Jeg hedder Alex. Min familie er fantastisk, ligesom Otto fra den danske bogserie “Otto er et næsehorn”. Min mor er dog rejst væk. Først var hun syg, lå længe i sengen og krammede mig. Senere sagde min mormor, at mor var rejst til et sanatorium langt væk. Jeg håber, hun kommer hjem med en ny Lego-sæt til mig!
Efter mor tog afsted, blev far også trist. Han blev træt på arbejdet og græd, når han kom hjem. Kender nogen chefen på hans arbejde? Sig til dem, at de ikke skal arbejde ham så hårdt. En voksen mand skal ikke græde. Han sagde, det var svært, og kom ofte sent hjem, hvor han lugtede grimt. Måske er han en sportsmand og havde været ude at løbe, drukket vand fra en vandpyt? God idé med vandpytten, ikke?
En aften, lige før jeg faldt i søvn, hørte jeg mormor råbe ad far, at han skulle glemme og give slip, at jeg var der for ham. Han græd, næsten som Sara fra anden sal, hende der altid græder i gården. Det må være arbejdet, der gør far så trist. Før mor forlod os, samlede vi næsten hele serien af Lego Bionicle. Hvilken anden far kan gøre det?
Mormor tog mig til børnehave en dag. Hele vejen sagde jeg, at jeg havde det fint hjemme. Men mormor er stædig, selvom hun er sød. Jeg kunne ikke lide børnehaven. For det første var der mange der hedder Alex, der burde kun være én – mig. For det andet, pigerne. Jeg har ikke noget imod piger, men de er fjollede. Piver og går med sløjfer i håret. Gør du det? Jeg gør ikke. Men den værste i børnehaven er pædagogen Grethe. Jeg forstår ikke, hvorfor mormor godt kan lide hende, nok fordi begge er stædige. Far og jeg kalder hende Tante Chef.
I børnehaven er jeg mest sammen med Sigurd, vi har det sjovt, og Grethe er misundelig. En gang truede hun med, at hvis vi ikke holdt op med at snakke, ville hun bruge en hulmaskine på vores tunger. Det er sejt med huller i tungen, jeg har set det i tv. Men det gør nok ondt, så vi lytter til Tante Chef.
Til lur har jeg en seng. Derhjemme har jeg min egen, og her har jeg min egen, kan I forestille jer? Sigurd og jeg ligger ved siden af hinanden. Men vi sover ikke rigtigt, vi snakker om Lego Bionicle. Grethe bliver sur og siger, vi skal tie stille. Hvilket stykke tøj vi skal tie med, ved jeg ikke. Måske er der en særlig klud til at tie stille, men vi har ikke fundet den. Øv.
Tante Chef siger, vi ikke forstår vores eget held, og hvis hun kunne, ville hun sove med ænder. Hvad er sjovt ved det? Det er ukomfortabelt, og ænder bider. Det ved jeg, jeg har været på landet.
Til eftermiddagsmad i børnehaven får vi saft og kage. Det er så lækkert. Prøv at få en kage nu, jeg venter. Hvordan smagte det? Jeg sagde jo, at det var godt! Nu vil jeg fortælle, hvordan jeg blev glemt i børnehaven, en sjov historie. Det var aften, alle var hentet, kun Sigurd og jeg var tilbage. Grethe ringede til far, men hans telefon var slukket. Hun ringede til mormor, der sagde, at nogen var kørt ind i en lygtepæl. Jeg forstod ikke, men mens Grethe græd lidt, kom Sigurds mor for at hente ham. Grethe spurgte, om jeg kunne overnatte hos Sigurd. Sejt, ikke? Sove hos en ven!
Vi satte os ind i deres bil. Sigurds mor arbejder som taxachauffør, kan du tro. Hun kører hurtigt, som en dansk racerkører, og bruger grimme ord. Sigurds far er også rejst, Sigurd tror, han er i Japan for at lære hemmeligheden om japansk teknologi. Deres lejlighed var lille, men det var sjovt. Vi legede gemmeleg og drak sodavand, noget jeg ikke får derhjemme. Sigurds mor er fantastisk, hun vaskede mit hår og klippede mine negle. Ja, hvis man har negle på fødderne, må man have “hænder” på hænderne. Sjovt, ikke? Det var en sej dag! Hun læste en historie om Lille Havfrue, bare som mor plejede.
Næste morgen hentede far mig. Han sagde, han havde tabt bilen. Jeg forstår ikke, hvordan man kan miste en bil, det er ikke en lille Lego-figur. Far havde mærkelige skrammer i ansigtet. Han må have været for voldsom i saunaen. Fjollede far, nogle gange har jeg ondt af ham.
Om aftenen kom fars bedste ven, Søren, på besøg. Det bedste ved Søren er, at han har en hund ved navn Max. Store tænder som en ulv, men han bider ikke mig, kun slikker på mine hænder. Mens jeg legede med Max, blev de voksne uvenner. Søren råbte: “Hvad har du tænkt dig? Du kan ikke bare forlade Alex! Vi elsker dig.” Far råbte tilbage, at han ikke ville have trøst. De endte med at slås i køkkenet, og vi måtte bryde dem op, Max og jeg. Max bed dem begge i numsen, så ingen følte sig snydt. Til sidst lå vi alle udmattede på gulvet, og jeg sagde:
– Hvorfor slås I? Dårlig vane, mor vil ikke kunne lide det.
– Hun er her ikke, sagde far.
– Hvad mener du? spurgte jeg uforstående.
– Bilen! sagde Søren til far og forklarede mig, at bilen manglede.
Far er lidt fjollet, at blive ked af en bil. Jeg måtte trøste ham.
– Græd ikke, far. Det er bare en bil. Vi køber en ny. Du er klog, du kan finde ud af noget, og Søren vil hjælpe. Kan du huske, da jeg mistede min store Scooby-Doo? Det var svært i starten, jeg græd hver dag. Men så tænkte jeg: ‘Jeg er her, Scooby-Doo er et andet sted, og han har det sikkert godt.’ Ingen grund til at være trist.
Far gav mig et stort kram. Søren og far tav og græd, jeg så tårerne. Max klynkede. To voksne mænd græd over en bil. Senere lovede far Søren, at tage sig sammen. Max sov med mig den nat, han er så dejlig varm og god!
Dagen efter hentede far mig gående i børnehaven med en cykel til mig og blomster til Sigurds mor. Han undskyldte mange gange. De smilede, og det gjorde Sigurd og jeg også. Hun forstår sig på biler og sagde: “Det sker.” De ser godt ud sammen, som brud og brudgom. Senere cyklede jeg hjem og far løb ved siden af mig. Jeg grinede, og han sagde undskyld til mig også. Voksne er mærkelige, selv sine egne.
Far har ændret sig siden den dag, han og Søren slås, og Max bed dem i numsen. Nu kommer han hjem tidligere. Nogen må have talt med chefen. Tak for det! Far og jeg går i svømmehallen om tirsdagen. Han svømmer som en fisk og har lovet at lære mig det. Om torsdagen går vi til karate, ifører os hvide dragter og kæmper. Far elsker at slå på boksepuden, han kan slå på den uafbrudt i tyve minutter, så vred er han. Bagefter smiler han. I går begyndte vi på kinesisk sprogundervisning, planen er at melde os til kurset. Far siger, det er godt at kunne. Jeg kan lide at de tegner, og de kalder det ord. Og lærer at spise med to pinde.
For nylig havde jeg en børnefødselsdag. Sådan kalder far min fødselsdag som en joke. Jeg spurgte, om mor kom, men hun havde travlt på sanatoriet. Far inviterede alle fra børnehaven, for at det skulle blive den bedste fødselsdag nogensinde. Han ringede til arrangører af fester, klovne og dem der bager kager. Han sagde, at det er lettere at flyve til Månen end at arrangere en børnefødselsdag. Mormor, som er klog, foreslog Sigurds mor skulle hjælpe. Det blev super godt! Hun og far klarede det hele uden problemer, hun bagte en kage med Bambi. Max var der også, vi dansede, også med pigerne. De kan bruges til noget nogle gange. Jeg ville bare ønske, mor havde ringet.
Året er gået hurtigt. Nu bruger vi meget tid sammen, os fire: mig, far, Sigurd og hans mor. Det er fantastisk at have en ven ved sin side hele tiden. Sigurds mor er rar. Hun jagede en tyv væk, der ville tage min cykel. Far synes heller ikke træt efter arbejde med hende i nærheden. I dag sagde mormor og far, at vi skal tale alvorligt. Jeg ved, hvad det handler om. Selvfølgelig vælger jeg Lego Bionicle. Optimus, vær ikke ked af det! I nat drømte jeg om mor. Hun var så smuk. Hun sagde til mig, at det er bedre for far og mig at bo med Sigurds mor, fordi hun er god, og bad mig forklarer det til far. Alex er klog, Alex forklarer det hele.
