Jeg er 45 år gammel, og jeg tager ikke længere imod gæster i mit hus. Nogle mennesker glemmer, når de kommer på besøg, at de er gæster. De er uhøflige, giver ordrer og skynder sig ikke hjem.
Tidligere var jeg meget gæstfri, men da jeg passerede fyrre, stopper jeg med at invitere folk. Hvorfor skulle jeg gøre det? Det er besværligt at have sådanne gæster.
Min sidste fødselsdag fejrer jeg på en restaurant i København. Det faldt mig rigtig godt fremover vil jeg altid gøre det. Jeg prøver nu at forklare hvorfor.
At holde en fest hjemme er dyrt. En enkel middag koster en betragtelig sum i kroner. Når man forbereder en julefrokost, kan beløbet blive endnu højere. Gæsterne kommer med beskedne gaver, for tiderne er knappe. Så sidder de længe ud på natten. Jeg vil slappe af, ikke stå med en bunke opvask og oprydning.
Jeg venter i min lejlighed på ingen. Jeg gør rent og laver mad, når jeg har lyst. Før var jeg efter julefrokoster træt og deprimeret. Nu, efter jul, har jeg tid til at tage et bad og gå tidligt i seng.
Jeg har meget fritid og bruger den fornuftigt. Min veninde Freja kan komme på en kop te, men jeg bekymrer mig ikke om, hvorvidt jeg har kager. Jeg kan nu sige, hvad jeg tænker. Når jeg vil slappe af, peger jeg på udgangen. Det ser måske ikke smukt ud, men jeg gider ikke tænke over det. Mit velbefindende kommer først.
Det mest overraskende er, at folk, som elsker at gå ind i andres hjem, aldrig inviterer gæster ind i deres eget. For dem er det nemmere at underholde andre uden at spilde tid på rengøring og madlavning.
Byder du gæster velkommen? Kan du kalde dig gæstfri?
