**Dagbogsnotat**
Jeg følte det med det samme, da Mette drejede nøglen i låsen – der var noget galt. Lejligheden var ikke tom. Stemmer lød fra køkkenet. En dyb mandestemme og en ældre kvindes. Svigermor var kommet på besøg. Mette sukkede. Deres forhold var anspændt: høfligt på overfladen, men fyldt med skjulte bebrejdelser og moralske prædikener. Hun havde ikke lyst til at møde dem ansigt til ansigt. Hun besluttede at smutte ud på en gåtur til føtex – måske var svigermor taget hjem, når hun kom tilbage.
Men da hun trådte ind i entreen, stoppede hun op. Hendes mand, Mads, og hans mor talte lavmælt, og deres tone fik alarmklokkerne til at ringe. Hun lyttede og blev stiv af chok ved det, hun hørte.
“Det går nok. Mette vil snart gå med til sommerhuset,” sagde Mads roligt.
“Det vigtigste er, at det bliver skrevet i dit navn,” svarede svigermoren. Mettes øjenbryn skød i vejret. *Seriøst?*
“Jeg er ikke sikker på, hvordan jeg skal overtale hende, men jeg finder på noget. Hvis det ikke virker, kan vi altid købe det sammen i ægteskabet og dele det. Men hendes lejlighed vil være hendes ved en skilsmisse – det er ikke retfærdigt. Vi har boet hos mig i to år; jeg fortjener også noget.”
Mette følte, som om hun blev badet i iskoldt vand. *Hvilken skilsmisse?*
“Ja, det synes jeg også. Du og Marie kan få noget større sammen. Hvordan går det med hende?”
*Hvem fanden er Marie?*
“Det går fint. Hun vil selvfølgelig have, at jeg skal skille mig hurtigst muligt, men jeg har forklaret hende, at vi skal vente. Når sommerhuset er købt, kommer papirerne. Jeg fortæller Mette, at pengene er mere sikre på min konto, og overtaler hende til at overføre dem. Hun er så tillidsfuld.”
Mette greb fat i væggen. Ørerne summede, og billeder fra deres første møHun samlede sine ting og forlod huset for sidste gang, mens tanken om sin mors ord gav hende styrke til aldrig at se sig tilbage.
