Jens og Freja
Jens havde aldrig lyst til at forlade sin lille landsby på Fyn og flytte til København, eller noget andet sted for den sags skyld. Han kunne lide de åbne marker, åen der langsomt snoede sig forbi byen, de bølgende rapsfelter og selvfølgelig hans naboer. Han bestemte sig for at blive svinebonde, opdrætte glade grise og sælge det bedste flæsk, og med lidt held udvide virksomheden endnu mere. Han drømte om at bygge et stort, flot bondehus. Bilen havde han da allerede om end en gammel Ford Escort og det, han havde tjent på at sælge sin mormors hus, investerede han naturligvis i gården.
Men Jenses største drøm var at gifte sig med Freja og gøre hende til dronningen af det kommende bondepalads. De var allerede kærester, men Freja havde hurtigt bemærket, at Jenses forretning havde nogle opstartsvanskeligheder og pengekassen ikke var velfyldt. Bondehuset var kun blevet til fundament og et par vægge.
Men Freja var smuk, sådan rigtigt dansk smuk, og slet ikke typen, der planlagde selv at gøre karriere.
Altså, hvorfor har man ellers fået sådan et godt udseende, hvis ikke det skal forsørges? Jeg skal bare finde en mand, der orker alt besværet, så jeg slipper,” fortalte hun sine veninder, mens de alle nikkede bekræftende over deres skål med koldskål.
Jens bygger jo hus, og bilen har han allerede, sagde veninden Lise. Altså, det kræver bare lidt tålmodighed, man skal ikke regne med han er millionær lige i morgen.
Pff, jeg vil have det hele nu! Hvor længe skal jeg vente på, at Jens får taget sig sammen? svarede Freja og lavede trutmund.
Jens var håbløst forelsket i Freja, selvom han godt fornemmede, at hendes følelser for ham måske ikke var helt så stærke, som han håbede. Han fortsatte med at satse på fremtiden. Det hele var egentlig på rette spor, indtil Simon dukkede op i landsbyen på sommerferie hos sin farmor, sammen med en kammerat. Simon kiggede rundt i forsamlingshuset med stor skepsis, da han så pigerne danse, men han livede op, da Freja svævede ind i lokalet.
Freja havde i starten ikke det store blik fanget af den københavnske dreng, men da det gik op for hende, at han kom fra fin familie, faderen var højtstående embedsmand i Indenrigsministeriet, ændrede det hele sig. Simon var både ældre og havde charmerende manerer han kendte næsten alle de rigtige replikker og præsenterede Freja for blomster, som han tydeligvis havde bestilt fra blomsterhandleren i Odense inklusiv levering. Den slags gik ikke uset hen i landsbyen.
Jens lagde mærke til det. Han blev gal, da han så blomsterne i Frejas hånd.
Freja, lad være med at tage imod blomster fra ham. Du gør mig bare sur, sagde han.
Slap dog af! Det er bare blomster, hvad er problemet?
Jens forsøgte at konfrontere Simon:
Giv venligst ikke blomster til Freja. Hun er min kæreste, og jeg har mine egne planer med hende.
Men Simon grinede bare ad ham, og pludselig røg de to i totterne på hinanden. Heldigvis fik vennerne dem skilt ad, men bagefter var noget gået i stykker mellem Jens og Freja. Hun begyndte at undgå ham, og han blev også sur. Men Freja vidste jo godt, at Simon kun var på Fyn i en måned, og så var han væk igen.
Jeg må finde ud af at score Simon. Så kan jeg komme med til byen der er alligevel ikke noget at blive for her i landsbyen, tænkte hun.
At invitere Simon med hjem var let nok. Hendes forældre var væk på marked i Odense, og Freja timed det hele, så de ville blive opdaget for sin far kendte hun, han var direkte og bestemt. Begge lå de under dynen, da forældrene brasede ind ad døren. Freja i morgenkåbe, Simon hastigt trukket i bukserne, blev de stirret ned af Mor og Far.
Nå, hvad foregår der her?! spurgte faren irriteret.
Freja kiggede ned i gulvtæppet, Simon skiftede mellem at kigge forvirret på både skabsdøren og vinduet.
Sådan er det altså, Simon, nu må du tage ansvar: Du skal giftes med vores datter ellers kommer du til at mærke, hvad en fynbo kan! Faren pegede ind på kontoret.
Hvad de snakkede om, ved ingen, men næste dag sad de i bilen på vej til rådhuset i Svendborg. Frejas mor pakkede kufferten og forberedte alt til, at de skulle flytte til København. Nyheden bredte sig hurtigt i landsbyen Jens var skuffet, men lod ikke som om noget var galt.
Simon fortrød alt. Hvorfor skulle han også falde for en “landkylling”? Hun var slet ikke så naiv som først antaget; tværtimod hun havde fanget ham i sit net.
Men Freja drømte om by, stor lykke og et liv langt væk fra land og grisestald.
Bare rolig, jeg skal nok elske ham og give ham masser af børn, så skal han nok se, at det bliver godt. Altså hvis bare svigerforældrene kan acceptere mig.
Imod hendes frygt, blev hun taget varmt imod. Simons forældre havde fået mere end nok af smart-piger fra byen. Endelig en, der kunne lave en ordentlig frikadelle og vaske skjorter grundigt nok.
Kom bare indenfor, Freja! Du skal bare føle dig hjemme! smilede svigermor Birthe. Svigerfar Poul nikkede opmuntrende.
I virkeligheden forsøgte Freja at være den perfekte husmor, og den store fireværelses lejlighed på Frederiksberg var ikke til at klage over. Simon begyndte efterhånden at sætte pris på hende.
Okay, hun fangede mig godt nok råt for usødet, men hun virker egentlig som om hun virkelig tror på, at vi kan få det godt. Jeg har nu ikke helt samme håb, men så længe hun ikke stiller for mange spørgsmål, så fred være med det.
Simon planlagde dog stadig fest og farver i byen med gamle flammer, så snart brylluppet var overstået. Men pludselig, mens de spiste aftensmad med svigerforældrene, smed Freja bomben:
Jeg er gravid! Vi skal have en lille én…
Stort tillykke, Freja! Endelig, nu bliver vi bedsteforældre! udbrød Birthe. Simon sagde bare Nå, for hvad skulle han ellers sige der var ingen vej udenom nu.
Efter brylluppet fik de foræret en andelslejlighed med komplette møbler. Men Freja opdagede hurtigt, at Simon ikke var fuldt ud klar til at blive far.
Bare vent, tænkte hun, når barnet først kommer, bliver alt godt. Han ændrer sig nok, det gør de jo allesammen…?
Lite anede hun om, hvor dybe ormehuller hendes mands sjæl bestod af.
Når Simon ikke var hjemme, bildte han Freja ind, at han var på arbejdsrejse i Jylland. Hun anede ikke, hvad han lavede, men ventede tålmodigt, lavede stuvet hvidkål og gjorde rent hver dag. Men inderst inde savnede hun sine veninder, sin familie og mærkeligt nok, begyndte hun at tænke mere og mere på Jens.
Hun begyndte selv at tvivle på, om hendes valg havde været rigtigt. Når hun spurgte Simon, om han elskede hende, nikkede han bare og svarede undvigende. Birthe kunne godt se, at noget ikke stemte.
Da deres søn blev født, blev hele familien glade, selv Simon var rørt et øjeblik. Men hurtigt blev han træt af barnegråd og bleer. Freja blev mere og mere udslidt, og hjemmet mindede mest af alt om et slagtehus. Simon flygtede oftere ud af lejligheden.
Han opdagede også hurtigt, at alle hans gamle kærester nu vendte ham ryggen.
Hvad skal man med en gift mand?
Han talte ikke om Freja med nogen. Hun har jo ingen uddannelse, og når sønnen bliver ældre hvordan får jeg hende i arbejde? Jeg har ikke lyst til at hun skal gøre rent i Netto. Vores families renommé, du ved Måske havde børnebidrag været billigere.
Desuden havde Simon en fast elskerinde, Mille, som havde egen lejlighed og ikke ønskede børn overhovedet. Det passede ham perfekt hos hende var der ingen rod, ingen sur mælk, kun hygge og gin & tonic. De tog ofte på weekendhygge til Helsingør.
Mille, hvis du vidste hvor træt jeg er af hjemmelivet. Min kone gider jeg ikke, ungen skriger altid. Jo, Freja er flot, men hun er helt landsby det er til at dø af. Hun har jo aldrig set andet end køer og konfirmationer i forsamlingshuset!
Efterhånden gik det op for Freja, at hendes drøm om familieidyl var væk. Hun begyndte at gætte sig til, at der var en anden kvinde i billedet. Simon kom hjem med duften af fremmed parfume, undertiden læbestift på kraven og var surere end nogensinde.
Til sidst ringede hun grædende til sin mor.
Vi tvang dig ikke til at tage Simon. Du kunne jo have giftet dig med Jens. Du har selv valgt, så lev med det, og kom først hjem, når du er færdig med at gøre dig dummere end nødvendigt.
Freja følte sig helt trykket og i et svagt øjeblik tjekkede hun Simons telefon, mens han snorkede. Hun læste de mest afslørende beskeder fra Mille og tabte mæle… Hun søgte støtte hos Birthe, men svigermor sagde blot:
Hvis du overvejer skilsmisse, så bare husk: Vi kæmper for at beholde barnebarnet. Du ved godt, hvor mange forbindelser min mand har. Tim er barnets far, han har et godt job og stabile forhold. Hvad har du at tilbyde? Ingen uddannelse, ingen penge… og intet hjem.
Hjemmelivet ramlede langsomt, sønnen havde feber og var ved at få sine første tænder. Simons tålmodighed slap helt op, især da Mille sendte beskeder på stribe. Hun skrev: Giv dem det sovepulver, jeg gav dig, så sover de hurtigt.
En aften, mens Simon var i bad, så Freja meldingen tikke ind og blev bange. Hvad hvis han virkelig gjorde det? Hun greb telefonen og ringede til Jens.
Kom og hent mig, vær sød. Jeg er bange, og jeg vil hjem til Fyn igen!
Bare rolig, de prøver bare at skræmme dig. Få sønnen til at sove, og lad ham gå. Ring til mig, når du er klar jeg venter ikke langt væk.
Freja vuggede lille August til han sov, lagde sig selv ved siden af og lod, som om hun også sov. Hun hørte Simon listede rundt, men snart smækkede døren, og han var væk. Hun pakkede i en fart, ringede til Jens, og snart var hun på vej ud af byen mod et nyt liv.
Simon fandt ud af, at lejligheden var tom næste aften og ringede frustreret hjem til mor og far.
Var Freja og drengen hos jer?
Nej, Simon, ikke noget Freja her. Er hun stukket af? Jeg ringer til politiet nu, sagde Birthe bekymret.
Nej, lad være, mor. Faktisk jeg er lettet. Jeg kan ikke mere. Lad hende være, det går nok.
Tiden gik, og Jens og Freja blev gift efter hendes skilsmisse. De boede sammen på gården, og snart voksede familien endnu mere. Endelig forstod Freja, at Jens den helt nede på jorden, lidt brillante, men altid trofaste svinebonde det var hendes ægte lykke.
