Nogle mennesker glemmer, at de er gæster, når de besøger andre. De opfører sig uhøfligt, kommer med råd og virker ikke til at have travlt med at tage hjem.
Jeg var engang meget gæstfri, men det varede ikke ved. Da jeg kom op i fyrrerne, stoppede jeg med at invitere folk hjem. Hvorfor skulle jeg dog? Det er trættende at have den slags gæster.
Min seneste fødselsdag fejrede jeg på en hyggelig restaurant i København. Det var en fornøjelse og sådan vil jeg fejre fremover. Lad mig forklare hvorfor.
At holde selskab hjemme er dyrt. Selv for en simpel middag skal man slippe en god del kroner. Og planlægger man julefrokost, bliver beløbet endnu højere. Gæster kommer med små gaver, det er jo stramme tider. Så bliver de hængende til langt ud på natten. Jeg vil bare have ro, ikke stå og vaske en masse op og rydde op efter fest.
Der kommer nu ingen og banker på min dør uanmeldt. Jeg gør rent og laver mad, når det passer mig. Tidligere følte jeg mig træt og modløs efter juleaften med folk hjemme, men nu kan jeg nyde julen, tage et varmt bad og gå tidligt til køjs.
Nu har jeg mere fritid, og den bruger jeg klogt. Veninder som Bodil eller Birgitte kan kigge forbi til en kop te, og jeg bekymrer mig ikke om mad på bordet. Jeg siger min mening uden omsvøb. Hvis jeg vil slappe af, peger jeg venligt mod døren. Det gør måske ikke det bedste indtryk, men jeg tænker først og fremmest på min egen trivsel.
Det mest mærkelige er, at dem, der elsker at besøge andre, sjældent åbner deres egen dør for gæster. Det er nemt at more sig hos andre, uden selv at skulle rydde op eller lave mad.
Modtager du selv besøgende? Mener du, at du er gæstfri?
