I dag sidder jeg og tænker over, hvordan livet nogle gange fører én ad helt uventede veje. Det føles som om, det var i går, jeg mistede min elskede mand, og alligevel er det allerede gået tre måneder siden hans død. Sorgen var tung, men måske netop derfor traf jeg den beslutning, der skulle forandre alt.
Jeg havde hørt, at nogen havde efterladt et lille barn i Red Barnet-boksen ved siden af barselsafdelingen på Rigshospitalet i København. Tankerne galopperede fra det øjeblik, jeg fik det at vide. Skulle jeg turde tage springet og give et uønsket barn et nyt hjem og måske genfinde livsglæden midt i al savnet?
Beslutningen voksede i mig. Med det samme gik jeg i gang med at samle de nødvendige papirer og ansøgninger. Alt lykkedes, selvom bureaukratiet kunne virke overvældende på dansk vis med papirarbejde, samtaler med myndigheder og hjemmebesøg fra kommunen. Men jeg fik at vide, at jeg bestod alle vurderinger med glans.
Blot få dage efter kunne jeg hente min lille søn. Fra første øjeblik elskede jeg ham, som var han min egen. Jeg døbte ham efter min afdøde mand, Henrik. Bare det at høre navnet udtalt derhjemme fyldte mig både med glæde og vemod. Tiden gik, og Henrik voksede op og begyndte at spørge efter en lillesøster eller -bror.
For at være ærlig, gav det mig ikke anledning til bekymring. Mit arbejde som IT-konsulent kan jeg klare hjemmefra på computeren, så det passede perfekt med at have børn i huset. Da muligheden bød sig igen, var jeg klar. Jeg blev ringet op fra samme hospital og spurgt, om jeg ville møde endnu et lille menneske, der havde brug for omsorg.
De førte mig ind på stuen, hvor jeg så den fineste, lille pige på kun tre dage ligge og sove. Fra det sekund, jeg så hende, var jeg ikke i tvivl hun skulle være vores datter. Takket være min erfaring var alt papirarbejde hurtigt på plads, og de nødvendige undersøgelser gik som smurt.
Nu er vi tre: mig, min søn Henrik og min lille datter, Freja. Vi er ikke rige på penge, men dog mere end tilfredse, og jeg ville ikke bytte mit familieliv for al verdens danske kroner. Aldrig har jeg følt mig så lykkelig vi tre sammen.
