Da min søn var omkring syv år gammel, tager vores lille familie på en tur ud på landet. Vi nyder sommerens varme, is og hyggelig snak. Stemningen er let og munter, indtil min søn ruller bilvinduet ned og bekymringsløst smider ispapiret ud ad vinduet. Jeg bremser med det samme bilen og holder ind til siden. Jeg ved, at jeg må handle hurtigt.
Roligt stiger jeg ud af bilen, tager de affaldsposer frem, som jeg altid har med. Jeg kalder på min søn og beder ham komme ud. Jeg forklarer ham, at han ikke bare skal finde det stykke skrald, han har smidt, men også samle andres affald op fra vejkanten. Min kone prøver at blande sig, men jeg beder hende blive i bilen og lytte til radioen, mens jeg håndterer situationen. Jeg forklarer min søn meget tydeligt, at vi bliver her, indtil straffen er udført. Først derefter kan vi tale om ture eller de andre ting, han ønsker sig. Og nogle lækkerier kan han godt glemme alt om for nu. Han bliver ked af det og begynder at græde, men jeg holder fast i min beslutning.
Med et beslutsomt blik begynder min søn at samle affald. Jeg tager en pose mere og hjælper ham med at rydde op. Sammen bruger vi mindre end en halv time på at rense grøften for alt muligt skrald og spor af mennesker. Da vi er færdige, går vi tilbage til bilen, og jeg benytter lejligheden til at forklare min søn, hvor vigtigt det er at passe på naturen. Jeg bruger små eksempler og forklarer i børnehøjde, så han forstår.
Da han spørger, hvorfor jeg går med og samler affald, indrømmer jeg, at jeg som hans far har fejlet i min opdragelse af ham. Hvis han smider affald ud ad vinduet, betyder det, at jeg ikke har fået formidlet de rigtige værdier godt nok, og så er det min opgave at tage straffen sammen med ham.
Tiden går, og nu er min søn blevet tretten år. Familien er vokset, og han har fået små søstre. Jeg glæder mig over at se, hvordan han lærer dem altid at rydde op efter sig selv og ikke forurene naturen. Jeg skylder min egen far tak for hans livsvisdom, som fortsat leder mig i opdragelsen af mine børn. Hans indflydelse har været uvurderlig, når jeg skal give mine egne børn de rigtige værdier med på vejen.
