Jeg betalte for min søns lykke
Det var for længe siden, men jeg husker stadig, hvordan jeg gik og tænkte længe over, hvordan jeg skulle vælge en svigerdatter til mig selv og en hustru til min søn. Jeg besluttede, at jeg ville finde en passende pige og sætte dem sammen. Min søn var den mest ønskede dreng i hele verden, og jeg elskede ham vanvittigt højt. Jeg havde ham for mig selv hele livet. Jeg opdragede ham som en viking, fra han lå i vuggen, vågede over ham nat efter nat, sørgede for hans helbred, lærte ham alt. Og nu skulle jeg aflevere denne perfekte unge mand til en anden kvinde?
Jeg vidste jo godt, at dagen en gang ville komme, hvor min søn fandt sig en livsledsager, men det gjorde ondt dybt i hjertet at måtte give ham væk. Derfor lagde jeg en plan.
Jeg tog det ellers roligt, da min søn begyndte at vise interesse for piger. Men det lykkedes mig aldrig at komme på bølgelængde med hans forvænte kæreste. Jeg sagde ligeud til ham, at hun ikke var den rigtige til ham. Vi har brug for en ordentlig, ærlig og beskeden pige.
Jeg sagde ikke noget om mine planer til min søn. Jeg gik helt dedikeret til opgaven og begyndte at lede efter den rigtige brud for ham helst en jeg kunne tale med og forstå.
Jeg havde ikke mange kandidater: nabopigen, min venindes datter, og nogle af mine søns gamle klassekammerater. Efter at have talt med nabopigen og hendes mor, kunne jeg hurtigt mærke, at hun ikke var den rette. Hun var for kraftig, og jeg ønskede at min søn skulle få en, han kunne være lykkelig med. Hun skulle være slank og frisk.
Så snakkede jeg med min venindes datter, men hun havde allerede en kæreste, så den mulighed var væk. Min søns klassekammerater behøver jeg næsten ikke nævne det var helt håbløst.
Jeg anede ikke, hvad jeg nu skulle gøre. Jeg havde ingen flere piger i tankerne. Jeg besluttede mig så for at holde øje med min søn og se, hvilke kvinder han egentlig havde blik for.
Jeg måtte finde på et lille påskud og fortalte ham, at jeg gerne ville se, hvordan han arbejdede. Han var ikke begejstret, men gik dog med til det. Så jeg brugte en hel dag på hans arbejde for at observere ham sammen med de kvindelige kolleger. Jeg prøvede at se, hvem han måske faldt for. Jeg snakkede lidt med kvinderne og fik nye indsigter.
Da dagen var omme, stod det mig klart, at jeg aldrig ville finde en passende pige til min søn på hans arbejdsplads. På vej hjem foreslog min søn, at vi tog en kop kaffe sammen på en hyggelig café i indre København. Først sagde jeg nej, men så tænkte jeg, at det kunne jo være, jeg fandt den rigtige dér Og ganske rigtigt, i caféen så jeg min søn tale venligt med en yndig og beskeden servitrice. Og med ét vidste jeg, hun var pigen, jeg ledte efter
Pigen, der hed Signe, var både sød og beskeden. Jeg tog mod til mig og opsøgte hende ude bagved for at forklare situationen.
Er De blevet gal? spurgte hun forskrækket. Sådan gør man da ikke i Danmark?!
Men du vil vel også gerne have et bedre liv? Min søn kan give dig det, svarede jeg.
Jeg foreslog hende et stort beløb nok til at hendes bror kunne få betalt sit studie på Københavns Universitet. Signe vegne kærlighed til sin bror vejede tungere end hendes egen moral, og hun gav sit løfte: hun ville prøve at elske min søn.
Efter vi havde indgået aftalen, hjalp jeg hende så meget, jeg kunne, og fortalte hende alt om min søns interesser hvad han kunne lide, hvilke film han så, hvilke retter han holdt af, alt sammen for at give hende en god start.
Resultaterne lod ikke vente på sig. Min søn blev helt forgabt i Signe. Han talte om hende hele tiden; han blev aldrig træt af at nævne, hvor smuk hun var, hvor dygtig hun var i køkkenet, hvilke danske musikere hun elskede, og hvilke bøger hun læste. Så en dag spurgte jeg, om han ikke ville introducere mig for sin kæreste, hvilket han stolt gjorde.
Da Signe kom hjem til os, havde vi en rolig og ærlig samtale. Hun tilstod, at hun var blevet oprigtigt forelsket i min søn og bad mig venligt om at tage pengene tilbage men det var slet ikke mit ønske.
Hvis nu der var ægte kærlighed mellem de unge, hvorfor skulle jeg så tage min gave tilbage? Jeg sagde til Signe, at pengene skulle hun beholde, og at hun nu bare langsomt skulle begynde at forberede sig på brylluppet.
I dag er de begge lykkelige sammen, og jeg har fået en lydig svigerdatter, som også er blevet min fortrolige. Vores lille hemmelighed vil altid blive mellem os. Jeg er glad for, at min plan gjorde min søn lykkelig!
