finder dem, mumler han.
Hvordan? Skal du køre taxa om natten eller bare tage pengene op af min pung, så du kan forsørge et barn du har lavet udenfor ægteskab? Skal jeg virkelig se på, at jeg holder os alle inklusiv den affære og hendes barn?
Hun er ikke sådan! råber han, men får hurtigt dæmpet sig. Der var ikke noget rigtigt mellem os.
Et barn binder mere end et ring i passet. Skal du til udskrivningen?
Han gnider ansigtet. Jeg jeg ved det ikke. I hjertet barnet er jo ikke skyld i noget.
Nej, men hvad med os så? Mig og Sofie og drengene? Du tager derud, ser barnet, og så går det stærkt: først besøger du dem lidt, så mere, og pludselig bor du på to adresser, kommer kun hjem, når du ikke kan undgå det. Og vi bliver bare her og venter.
Hun tændte for hanen, kiggede på vandet, slukkede igen.
Hun er otte år yngre, Mikkel. Hun har givet dig en søn din egen. Mine drenge er ikke dine biologisk, selvom du har opfostret dem. Men der der er det din blod, ikke?
Det ændrer ingenting for mig! siger han trodsigt.
Spar mig. Du ved godt, mænd gerne vil have en ægte arving. Og vores Sofie Ja, hun er en pige.
Mikkel rejser sig hurtigt. Nu stopper du! Jeg bliver her. Men jeg kan heller ikke lukke øjnene for, at der er kommet et barn. Vil du have, jeg går, så siger du bare til jeg pakker med det samme!
Lene fryser. Hun ved, hvis hun smider ham ud nu, så er det for alvor slut han vil klamre sig til den nye familie, hvor han kan spille rollen som redder, om så aldrig så fattig. Og så mister hun ham for altid.
Det var ikke det, hun ville. Selvom alt var brændt sammen indeni, så elskede hun ham. Og børnene elskede ham.
Sæt dig ned, sagde hun stille. Der er ingen, der smider dig ud.
Mikkel satte sig igen, tungt. Undskyld, Lene. Jeg er en klovn.
Ja. Men du er min klovn
Aftenen forsvandt bare i en tåge. Lene lavede lektier med Sofie, tjekkede regnskaber, men tankerne kredsede om den anden kvinde. Hvordan så hun ud? Sikkert smuk og ung og nu sidder hun dér med babyen og tror, hun har vundet. Hun kræver ingenting! Det er et trick Vis dig uafhængig, og så bliver han til helt. Og så sejrer hun.
Mikkel vendte og drejede sig hele natten, og Lene lå bare og kiggede ud i mørket. Hun var 45, stadig smuk og succesfuld, men kunne mærke alderen snige sig ind, mens ungdommen var lige rundt om hjørnet et andet sted.
***
Næste morgen var endnu værre. Drenge spiste hurtigt og forsvandt, men Sofie lavede ballade.
Far, flet mit hår! Mor gør det så mærkeligt. Mikkels store hænder arbejdede langsomt med Sofies fine hår. Han var helt omhyggelig, som han sad der med tungen ud af munden.
Lene sad med kaffen og så på sin mand. Der sad han hendes, varm og rar. Og et andet sted sad der nu et barn, der også havde krav på ham.
Hvordan skulle det kunne hænge sammen?
Mikkel, vi skal beslutte det nu. Han lagde børsten fra sig.
Jeg tænkte hele natten.
Og?
Jeg tager ikke til udskrivningen, sagde han til sidst.
Noget strammede i Lene. Hvorfor ikke?
Hvis jeg tager afsted, giver jeg dem alle håb hende, barnet, mig selv. Jeg kan ikke dele mig mellem to familier. Jeg vil ikke være weekendfar, der svigter. Jeg valgte for 11 år siden. Du er min kone, det her er min familie.
Hvad med den lille dreng? spurgte Lene næsten uden at tænke.
Jeg skal nok hjælpe økonomisk enten via Statsforvaltningen eller bare penge ind på hendes konto. Men besøge? Nej. Hellere at han ikke kender mig, end at han venter forgæves, og jeg sidder og ser på uret og længes hjem til jer.
Lene tumlede med vielsesringen.
Er du sikker? Fortryder du ikke?
Jo, selvfølgelig vil jeg tænke på ham. Men begynder jeg at tage derud, mister jeg jer. Du vil aldrig tilgive det. Jeg vil ikke have, du hader mig.
Han gik om bag hende og lagde hænderne på hendes skuldre.
Lene, jeg vil ikke have et andet liv. Jeg har dig og børnene. Resten må jeg betale mig fra min egen dumhed. Men det koster ikke mere af din pengepung, det lover jeg. Det klarer jeg selv.
Lene kunne mærke, hun blev lidt roligere.
Det var måske ikke moralsk rent alt sammen, men det var de ord, hun havde ventet på. Hun ville ikke dele ham med nogen. Lad den anden se at klare sig.
***
Mikkel tog aldrig til udskrivningen fra Rigshospitalet. Den anden kvinde hamrede løs på mobilen, råbte og krævede at han dukkede op men han forklarede hende klart, at hun kun kunne bede om økonomisk hjælp. Ingen kontakt, intet andet.
Efter et halvt år hørte de intet mere fra hende mobilen var slukket. For Lene var det helt perfekt.
