Jeg gik først til lægen, da jeg simpelthen ikke kunne holde smerten ud længere. Tre dage i træk det var alt for meget. En forfærdelig hovedpine, som ingen piller havde nogen som helst effekt på. Om natten kunne jeg heller ikke falde i søvn. Den dårligste idé, jeg fik, var at google, hvad hovedpine kunne være tegn på.
På skærmen dukkede der straks søgeresultater op som: Sådan kender du forskel på migræne og hjernesvulst, og alle mulige andre skrækhistorier. Når man havde læst alt det og sammenlignet symptomer, virkede det næsten mest oplagt bare at tage direkte ned til Begravelsesforretningen, i stedet for lægehuset.
Jeg kom til at tænke på, hvordan Jerome K. Jeromes helt i Tre mand i en båd engang slog op i en lægeordbog og opdagede, at han havde alle sygdomme undtagen barselsfeber kolera, anæmi, Sankt Veits dans, og sågar mund- og klovsyge, som jo var bogens sidste sygdom, på bogstavet M. Men han var da alligevel lidt skuffet over, at han ikke også havde barselsfeber kun tyfus.
Sådan havde jeg det også. Efter at have læst hele internettet igennem, havde jeg opdaget, at jeg da åbenbart havde alle dødelige sygdomme på én gang. Jeg tænkte, nu er det slut, i morgen slæber jeg mig til lægen!
I venteværelset foran lægens kontor kom jeg i snak med en ældre kvinde. Hun spurgte:
Har du drukket?
Jeg forstod ingenting:
Hvad har jeg drukket?
Ja, har du drukket i går?
Nej, jeg har ikke drukket, blev jeg næsten fornærmet.
Dine øjne er helt røde, som om du har tømmermænd
For pokker, tænkte jeg. Nogle gange føler jeg, at jeg går til psykolog for at lære at kommunikere med folk, der har langt mere brug for psykologen end jeg. Tak, sagde jeg med sammenbidte tænder for omsorgen.
Inde hos lægen ridsede jeg højtideligt mine symptomer op som en konferencier, der præsenterer aftenens hovednavn: angst, uro og selvfølgelig mine to røde kirsebær (altså øjne). Det ligner, som om jeg har drukket, og det har jeg altså ikke, brokkede jeg mig.
Lægen kiggede mig i øjnene og trak på skuldrene: De ser helt fine ud, du overdriver
Ja, jeg siger det jo det er ikke de rette, der går til psykolog.
Lægen målte blodtryk, puls, iltmætning, spurgte til symptomer. Ud fra mine svar syntes jeg ærlig talt ikke, det lød sjovt nærmest værre end migræne.
Skal vi tage en MR-scanning af hovedet? Jeg betaler gerne, foreslog jeg. Trods alt havde jeg jo opnået halvandet semester lægeuddannelse på nettet natten forinden.
Lad os lige tage det stille og roligt, arbejder lidt med blodet og får taget nogle prøver først, sagde han.
Den nat på Google havde jeg ellers tænkt, at nu var bunden nået. Jeg græd og tænkte, at på mine 40 år havde jeg kun formået at lave to børn og skrive 10 bøger. Og jeg kunne ikke finde ud af, om det var meget eller lidt.
Børnene var jo små, ikke helt færdige endnu Bøgerne var heller ikke perfekte. I den nyeste er der endda en trykfejl på side 16 Der er stadig meget opdragelse tilbage for både børn, for bogredaktører og mig.
Efter lægen hentede jeg børnene, købte de udskrevne piller på apoteket og tog dem, da vi kom hjem.
Mor, er der noget at spise?
Det skal lige laves, skat
Hovedet gjorde egentlig ikke så ondt længere, men jeg var fuldstændig udkørt efter tre dage på langs.
Min søn, Emil, gik ud og satte selv mad over. Han stegte spejlæg og varmede pasta. Jeg har givet Freja mad, skal jeg tage din tallerken med hen i sengen? spurgte han.
Jeg blev pludselig så glad. Min søn, min store dreng, gror op! Nej tak, jeg spiser senere. Du er så dygtig.
Fint, sagde han, og kom tilbage med en tallerken frugt kiwi, æbler og en clementin. Der er mere C-vitamin i kiwi end i appelsiner, sagde han. Æbler er gode for blodet, og clementinen den havde vi vist bare for farvens skyld, den skulle jo ikke gå til spilde.
Hjertet svulmede af stolthed. Min omsorgsfulde søn! Jeg kunne næsten mærke kræfterne komme tilbage.
Så trak Emil i skoene og var på vej ud.
Hvor skal du hen? spurgte jeg.
Katten mangler mad, sagde han.
Køb også is, råbte Freja. Mit kattemad er også sluppet op!
Lidt efter kom Freja ind til mig. Med briller og morgenkåbe, og hendes lægetaske med legetøjsinstrumenter. Nå, patienten, så skal du have en indsprøjtning! sagde hun.
Du må altså godt kalde mig mor, ikke patient.
Du bliver mor, når du er rask! Nu: patient! Og åbn munden.
Jeg åbnede munden.
Har du spist kiwi, uden at give mig noget? Hvorfor fik jeg ikke?
Bare tag, siger jeg, og rækker frugten frem.
Nu har jeg ikke lyst, jeg spiste æg. Venter bare på isen. Nu skal jeg lige lytte til dig sagde hun og tog sit legetøjs-stetoskop på.
Hver aften jagter jeg dig med en bog, fordi du aldrig vil høre efter, sagde jeg.
Det ser skidt ud, sagde Freja efter at have lyttet til min hals. Du snakker for meget og løber for meget rundt efter børn. Her får du en sprøjte og is hvis Emil køber til alle. Ellers må du jo selv sige det.
Deler du ikke din kur-is med din syge mor?
Freja stak mig resolut med sprøjten i låret.
Av! grinede jeg.
Sådan skal det føles! Det betyder, at du bliver rask.
Helt ærligt, jeg havde det allerede meget bedre. Og da Emil kom hjem med is til alle, var hovedet let og kræfterne kom tilbage. Mine øjne var blå igen, ikke røde.
Jeg spillede dog stadig lidt syg, så Emil læste godnathistorien for Freja. Hun valgte Cyk-lopædien.
Det er en encyklopædi om cyklopper! grinede Emil.
De læste om Saturn, om dinosaurer, og så om mælketænder. Bagefter diskuterede de længe, om babydinosaurer egentlig havde mælketænder.
Jeg lå bare og lyttede til deres hyggesnak og smeltede af lykke, kærlighed og en følelse af, at mit liv havde mening.
Så var der på skift nogen, der væltede tallerkenen med resten af kiwien ud i sengen. Så jeg skiftede sengetøj, og vi faldt i søvn, alle tre, i én stor bunke.
Nå, hjalp pillerne? spurgte lægen næste morgen.
Jeg nikkede, men inderst inde vidste jeg godt, at det var nogle helt andre piller, der havde virket mine dejlige børn.
De fylder mig med kræfter døgnet rundt; giver glæde i stedet for smerte, lykke i stedet for vrede. Kram jeres unger, selv hvis de for længst er vokset jer over hovedet. Der findes intet i hele verden, der helbreder så meget som et kram måske lige bortset fra kiwi, de er altså virkelig fulde af C-vitamin!
