Ingen glæde uden kamp
Hvordan har du formået at ende i så en klam situation, din tåbelige pige? Hvem vil have dig nu, når du har et barn på vej? Hvordan skal du klare dig? Jeg hjælper dig ikke. Jeg har opdraget dig, og nu skal jeg også tage mig af dit barn? Jeg har ikke brug for dig her. Pak dine ting og forlad mit hus!
Anna Nielsen holder hovedet nede og lytter tavst. Håbet om, at tante Helle måske lader hende blive, selv bare indtil hun finder et arbejde, forsvinder i et øjeblik.
Hvis kun mor var i live
Anna har aldrig kendt sin far, og hendes mor blev ramt af en beruset bilist ved et kryds for omkring femten år siden. Socialforvaltningen skulle netop placere den unge pige i et børnehjem, da en fjern slægtning, en kusine til hendes mor, uventet melder sig og tager hende ind. Den nye værge har et fast arbejde og et eget hus, så anbringelsen foregår glat.
Tante Helle bor i udkanten af Tønder, en sydlige grænseby, hvor sommeren kan blive varm og vinteren regnfuld. Anna får altid mad på bordet, pænt tøj på kroppen og lærer at arbejde hårdt. Med en have, en lille lade og nogle køer er der altid noget at gøre. Måske mangler hun en mors varme og omsorg, men hvem tænker over det?
Anna klarer sig godt i skolen, og efter dimissionen starter hun på læreruddannelsen. De ubekymrede studietider flyver hurtigt forbi, men nu er de forbi, eksamenerne er bestået, og hun vender tilbage til den by, der er blevet hendes hjem. Men hjemkomsten er alt andet end glædelig.
Efter den hårde udbrud roer tante Helle sig lidt.
Nu er det nok. Hold dig væk fra mig. Jeg vil ikke se dig her længere.
Undskyld, tante Helle, må jeg bare
Nej, jeg har sagt alt, hvad jeg vil!
Anna griber sin kuffert og træder ud på gaden. Hun forestiller sig ikke, at hun skulle komme tilbage på denne måde ydmyget, afvist og med et barn på vej, selvom hun kun er i de tidlige stadier. Hun beslutter sig for at indrømme, at hun er gravid. Hun kan ikke og vil ikke gemme det længere.
Hun må finde et sted at bo. Hun går og går, fanget i sine tanker, uvidende om alt omkring sig.
Det er midt på sommeren i syd. Æbler og pærer er modne i haverne, abrikoser gløder i gyldne farver. Druer hænger tunge i klaser fra espalierer, og dybe lilla blommer gemmer sig under mørke blade. Luften er fyldt med duften af syltetøj, stegt kød og nybagt brød fra husene. Varmen gør hende tørstig. Ved en port råber hun på en kvinde, der står ved et sommerkøkken.
Undskyld, må jeg få noget vand?
Pernille, en robust kvinde i begyndelsen af femtierne, vender sig mod stemmen. Kom ind, hvis du mener det godt.
Hun dypper en kop i en spand med vand og rækker den til den trætte pige, som sætter sig på bænken og drikker ivrigt.
Må jeg sidde her et stykke tid? Det er så varmt.
Selvfølgelig, skat. Hvor kommer du fra? Jeg ser, du har en kuffert.
Jeg er lige færdig med læreruddannelsen og håber at finde et job. Men jeg har ingen bolig. Kender du nogen, der lejer et værelse?
Pernille studerer pigen nøje pænt klædt, men slidt, som om tunge tanker tynger hende.
Du kan bo hos mig. Det vil gøre huset mere livligt. Jeg tager kun et lille beløb, men du skal love at betale til tiden. Hvis du er enig, viser jeg dig værelset.
Muligheden for en lejer glæder Pernille ekstra penge er altid velkomne i en lille by langt fra store byer. Hendes søn bor langt væk og kommer sjældent, så lidt selskab i de lange vinteraftener er kærkomment.
Anna kan næsten ikke tro sin pludselige held. Hun følger hurtigt sin værtinde. Værelset er lille men hyggeligt, med et vindue ud til haven, et bord, to stole, en seng og et gammelt skab. Det er lige, hvad hun behøver. De aftaler lejen, hun skifter tøj og går mod kommunens uddannelsesafdeling.
Dage går med arbejde, hjem og arbejde igen. Anna har næsten ingen tid til at bladre i sin kalender, for tiden flyver.
Hun bliver ven med Pernille, der viser sig at være en varm og omsorgsfuld kvinde, og Pernille får en forkærlighed for den simple, beskedne pige. Når hun kan, hjælper Anna i huset, og mange aftener sidder de og drikker te i havepavillonen, for i syd kommer den kolde efterår ikke hurtigt.
Graviditeten forløber uden kvalme, ansigtet forbliver frisk, selvom vægten stiger. Hun betror Pernille sin ydmyge historie en historie, der er alt for almindelig.
I andet år falder Anna for Jens, den charmerende søn af velhavende forældre, der også er lærere på universitetet. Hans fremtid er planlagt studier, kandidatgrad og en karriere i undervisning eller forskning, tæt på sine forældre. Han er flot, velopdraget og populær blandt pigerne, men han vælger den beskedne Anna. Måske er det hendes stille smil, de milde brune øjne eller den slanke figur. Måske ser han en ligesindet ånd eller den styrke, der vokser frem hos dem, der har kæmpet. Deres sidste år på uddannelsen tilbringer de næsten uadskilleligt, og Anna forestiller sig en fremtid ved hans side.
En morgen mærker hun, at hun ikke kan spise, at nogle lugte får hende til at kaste op, og hun har været kvalm i flere dage. Jeg er forsinket, tænker hun. Hun køber en graviditetstest, går tilbage til sit værelse, drikker et glas vand og venter. To streger. Hun stirrer på dem, kan stadig ikke tro sine øjne to streger. Eksamenerne nærmer sig, og nu også dette! Hvordan vil Jens reagere? Børn var ikke i deres planer.
En bølge af kærlighed til det lille liv i hende vokser pludselig.
Lille én, hvisker hun, og kærtegner sin mave.
Da Jens får beskeden, beslutter han den aften at introducere Anna for sine forældre. Når hun tænker på mødet, kan hun ikke holde tårerne tilbage. Jens forældre foreslår, at hun får en abort og forlader byen efter dimissionen, fordi Jens skal fokusere på sin karriere, og hun ikke er den rette.
Hvad han sagde med sin søn, kan Anna kun gætte. Næste dag træder Jens lydløst ind på hendes værelse, lægger en kuvert med kontanter på bordet og går uden et ord.
Anna overvejer aldrig abort. Hun er allerede forelsket i det lille væsen i hendes liv. Det er hendes barn, kun hendes. Efter kort overvejning tager hun pengene, for de vil være livsnødvendige.
Da hun fortæller historien til Pernille, får hun trøst. Sådan sker det. Det er ikke verdens værste. Du er modig for ikke at afbryde hvert barn er en gave. Måske ender alt godt.
Anna kan ikke tilgive Jens. Hun føler en dyb afsky. Hun kan ikke bære ydmygelsen, hans afvisning hjemsøger hende.
Tiden går. Anna stopper med at arbejde, går som en and mens hun venter på barnet. Hun er spændt på, om det bliver en dreng eller en pige, men skanningslægen kan ikke sige. Det er ligegyldigt, så længe barnet er sundt.
I slutningen af februar, en lørdag, går fødslen i gang, og Pernille bringer hende til hospitalet. Fødslen forløber let, og Anna får en sund dreng.
Baby Jens, mumler hun og stryger hans runde kind.
I fødeafdelingen møder hun andre kvinder, som fortæller, at to dage tidligere havde grænsepastorens hustru fået en datter der. De er ikke officielt gift, men lever sammen.
Du vil ikke tro det, han bragte blomster, chokolade og brandy til sygeplejerskerne, kørte i sin jeep hver dag. Men forholdet gik i stykker. Hun sagde, at hun ikke vil have børn, forlod et brev og forlod barnet, fordi hun ikke var klar.
Hvad med barnet? spørger sygeplejersken.
De giver flaske, men sygeplejersken mener, at det ville være bedre, hvis nogen ammer. Men alle har deres egne børn at fodre.
Da det er tid til mad, bringes den lille pige ind.
Kan nogen amme hende? Hun er så skrøbelig, siger sygeplejersken håbefuldt.
Det gør jeg, den stakkels lille, svarer Anna blidt, lægger sin søn på sengen og tager den lille pige i armene.
Oh, hvor lille og fin hun er! Jeg kalder hende lille Marie.
Sammen ammer hun begge børn, drengen får sin mad, og pigen sutrer tilfreds, inden hun falder i søvn.
Sygeplejersken kommenterer: Jeg sagde jo, hun var skrøbelig.
To dage senere kommer pigenes far, grænseoffiseren kaptajn Jens Holm, og vil møde den unge kvinde, der ammer hans datter. Historien spredes i fødeafdelingen og senere i hele byen, fordi den ender på en bemærkelsesværdig måde.
Da Anna får udskrevet, samles alle læger, sygeplejersker og plejepersonale ved udgangen, hvor en jeep med blå og lyserøde balloner står klar. Kaptajn Jens Holm hjælper Anna ind i køretøjet, hvor Pernille allerede sidder, og han giver hende en blå pakke og en lyserød.
Med et horn vinker de farvel, og bilen kører væk, forsvinder rundt om hjørnet.
Så sker det, at du aldrig helt ved, hvilke konsekvenser dine handlinger får. For nogle gange kaster livet overraskelser din vej, som du aldrig kunne have forestillet dig.
