Jeg finder ud af, at nogen har efterladt et spædbarn i Red Barnet-skabet ved siden af barselsafdelingen på Rigshospitalet i København.
Efter min mands død for tre måneder siden beslutter jeg at adoptere et barn, som er blevet forladt af sine forældre. Jeg får at vide, at barnet blev lagt i Red Barnet-skabet nær hospitalets fødeafdeling.
Jeg skal hurtigt samle alle nødvendige papirer, hvilket lykkes mig. Der følger adskillige tilsyn og vurderinger fra forskellige myndigheder, men det går godt, og min situation bliver godkendt. Få dage senere kommer min søn hjem til mig. Jeg elsker ham, som var han min egen. Jeg giver ham min afdøde mands navn, og det føles vidunderligt både at sige og høre det igen. Min søn vokser op og begynder at spørge, om han får en lillesøster eller lillebror.
Det bekymrer mig egentlig ikke. Jeg arbejder hjemmefra og styrer mit arbejde fra computeren, så vores hverdag fungerer nemt. Da jeg får besked om endnu et barn, vender jeg straks hjem for at tage imod hende. Jeg bliver vist ind på stuen, hvor en lille pige på blot tre dage ligger i vuggen. Allerede med det samme elsker jeg hende, og hun skal være vores. Da jeg efterhånden kender procedurerne og ved, hvilke dokumenter vi skal bruge, går alt meget hurtigere denne gang.
Nu er vi tre: min søn, min datter og jeg. Vi er de lykkeligste mennesker i hele Danmark.
