Jeg kom ud fra fitnesscentret og så, at jeg havde syv ubesvarede opkald fra min mor på min telefon, skrev jeg i min dagbog. Så læste jeg hendes sms: “Ring tilbage!” Selvom klokken næsten var elleve, valgte jeg at ringe til hende. Min mor er ængstelig hun kan finde på at sidde op hele natten og bekymre sig om det mindste. Da jeg ringede, bad hun mig komme forbi, og hun græd og fortalte, at der var sket noget, måske måtte de aflyse brylluppet.
Min søster, Mette, er kun treogtyve år gammel. Hun er ved at slå igennem som designer. Sidste år blev hun færdiguddannet, og allerede kort tid efter fik hun job. Hun læste til designer, arbejdede lidt ved siden af, og det sted hun var i praktik, ansatte hende straks da hun var færdig. Mettes liv var nærmest et forbillede indtil den dag.
I lidt over et år har hun dannet par med Frederik. Han er tre år ældre end hende, bor for sig selv, arbejder og sparer op til egen lejlighed. Vores mor ville gerne have ham som svigersøn han var høflig og ordentlig.
Mette og Frederik havde meldt sig til vielse på rådhuset. Brylluppet var kun få uger væk.
“En ukendt kvinde skrev til Mette på sociale medier,” skrev jeg videre i dagbogen. “Du og jeg kender ikke hinanden, men jeg kender dig og du bør få sandheden at vide inden brylluppet…” Mette kiggede på hendes profil, en dame i fyrrerne hvad kunne hun have af betydning?
Men den fremmede gav ikke op, og begyndte at skrive fra flere forskellige konti. Til sidst blev de enige om at mødes på en café tæt på Mettes arbejde.
“Mor slog Mette over hånden og sagde, hun aldrig måtte gå til sådan et møde,” skrev jeg. Mette sad ved bordet, ventede på den fremmede, da en højgravid kvinde trådte ind. Først troede hun ikke det var hende, men blev overrasket da kvinden gik lige hen til hende.
“Er du Mette?” spurgte hun, som om de var gamle veninder. “Jeg hedder Emma, og jeg har kendt Frederik i over et år vi skal have en dreng om fire måneder.”
Selvfølgelig troede Mette ikke på historien. Det lød som noget fri fantasi; umuligt! Hun og Frederik havde jo været sammen i over et år og skulle giftes! Emma diskuterede ikke, gav bare sit telefonnummer og sagde, at Mette kunne ringe, hvis hun havde spørgsmål eller tale med Frederik.
“Hvad sagde Frederik?” skrev jeg et par sider længere. Det var dér alting begyndte. Mette havde besluttet, at hun og Frederik først skulle være intime efter brylluppet. De gik rundt som skoleelever kyssede, holdt i hånd men der blev ikke mere. Mette havde ingen erfaring; hun var opdraget alene af mor, som holdt fast i gamle danske dyder. “Er det virkelig muligt i vores tid?” tænkte jeg. Hun har jo gået i gymnasiet, læst på universitetet, haft venner og veninder. Hun var altid så livlig hvordan kunne dette ske? Men sådan var det.
Frederik var erfaren. Han ventede tålmodigt og begyndte så uden bindinger at se andre, for at få dækket sit behov. Han mødte Emma, og sagde fra starten at der ikke kunne blive noget alvorligt mellem dem ingen fremtid sammen, ingen relation ud over det fysiske. Emma accepterede det i begyndelsen.
Hun var for nylig blevet skilt, havde et barn, fik pæne børnepenge, og arbejdede. I starten krævede hun intet af Frederik, for hun så selv en forskel i alder.
Frederik fortalte, når barnet kom, ville han tage en faderskabstest, og hvis det var hans, ville han støtte økonomisk. Så sagde han til Mette, at det var hendes egen skyld han er en sund ung mand, og hun insisterede på sine gamle uskrevne regler.
Det havde ingen forudset, at Emma ville vælge at få barnet. Ingen ved hvor barnet skal vokse op.
Nu bønfalder Frederik Mette om ikke at gå fra ham. Han siger, at han elsker hende, og Emma var kun for at afløse noget fysisk hvis Mette bare havde været mere forstående, ville Emma aldrig være i hans liv.
Hvis det viser sig at være hans barn, vil han hjælpe økonomisk, men ikke have en relation til barnet. Emma har selv valgt at få det han tilbød at betale for en abort. Men det er hendes beslutning nu.
Er det forkert af Frederik, tænker jeg? Var det hans drift eller bare manglende kontrol? Eller burde Mette droppe ham, for utroskab bliver nok ikke bortforklaret af mangel på intimitet? Jeg ved ikke, hvad jeg selv ville gøre, hvis jeg var hende.
