Jeg er 45 år gammel. Og jeg åbner ikke længere mit hjem for gæster.
Nogle mennesker, når de kommer på besøg, glemmer fuldstændig, at de faktisk er gæster. De opfører sig uhøfligt, giver små skæve instrukser og ser aldrig ud til at have travlt med at tage hjem.
Tidligere var jeg virkelig gæstfri, men det ændrede sig hurtigt. Da jeg ramte de fyrre, stoppede jeg med at invitere folk hjem. Hvorfor skulle jeg også det? Det føles som at have en flok mærkelige, langsomme ånder på besøg, og det bliver bare irriterende til sidst.
Min sidste fødselsdag fejrede jeg på en hyggelig restaurant i København. Det var som at svæve på en dunst af stearinlys og duften af friskbrygget kaffe, og jeg besluttede mig for, at sådan ville jeg gøre det fremover. Lad mig forklare, hvorfor.
At arrangere en fest derhjemme koster en formue. Selv til et helt almindeligt aftensmåltid ryger der hurtigt et par tusind kroner. Og hvis man så planlægger noget til jul eller påske, ja, så bliver det ti gange dyrere. Gæsterne tropper op med beskedne gavekurve for det er jo finanskrise og alle kæmper lidt og så bliver de hængende til langt over midnat. Jeg drømmer om ro, ikke om at stå bøjet over skinnende bakker med beskidte tallerkener og støvsugerens monotone sang i ørerne.
Der er ingen, der længere venter på at træde ind bag murene i mit lejlighedskompleks. Jeg gør rent og kokkererer, præcis når jeg selv vil. Tidligere, efter en julefrokost eller Mortensaften hjemme, føltes alt gråt og tungt, som våde uldstrømper i december. Nu, når helligdagene er forbi, kan jeg snuppe et langt, varmt bad og forsvinde tidligt under dynen.
Fritiden er pludselig blevet min, og jeg bruger den på hyggelige, danske måder. Mine venner kan stadig stikke hovedet ind til en hurtig kop te eller kaffe, men jeg panikker ikke længere, hvis kagedåsen er tom. Jeg siger, hvad jeg tænker og hvis jeg trænger til fred, viser jeg vejen ud. Måske er det ikke smukt, men jeg bekymrer mig ikke mere. Min trivsel kommer først.
Det pussigste er, at dem, der elsker at være gæster, sjældent inviterer nogen indenfor selv. Det er altid sjovere at slænge sig i andre folks sofaer, slippe for alt besværet, og lade opvasken være andres drøm.
Modtager du stadig gæster? Kan du kalde dig selv for gæstfri?
