Siden jeg var barn, har jeg altid haft tendensen til at hjælpe folk, selv dem jeg måske ikke kom så godt ud af det med. Jeg har aldrig tænkt på min svigermor som én af dem, men man hører jo så meget om svigermødre. Altså, alle de der klichéer og vittigheder, ikke? Men min svigermor er faktisk utrolig venlig, omsorgsfuld og meget høflig. Desværre blev hun for nylig alvorligt syg, blev indlagt på hospitalet og havde brug for hjælp, da hun kom hjem.
Uden at spørge min mand først, valgte jeg at tage hende med hjem til os, så vi kunne sørge for hende sammen. Jeg var sikker på, at han ville sætte pris på, at jeg passede godt på hans mor. Men hele vejen hjem sad min svigermor og virkede nærmest modløs det var som om hun ville sige noget, men ikke rigtig turde. Da vi kom hjem, hjalp jeg hende indenfor, rede sengen til hende og begyndte at lave suppe. Jeg ville bare gøre både hende og min mand glade.
Men da min mand kom hjem, gik alt pludselig galt. Han fik øje på sin mor i sengen og spurgte, hvad “den der parasit” lavede i vores hjem. Han ville have hende smidt ud, og jeg måtte virkelig kæmpe for at holde ham tilbage. Hvis det ikke havde været for mig, havde han faktisk smidt sin egen mor ud. Vi er stadig gift, men jeg er dybt skuffet over, hvordan han har opført sig.
Jeg fatter ikke, hvordan nogen kan handle sådan, især over for sin egen familie. Måske har vi danskere også nogle husregler og traditioner, og måske har han svært ved at acceptere, at jeg blander mig. Men jeg føler bare, at man må hjælpe der hvor man kan det er essensen af at være menneske. Efter en dag som denne tænker jeg meget over mine egne værdier og hvor meget de betyder for mig. Jeg håber, at min mand på et tidspunkt indser det samme.
