SIGNE ER SIN EGEN GAVE
Signe Møller en køn, blåøjet kvinde i begyndelsen af halvtredserne, med brunt hår og runde former, stod i vinduet på en femstjernet suite i et hotel i Skagen, nippede til sin nødde-likør og tænkte:
“Nå, så nåede jeg hertil… Skilt midaldrende kvinde, alene på et hotel for forelskede par. Jeg må da indrømme, at det trods alt er en luksussuite og ikke et eller andet bed & breakfast ud til parkeringspladsen dét havde virkelig været pinligt.”
Hun var helt overbevist: Romantikken sluttede for 20 år siden, sammen med barnenes teenageår og de sidste smækkende døre. Der dukkede mænd op i ny og næ, men det endte som regel med skuffelse og en snert af nedtrykthed, så Signe besluttede, at parforhold ikke rigtig var hendes område længere.
Men så dukkede Han op hendes digitale ridder. Han skrev beskeder, der fik hendes kinder til at blusse og ryggen til at rette sig som på kommando. Nogle beskeder var så søde, at hun kunne finde på at hænge dem op på køleskabet måske så det også ville holde hende fra at åbne det for tit. Nogle gange tænkte Signe, at han enten gik til kreativ skrivning eller bare havde alt for meget fritid.
Hun begyndte at føle sig ung igen Signe blev til Signemor. Hun købte en kjole, som fik kollegaerne til at bide sig i læben af misundelse, en bh så dyr som en flybillet til Kreta, og begyndte endda at træne. Hun lavede squats med sådan en iver, at det kunne få én til at tro, hele civilisationen stod og faldt med hendes indsats.
“Hvis jeg dør af squats i morgen, så sørg for, at jeg begraves i den her kjole så må min eksmand sidde og ærgre sig,” sagde hun spøgefuldt til veninderne.
Mødet blev til noget. Det gik over al forventning. Detaljerne er ikke for offentligheden, men Signe kunne lide sit spejlbillede næste morgen hun lignede en yngre og lykkelig udgave af sig selv.
Anden date gik dog ikke som forventet. Mødet var sat til den hyggelige havneby Ebeltoft. Signe havde glædet sig, planlagt og været nervøs, men han blev ramt af blodtryk og måtte aflyse i sidste øjeblik. Så dér sad hun: i en fremmed by, alene på et lækkert hotelværelse. Skæbnen mente vist, hun skulle tage den lidt med ro: “Rolig nu, pige slå bremserne i.”
Hun satte sig i vinduet med glasset og prøvede at tænke lidt fornuftigt:
“Nå, pyt nu,” sagde hun til sig selv. “Hvad skulle jeg ellers fortælle børnebørnene? ‘Farmor, hvordan genfandt du ungdommen?’ ‘Jo, på en parkeringsplads i Tirstrup, ventende på en mand med blodtrykspiller.’ Der er da kærlighed i luften!”
Næste morgen bookede hun sig ind i hotellets spa. Hun besluttede sig: “Nu er det slut, kære ven. Fra nu af bliver fest kun for min egen skyld.” I spaen blev hun overbevist om, at huden strålede men hun tænkte selv, at det var mere olien end ungdommen, der gav glans i spejlet.
Byvandringen var vidunderlig. Guiden var en høj, sølvhåret mand med en stemme som fløjl. Ved siden af sludrede en ældre dame i farverig træningstrøje, men Signe hørte kun ham. Han talte om slaget om Ebeltoft, og Signe tænkte for sig selv: Mænd har i århundreder kæmpet om byer, kvinder om opmærksomhed balancen ændrer sig vist aldrig.
“Du skal altså prøve vores kringle,” sagde guiden, da han førte gruppen ind på byens bedste bager og så hende lige i øjnene.
Kringle var så god, at hun overvejede at blive forelsket igen i wienerdejen med remonce. “På den anden side,” tænkte Signe, “kringlen, modsat mænd, kan man altid regne med.”
Der blev også plads til shopping: et ravvedhæng og en turkis kjole, der sad så stramt over barmen, at hun ikke kunne lade være med at blinke til sig selv i spejlet. Signe var ikke helt sikker på, om hun turde tage den på, men det endte alligevel med, at hun gjorde det.
I flyet hjem fra Aarhus kiggede Signe ud af vinduet. Byen forsvandt under hende, og med den hendes romantiske håb for denne omgang.
Men pyt måske ses de igen, måske ikke. Livet fortsætter jo heldigvis alligevel.
Forude ventede en ny garderobe, et par ferier og forhåbentlig endnu en kringle med eller uden en mand.
“Og hvis det bliver uden,” tænkte hun og trak på smilebåndet, “så med en stor kugle vaniljeis til,” hvorefter hun lagde hovedet tilbage og slappede af.
