Jeg har opdraget tre drenge. Enhver, der har haft fire mænd i huset, ved præcis, hvad jeg mener. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan der kan mangle aftensmad på bordet, eller hvordan der bare kan ligge ting rodet rundt i hele lejligheden. Nu er jeg 52 år gammel, og jeg har altid ment, at det var kvindens opgave at skabe et hjem, hvor manden kan finde tryghed og komfort, et sted han ønsker at vende hjem til. Men jeg tror ikke, min svigerdatter tænker på samme måde.
For to år siden besluttede min ældste søn, Mikkel, at gifte sig, og ni måneder senere fik de en datter sammen. Mikkel var 28, hans kone, Alberte, var kun 20 og stadig i gang med sine studier, men det slog ikke Mikkel ud af kurs, selvom der var otte års forskel.
Da Alberte var gravid, var hun utålmodig og til tider svær at være sammen med. Konstant sendte hun Mikkel ud for at købe noget først ville hun have jordbær om morgenen, så æbler om eftermiddagen og sidst på dagen ville hun have blomster. Mikkel sagde aldrig et ondt ord, han opfyldte bare alle hendes ønsker. Vi troede egentlig, at det ville ændre sig, når først barnet kom til verden, men det gjorde det ikke.
Da hun havde født, ammede hun den lille i to måneder, og så var det ellers slut med det. Hun sagde til Mikkel, at hun var udmattet af søvnløse nætter og havde brug for at slappe af. Mikkel er både forstående og medfølende, så han spurgte mig, om jeg ville komme og hjælpe til. Selvfølgelig kunne jeg ikke sige nej.
Imens jeg passede barnebarnet, brugte Alberte dagen på caféer og skønhedssaloner. Når hun kom hjem, orkede hun ikke engang at lave aftensmad til min søn, når han kom træt hjem fra arbejde. I en hel uge passede jeg den lille helt alene. Alberte vænnede sig til at sove til middag og levede udelukkende efter sine egne behov. Alt ansvar lod hun glide over på mig.
Efter en måned var jeg så udkørt, at jeg sagde, jeg måtte hjem til mig selv. Det tog hun ikke pænt. Jeg var klar over, at Alberte slet ikke var moden endnu, så jeg begyndte at køre forbi dem af og til. Hver gang blev jeg chokeret over rodet og det tomme køleskab.
Hun gad ikke engang lave mad til sit eget barn. Jeg havde selv opdraget tre drenge sådan en ligegyldighed var mig helt fremmed. Min søn har altid spist hjemmelavet mad. Sidste måned til Mikkels fødselsdag tog jeg derhen jeg havde regnet med, at Alberte endelig ville lave noget for ham. Men hun bestilte bare pizza og sushi.
Jeg kan slet ikke begribe, hvorfor min søn finder sig i det, eller hvordan han kunne få sådan en kone. Måske er det fordi, de aldrig boede sammen før brylluppet han nåede aldrig at opdage, hvordan hun egentlig var. Jeg mærker, hvor hårdt det er for ham, men han siger intet.
Jeg tænker hele tiden over, hvordan jeg kan få hende til at agere som både kone og mor. Jeg er bare bange for at gøre min søn vred, hvis jeg blander mig. Jeg ved godt, jeg burde bakke op om hans valg. Men jeg kan ikke bare se til og lade som ingenting! Er alle svigerdøtre sådan?
Hvad ville du råde en kvinde som mig til? Bør jeg tage en snak med min svigerdatter?
I sidste måned havde min søn fødselsdag. Jeg sagde til ham, at jeg ville komme som gæst.