Jeg har aldrig elsket min kone, selvom jeg har sagt det hundredvis af gange til hende. Det var aldrig hendes skyldvi levede et udmærket liv. Hun skændtes aldrig med mig, nagede aldrig hun var blid og godheden selv. Den eneste skævhed imellem os var, at der manglede kærlighed. Køkkenknive, porcelænstallerkener, gafler med tynde ben tingene føltes hele tiden så kulørte og uvirkelige under de nordiske lamper.
Hver nat gik jeg i seng og vågnede med tanken om, at jeg måtte forlade hende. At jeg skulle finde den kvinde, jeg virkelig kunne elske.
Ville det lykkes for mig? Ved siden af Lærke føltes alting så behageligt. Udover at hun styrede husholdningen som en sand mester, var hun også ufatteligt smuk. Alle mine venner i København misundte mig, og ingen forstod, hvordan sådan held havde ramt netop mig. Og jeg forstod heller ikke selv, hvorfor Lærke havde valgt mig.
Jeg var bare en ganske almindelig mand, sådan én, du let kunne overse ved Nørreport Station. Men hun elskede mig alligevel… Det virkede næsten grotesk.
Hendes kærlighed og loyalitet lod aldrig mit sind få ro. Især ikke hendes skønhed jeg forstod udmærket, at hvis jeg én dag gik ud af døren for sidste gang, brød båndene og forlod hende, så stod der straks en anden på Amagerbrogade klar til at tage min plads. En som havde flere penge, flottere tøj, større ambitioner.
Når jeg forestillede mig hendes skuldre i armene på en fremmed, kunne jeg blive helt ør. Lærke var min, selvom jeg aldrig havde følt noget for hende. Jeg havde giftet mig med hende, fordi jeg syntes det var smigrende at have en så smuk kvinde ved min side.
Men man kan vel ikke leve et helt liv med en, man ikke elsker? Jeg troede, jeg kunne klare det, men jeg tog fejl. Marmorsofa og skæve spejle blev ved med at spytte min refleksion tilbage i et hjem, der aldrig rigtig var mit.
I morgen må jeg sige det hele til hende, tænkte jeg og lod mig glide ind i søvnen med lyden af regndråber mod ruden.
Om morgenen, mens jeg stak skeen i min havregrød, tog jeg mod til mig og sagde:
Lærke, sæt dig lige ned. Jeg er nødt til at fortælle dig noget vigtigt.
Selvfølgelig, elskede, svarede hun, mens kaffemaskinen summede langt væk.
Forestil dig et øjeblik: Vi bliver skilt. Vi flytter væk til hver vores ende af byen…
Lærke begyndte at le med en underlig, sprød latter:
Sikke en mærkelig tanke… Er det en slags leg?
Vent, lad mig tale færdig. Det er vigtigt for os begge.
Okay, jeg forestiller mig det, sagde hun og så mig ind i øjnene.
Helt ærligttror du, at du ville finde en ny mand, hvis jeg gik min vej?
Hvad er der dog med dig, Mads? Hvorfor skulle du forlade mig?
Fordi jeg ikke elsker dig, og aldrig har gjort det.
Er det en spøg? Jeg forstår ingenting…
Jeg vil gerne gå, men jeg kan ikke bære tanken om dig sammen med en anden.
Hun blev stille med blikket rettet mod sin tallerken. Så sagde Lærke:
Der findes nok ikke nogen bedre end dig så du kan gå uden frygt for, at jeg finder en anden.
Lover du?
Ja, selvfølgelig, sagde hun og smilede svagt.
Men… hvor skal jeg egentlig gå hen?
Har du ikke et sted, du kan tage hen?
Nej, vi har jo været sammen altid. Så måske skal vi bare blive gamle sammen, sagde jeg modvilligt.
Nej, det behøver vi ikke. Når vi er blevet skilt kan vi dele lejligheden, så vi begge får en lille etværelses på Østerbro.
Virkelig? Jeg havde ikke regnet med, at du ville hjælpe mig så meget. Hvorfor gør du det?
Fordi jeg elsker dig, og når man elsker nogen, kan man ikke holde dem fast mod deres vilje.
Der gik et par måneder, og så fik vi endelig skilsmissepapirerne. Efter nogle uger opdagede jeg, at Lærke ikke havde holdt sit løfte. Hun havde fundet en ny mand hurtigt og hendes mormors gamle lejlighed i Indre By havde hun aldrig haft i sinde at dele.
Nu sad jeg tilbage under et lunt skævt træ i Kongens Have alene med mig selv og alle mine forestillinger om prægtige forhold. Hvordan skal man nogensinde stole på kvinder efter sådan en oplevelse? Jeg ved det ikke…
Hvad tænker du om Mads?
Denne fortælling bygger på en sand hændelse, som en af vores læsere har delt. Enhver lighed med virkelige steder eller navne er tilfældig. Billederne i teksten er udelukkende illustrative.
